Citronpasta med kylling, nødder og ost (Magasinet Mad! nr.10/2010)…….
Risengrød, uhmmm……
Ost smeltes i lidt fløde……
Kylling steges……
….og blandes med friskkogt pappardelle, basilikum citronsaft, -skal og hasselnødder……
Gårsdagens tallerken…….
I går fik jeg bare en kæmpe trang til risengrød, så jeg måtte grave dybt i min “ske-skuffe“, for at se om der lå en lille bitte ske på bunden, som jeg kunne bruge. Der var lige en, så jeg fik lavet min risengrøn *S* Jeg lavede en stor portion, fordi jeg vil gerne prøve at lave klatkager! Jeg har aldrig prøvet hverken at spise eller lave klatkager, så nu skal det være. Det bliver dog næppe i dag, men jeg tror også at risengrøden kan holde sig til i morgen, hvor jeg vil forsøge mig ud i kunsten at lave klatkager – ligger du inde med en god opskrift, må du gerne sende den til mig…….
I går aftes var sidste aften til italiensk, så det skulle jeg med til. Jeg var der ikke i sidste uge, men den sidste gang ville jeg gerne have med. Det har været et dejligt forløb og dejligt at lære noget nyt. Jeg vil ikke sige at jeg kan så meget, for italiensk er altså ikke et helt nemt sprog (synes jeg, men jeg forsætter ufortrødent. Jeg må holde det jeg har lært ved lige og så vil jeg gerne forsætte efter jul. Det er sådan et utroligt smukt sprog, synes jeg og har villet lære det i så mange år. Desuden har det jo givet den ekstra bonus i form af et venskab med Clotilde……..
I går aftes fik vi den SKØNNESTE pastaret! Altså, indrømmet, dem har vi fået mange af – men denne var altså helt i toppen af de lækreste. God smag, frisk uden at være syrlig (som kæresten sagde) og med lidt knas fra hasselnødderne – mums. Smagskombinationerne passer virkelig godt sammen og det er altså noget vi skal have igen……..og gerne SNART.
Magasinet Mad! har i deres nyeste blad opskrifter med forskellige oste fra Castello og det passede heldigvis med, at Netto har en del af de oste, så det er bare med at kaste sig ud i det. Den eneste ændring jeg lavede var, at jeg varmede lidt fløde op og smeltede osten i det.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…….
Citronpasta med kylling, nødder og ost (Magasinet Mad! nr. 10/2010), 2 pers.:
1 pakke frisk pappardelle
2 kyllingebrystfileter, skåret i grove stykker
salt, friskkværnet peber
lidt olie
1 håndfuld basilikumblade, bladene rulles sammen og skæres i strimler
lidt hasselnødder, hakket
½ pakke Castello Mild Økologisk, skåret i mindre stykker
1 dl piskefløde, madlavningsfløde eller kaffefløde
fintrevet skal af 1 økologisk citron
saft af ½ citron
Krydr kyllingestykkerne med salt og friskkværnet peber og steg dem i lidt olie, til de er netop gennemstegte. Skær stykkerne i mindre stykker.
Varm fløde og osten langsomt op, til osten smelter.
Kog pappardelle efter anvisning i rigelig, godt saltet vand, til den er al dente. Hæld vandet fra og lad den dryppe af. Vend pastaen med oste-fløden, kylling basilikum, nødder, citronsaft og -skal. Server straks.
Bøger:
Jeg er blevet færdig med “Spis Bed Elsk” (Eat Pray Love) af Elizabeth Gilbert og det er altså en helt FANTASTISK bog, synes jeg. Jeg kan kun anbefale Jer at læse den! Eat-delen er præget af italienernes nydelse af mad og det smukke bog. “Attraversiamo” er et gennemgående ord. Jeg var dog mest facineret af Pray og Love delen, som jeg synes er meget smukke. Nogle passager går lige i hjerter og flere gange har jeg haft en klump i halsen, mens jeg har læst i bogen. De sidste to kapitler skabte smukke billeder inde i mit hoved og det er dejligt at læse en bog, der kan sådan noget. Bogen er ikke bare smuk, den er også morsom – og jeg glæder mig til at læse den igen – for den skal helt klart læses igen.
Jeg er nu gået i gang med “Riis” af Lars Steen Pedersen og jeg må ærlig tilstå at jeg allerede er fanget. Jeg startede i går aftes og jeg havde mere end almindelig svært ved at lægge den fra mig igen. Den starter lige på og hårdt og går lige i hjertet, fordi Bjarne Riis fortæller om tabet af hans far – jeg glæder mig meget til at læse videre……
Samme dag for et år siden
- Intet nyt fra vestfronten............. - 2011
- Happy Thanksgiving............ - 2011
- Tacotærte a la Bitten........ - 2010
- En prinssesses hverdags-problemer...... - 2010
- Boller i karry (fra bogen "Hold maven flad - sps bare videre" af Chalotte Hartvig og Majbritt Engell, Gads Forlag)...... - 2010
- Julegave tester for CoolStuff...... - 2010
- Farmands kylling i karry (fra bogen "Sophie Dahls frydefulde fristelser" af Sophie Dahl, Gads Forlag).......... - 2009
- Brunsviger (fra bogen "Meyers Bageri" af Claus Meyer, Forlaget Lindhardt og Ringhof)........... - 2009

















