Shawarma i arabiske fladbrød (fra Mad & Venner, jan. 2011)…….
Marineret, stegt lammekød…….
Arabisk fladbrød med sambal oelek og tzatziki…….
……der kommes salat, tomat og kød på……..
…….og så rulles de sammen……
Klar til at spise…….
I fredags fik vi sharwarma med arabiske fladbrød (fra Mad & Venner, jan. 2011), inden vi tog i biografen for at se “Klovn – the movie”.
De blev faktisk gode. Dejlig krydret smag til lammekødet og de lækre arabiske brød, gør måltidet komplet.
De arabiske fladbrød har jeg bagt før, I kan se dem her. Jeg lavede ikke den hvidløgsdressing der stod i bladet, fordi jeg havde en rest tzatziki, som jeg valgte at bruge i stedet for.
Jeg lavede kun halv portion af den opskrift der stod i bladet, vi var 3 og det passede lige til os.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……
Shawarma med arabiske fladbrød (fra Mad & Venner, jan. 2011), 3 pers.:
500 g lammekød fra bov, skåret i strimler
2½ dl græsk yoghurt
3 fed hvidløg, presset
1 tsk. stødt allehånde
3/4 tsk. stødte nelliker
½ tsk. stødt muskatnød
½ tsk. stødt kardemomme
3/4 tsk. garam masala
½ tsk. chilipulver
½ tsk. chipotlepulver
skal fra 1 økologisk citron
saft af ½ citron
Desuden:
sprød salat
tomater, skåret i tern
1 rødløg, i ringe
sambal oelek
tzatziki
arabiske fladbrød
Afpuds kødet og skær det i tynde strimler. Bland yoghurt med alle krydderierne, vend kødet i. Vend det hele godt rundt, dæk det til og stil i køleskab natten over.
Hæld kødet i en sigte og fjern overskydende marinade fra kødet. Varm en pande op, til den er meget varm. Kom lidt olie på og steg kødet i små portioner, så varmen ikke falder for meget. Kødet steges til det får farve og er gennemstegt, krydr med salt.
Tag de lune brød og smør dem med lidt sambal oelek (det er stærkt) og tzatziki. Fordel lidt salat, tomat og løg på og derefter kødet. Rul dem sammen og server.
Samme dag for et år siden
- Boganmeldelse: Sort Hvid af Liza Marklund............ - 2011
- Blogudfordring........ - 2010
- Havregrynskugler med rom og marcipan........ - 2010
- Produkttestning: Dolce Gusto fra Nestlé..... - 2010
- Hamburgerryg, grønlangkål og kålpølser.............. - 2008
- I'm an Angel........ - 2007
- Koteletter a la Thai..... - 2007
- Sådan ser min hule ud........ - 2007
- Borgmesterindens klejner........... - 2007

















