Lakrids Crèmé Brûlèe a la Louisa Lorang………
Spelt-butterdej, fundet i Netto i denne uge…….
Pasteuriserede æggeblommer, rørsukker og lakridspulver piskes sammen……
Sødmælk og piskefløde koges op…..
Flødeblandingen blandes med ægge-blandingen og fordeles i ramakiner…….
Det færdige resultat……
Uhmmmmm……
Det meste af dagen i går, gik med forberede maden til om aftenen, hvor Clotilde kom til en hyggelig middag. Jeg fik bagt focacciaboller og jeg havde på forhånd bestemt at desserten skulle være Crèmé Brûlée og da jeg nævnte det overfor den super dygtige og skønne Louisa Lorang, delte hun straks opskriften på hendes lakrids-version på hendes blog. Altså, jeg er jo en sucker for lakrids, så selvfølgelig måtte jeg prøve den *S*
Resultatet blev så godt, så jeg faktisk ikke ved om jeg skal lovprise hende eller “hade” hende – den var FABELAGTIG!!!! Faktisk så fabelagtig, at det godt kan ende ud i et misbrug – og så håber jeg bare at hun er der til at redde mig ud af det igen *S*
Jeg brugte lidt mindre sukker end i hendes opskrift, men ellers fulgte jeg slavisk opskriften. Når jeg tidligere har lavet Crèmé Brûlée, har jeg haft problemer med at den er svundet meget, men det gjorde den ikke denne gang. Den lidt skarpe lakridssmag til den fløjsbløde, lækre creme er helt perfekt – så englene synger – og jeg tror at både Clotilde og jeg sad med et stort, fjoget smil i hele hovedet, efter vi havde taget den første skefuld *S*
Lakrids Crèmé Brûlée (Louisa Lorang), 4 pers.:
4 pasteuriserede æggeblommer
3/4 dl rørsukker
2½ tsk. lakridspulver
2½ dl piskefløde
1 dl sødmælk
rørsukker til drys
Fyld en bradepande med 2-3 cm. vand (bradepanden skal være så stor, så den kan rumme 4 ramakiner) og sæt den i en 140 grader varm ovn (ikke varmluft).
Pisk æggeblommer og sukker lyst og luftigt. Tilsæt lakridspulver og pisk igen, til det er blandet. Kom sødmælk og piskefløde i en gryde og bring det langsomt i kog. Hæld halvdelen af flødeblandingen i æggemassen, i en tynd stråle, under konstant piskning. Sæt resten af flødeblandingen tilbage på varmen – LAV varme – og hæld æggeblandingen i gryden, under konstant piskning. Pas på at det ikke er for varmt, for så kan æggene klumpe. Blandingen skal legere let. Fordel i 4 ramakiner, som forsigtig sættes ned i bradepanden med vand og bages i 30-40 minutter. Cremen skal bævre let, når der puffes til formen. Tag dem op af vandbadet og stil dem i køleskab i nogle timer – eller gerne natten over. Når du er klar til at servere dem, drysses de med et lag rørsukker og brændes med en lille gasbrænder. Server straks.
Det var bare sådan en hyggelig aften i går. Vi spiste og snakkede og spiste lidt mere *S* Hun er sådan et smukt og dejligt menneske, Clotilde, og det er sådan en aften som jeg kan leve på længe. Det er faktisk lidt utroligt at vi kan tale så frit – og så meget – fordi vi har faktisk ikke kendt hinanden særlig længe. Men jeg tror at det er fællesnævneren for de venskaber jeg har fået indenfor de seneste år – med enkelte undtagelse, som så heller ikke blev til venskaber – at jeg har følt en samhørighed med dem og at det bare er “klikket”. Det er mennesker, som har rørt et eller andet indeni mig, som har fået mig til at åbne op og som har vist mig hvor smukt et venskab kan være. Kære Anette, Heidi, Helle og Clotilde – I har alle 3 beriget mit liv i en sådan grad, så det kan gøre mig helt bevæget! Jeg føler mig levende og “normal” når jeg er sammen med Jer, I er alle 3 altfavnende mennesker, som ikke dømmer, som har en helt usædvanlig (smuk) personlighed og som ikke mindst kan rumme mig – på godt og ondt – TAK!
Samme dag for et år siden
- Newyorkerbyhearts grove boller med kerner og fuldkornshvedemel + varm kakao........... - 2011
- Produkttest: Toms Ekstra lakrids........... - 2011
- Hønsekødssuppe........... - 2011
- ALT UDSOLGT!!!!! - 2010
- Focacciaboller (Mad & Venner, december 2010)......... - 2010
- Grøn minestrone med Meyers suppeblanding, BoligLiv nr. 11/09.......... - 2009
- Spaghetti med tun-/ostesauce........ - 2008
- De kære, skønne unger....... - 2007

















