Focacciaboller (Mad & Venner, december 2010)………
Bollerne er klar til at komme i ovnen…..
……drysset med sesam og saltflager……
Til afkøling……
……og klar til at spise…..
I går bagte jeg focacciaboller, en opskrift fra Mad & Venner, december 2010, fordi jeg jo skulle have besøg af Clotilde til en hyggelig omgang aftensmad. Der kommer mere fra vores hyggelige aften i næste indlæg, dette bliver bare lige om de lækre boller.
De ville nok blive endnu bedre, hvis de fik lov til at hæve natten over, men i tirsdags havde jeg simpelthen ikke kræfter til at lave dem. Så jeg lavede dem i den korte version……
Førhen må jeg være ærlig at indrømme, at jeg synes at Mad & Venner ikke var særlig interessant, men jeg synes, at indenfor de sidste par år, er bladet blevet MEGET bedre. Gode artikler, lækre opskrifter og flotte billeder – kun en fejl, det er så frygtelig dyrt…….
Nå, men tilbage til bollerne. De er ret bastante i det, men meget lækre og nemme at bage. Jeg brugte dog mere mel end der stod i opskriften.
Focacciaboller, 9 store boller (fra Mad & Venner, december 2010):
20 g gær
1½ tsk. groft salt
3½ dl vand
500 g italiensk 00-mel (jeg brugte som skrevet lidt mere)
6 spsk. olivenolie
sesamfrø og flagesalt til drys
Rør gær og salt ud i vandet, tilsæt mel og rør det hele sammen. Tilsæt halvdelen af olivenolien og ælt det hele godt igennem, ca. 10 minutter. Smør en skål med resten af olivenolien og læg dejen i skålen. Lad den hæve mindst 2 timer på køkkenbordet eller et køligt sted, natten over.
Slå dejen ned og form den til en aflang pølse. Lad den hæve op igen på køkkenbordet. Skær dejen ud til boller, de skal IKKE æltes! Smid dem på en bageplade og drys med sesamfrø og flagesalt.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 250 grader (varmluft) – jeg satte en lille skål med vand ind i bunden af ovnen – og bag dem i ca. 10-20 minutter, alt efter hvor store de er.
Samme dag for et år siden
- Newyorkerbyhearts grove boller med kerner og fuldkornshvedemel + varm kakao........... - 2011
- Produkttest: Toms Ekstra lakrids........... - 2011
- Hønsekødssuppe........... - 2011
- ALT UDSOLGT!!!!! - 2010
- Lakrids Crèmé Brûlèe a la Louisa Lorang......... - 2010
- Grøn minestrone med Meyers suppeblanding, BoligLiv nr. 11/09.......... - 2009
- Spaghetti med tun-/ostesauce........ - 2008
- De kære, skønne unger....... - 2007

















