Konfekt, julen 2010…….
Mandelsplitter ristes til de er let gyldne…….
Vendes med smeltet, blød nougat……
……og fyldes i små aluforme……
Mums!…….
Marcipan æltes med vaniljekorn, hakkede mandler og fintrevet citronskal……..
Trilles til kugler……
……som er så smukke med vaniljekornene……
Overtrækkes med hvid chokolade og drysses med lakridspulver……
Haps……..
Marcipan med pistacie…….
……trilles til kugler…….
Overtrækkes med mørk chokolade og guld-/sølvkugler……..
Og så skal de tørre……
Marcipankugler med blød nougat, overtrukket med chokolade og pyntet med sølvkugler……
Færdig!…….
Første punkt på dagsordnen i dag var at få pakket julegaver ind og få skrevet julekort. Med julekort mener jeg ikke nogen der skal sendes, men jeg plejer at skrive kort til kærestens familie som de får juleaften, så det blev gjort.
Næste punkt var at få lavet lidt konfekt. Jeg har bestemt mig for at lave konfekt i meget små mængder, da kærestens søster har med til juleaften. Det jeg har lavet er bare for at have lidt i dagene op til jul og i juledagene.
Jeg er jo en sand klovn til at måle af når jeg laver noget, jeg smider bare noget i en skål og bagefter kommer jeg så i tanke om, at jeg måske skulle ha’ vejet det af – men så er det jo for sent. Derfor at de mængde angivelser I får, kun vejledende, I må selv prøve Jer lidt frem…..
Matildenspitze havde for nogle dage siden, lavet noget lækkert marcipankonfekt, som jeg bare måtte prøve at lave. Desværre havde jeg ikke mere lakridspulver fra Johan Bülow, så jeg måtte nøjes med at bruge noget fra Panduro. Jeg tilsatte også lidt hakkede mandelsplitter, fordi jeg godt kan lide lidt crunch.
Original opskriften kan ses her.
Marcipan med vanilje, mandler og lakrids, ca. 14 stk.
ca. 125 g marcipan af god kvalitet (dvs. med høj mandelindhold)
fintrevet skal af ½ økologisk citron
2-3 spsk. mandelsplitter, hakket (alt efter hvor meget knas du kan lide)
korn fra ½ stang god vanilje
hvid chokolade, smeltet
lakridspulver
Kom marcipan, citronskal, vaniljekorn og mandler i en skål og ælt det godt sammen med hænderne. Stil evt. koldt ½ times tid, hvis massen klistrer meget.
Tril til kugler.
Smelt chokoladen over vandbad og tril kuglerne i chokoladen, drys med lakridspulver og lad det størkne et køligt sted. Kom i en lufttæt dåse og opbevar køligt.
Nougatknas, ca. 16 stk.:
ca. 3/4 pakke blød nougat, skåret i mindre stykker
en god håndfuld mandelsplitter
små aluforme
Kom mandelsplitterne på en tør pande og rist dem til de bliver let gyldne, tag den af varmen og lad dem køle af.
Smelt den bløde nougat over vandbad. Når den er smeltet, tages den af varmen og de ristede mandelsplitter vendes i. Fordeles i små aluforme og stillet køligt, til de stivner. Opbevares i en lufttæt dåse, et køligt sted.
Den 3. slags jeg lavede krævede en del tålmodighed fra min side, hvilket ikke en min største force og slet ikke når jeg er træt og uoplagt.
Jeg ville lave kugler med pistacie i og af en eller anden grund havde jeg fået den ide, at det skulle sprøjtes ind i marcipankuglerne. Nu har jeg hverken en sprøjtepose eller andet fancy stuff, så jeg prøve med at klippe et hul i en almindelig frysepose og så sætte en lille tylle i. Det duede ikke, pistaciemassen kom alle andre steder hen end i marcipankuglen!
Så prøvede jeg med sådan et cupcake dekoreringssæt jeg har købt, sådan et billig et, med det resultat at låget sprang af den lille flaske! Her begyndte jeg at bande stygt og så meget, så selv en sømand ha’ rødmet!!!!
Men altså til sidst trykkede jeg bare marcipankuglerne flade, trillede små kugler af pistaciemassen, foldede marcipanen om og trillede til kugler – sværere var det ikke…..
Den sidste slags konfekt, var er bare marcipan med blød nougat indeni – og dermed er årets konfekt fremstilling slut – eller det vil sige næsten. For jeg så lige noget hos den skønne Louisa, som jeg bare MÅ prøve, det må jeg gøre i morgen……..
Derudover, lavede jeg jo for nogle dage siden marcipankugler med Mozart Black og rosenpeber, men de er nu næsten spiste og den anden dag lavede jeg havregrynskugler…….
Jeg fik også tørret alle køkkenlåger og husets døre af. Køkkenskufferne blev ryddet op og gjort rene, så nu er de klar til, at gæster kan komme og rode rundt i de.
Efter dagens program og madlavning må jeg også til stå at jeg er helt flad – men i morgen går det løs igen – der skal laves rødkål og andefond – og lur mig om jeg ikke finder på noget mere, som er “livsnødvendig” *S*
Samme dag for et år siden
- Kartoffeltærte med bacon, spinat og ost............ - 2011
- Julemanden har været her............. - 2011
- Glædelig jul............... - 2009
- Vaniliekranse med marcipan (Isabellas)............ - 2009
- Svinekam med krydderurter og sprød svær, dertil rødkålssalat med pastinak og appelsin............ - 2009
- Havregrynskugler med marcipan........... - 2009
- Endnu en Boboli-aften................ - 2008
- My Angel has arrived......... - 2007
- Så blev gangen også færdig...... - 2007

















