Newyorkerbyheart

“Baked spaghetti” (fra bogen “Home cooking with Trisha Yearwood” af Trisha Yearwood)……

 Løg svitses…..

 Snackpeber, hvidløg, oliven og oregano tilsættes……

 Derefter tomater, brunet kød og stegt bacon……

 Jeg valgte at bruge denne champignonsuppe (selvom jeg ikke er fan af sådanne færdige supper)…….

 ……suppen skal røres op med lidt vand…..

 Kogt spaghetti, lægges i et smurt ovnfast fad……

 Halvdelen af kødblandingen lægges ovenpå…….

 ……og så drysses med revet cheddar…..

 Når det sidste lag er færdigt, hældes champignonsuppen over…..

 Drys med fintrevet parmesan – og så skal det i ovnen…..

 Den færdigbagte ret……

Aftenens tallerken, sammen med en rest af råkosten fra i tirsdags…..

I går fik jeg lavet en opskrift fra den ene af de kogebøger jeg fik i julegave fra min Mama, bogen hedder “Home cooking with Trisha Yearwood” og er en helt fantastisk kogebog. Det er hendes anden kogebog, den første hedder “Georgia cooking in an Oklahoma kitchen” (som jeg også fik).
Trisha Yearwood er countrysangerinde og gift med country-stjernen Garth Brooks, men hun kan i den grad også lave mad. Der er masser af “southern food” i hendes bøger, lækre kager og også “deep fried” ting, men alt i alt synes jeg, at hun har forsøgt at lette det noget tunge sydstatskøkken lidt.

Amerikanerne kan godt lide casseroles – en form for “sammenkogt” ret, tilberedt i ovn. Det er nemt og smager helt vildt godt, som f. eks. den “Tuna casserole” jeg ofte har lavet.
Denne casserole er ingen undtagelse. Smagen er sådan lidt lasagne-agtig men med spaghetti i stedet for lasagneplader.
I original opskriften skal der bruges “cream of mushroom soup”. Jeg havde håbet jeg kunne få Cambell’s variant, men det kunne jeg desværre ikke. Jeg fandt en økologisk udgave fra Knorr, som jeg valgte at bruge i stedet for – du kan selvfølgelig og lave det selv……
Jeg er langt fra fan af færdig suppe som denne, men her valgte jeg at bruge den og det fungerede fint. Resten kan jeg så spise til frokost.
I stedet for revet cheddar, kan du også sagtens brugs mozzarella.
Opskriften i bogen er til 12 pers., så jeg ændrede selvfølgelig mængderne noget, så det passede til os i 2 dage. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……

Baked spaghetti (fra bogen “Home cooking with Trisha Yearwood“), 4 pers:
ca. 400 g spaghetti (jeg brugte Barilla nr. 7)
500 g hakket oksekød, svitset
1 stort løg, hakket
3 fed hvidløg, knust og finthakket
1 pakke bacon i skiver, stegt, afdryppet og skåret i mindre stykker
2 snackpeber, skåret i tern
1 dåse hakkede tomater med væde
ca. 2 tsk. tørret oregano
lidt tørret rosmarin
salt, friskkværnet peber
1 glas sorte oliven, skåret i skiver
1 pose revet cheddar
½ pose champignonsuppe rørt med ca. ½ dl. vand
et par håndfulde fintrevet parmesan
Kog spaghettien så den er næsten al dente, den skal være lidt underkogt, fordi den jo skal i ovnen. Hæld vandet fra og lad den dryppe af.
Svits kødet på en pande og krydr det med salt og friskkværnet peber, kom det over på en tallerken.
Svits baconskiverne, læg dem på køkkenrulle så de kan dryppe af og skær dem så i mindre stykker.
Kom evt. lidt mere fedtstof på panden og sauter løg, til de bliver bløde og klare, men de skal ikke tage for meget farve. Tilsæt oliven og snackpeber, lad det stege med i 1 minuts tid under omrøring. Tilsæt hvidløg og oregano og lad det også stege med i ½ minuts tid, under omrøring. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber. Hæld tomater ved og tilsæt også bacon og det stegte kød, skru lidt ned og lad det småsimre i ca. 10 minutter. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Riv parmesanosten.
Smør et ovnfast fad med lidt olie og kom halvdelen af spaghettien i. Fordel halvdelen af kødblandingen ovenpå og drys med halvdelen af den revne cheddar. Forsæt med endnu et lag. Rør champignonsuppen med vandet og hæld det over den revne cheddarost. Drys til sidst med den fintrevne parmesan og sæt i ovnen ved 185 grader (varmluft) i ca. ½ times tid, til det bobler, er gennemvarmt og osten smeltet. Server med en salat og evt. brød.

Jeg lavede ikke salat til, for vi havde en rest af råkosten fra i tirsdags, som vi fik til i stedet for. Det er ikke verdens pæneste ret, men hold da op, hvor smagte det godt. Kæresten var meget, meget glad *S*

Bøger:
Jeg er blevet færdig med “Den første” af Justin Cronin, du kan læse min anmeldelse her. Nu skal jeg så finde ud af hvad jeg nu skal læse…..

Print Friendly
Tilbage

20 kommentarer


  1. Jan 6, 2011
    4:24 pm

    Piskeriset

    Det er også vigtigt at gøre kæresten glad – af samme grund har jeg lavet suppe, mens gemalen ikke er hjemme 😀

    Spaghettiretten ser nu også ud til at kunne vinde indpas hos de fleste – jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om nogen i min omgangskreds, som ikke ville nyde sådan en portion 🙂


  2. Jan 6, 2011
    9:45 pm

    Det-lille-koekken

    Nu er jeg godt nok sulten. Jeg elsker champignonsovs, så det her må lige afprøves. Jeg må ha skerevt den på den lange "afprøvningsliste"
    🙂
    Boegeskov


  3. Jan 6, 2011
    9:53 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Fornuftigt! 🙂

    Det er ihvert fald ikke en ret der kan "fornærme" nogen mht smag, den er ret mild, men der kan selvfølgelige tilføjes lidt "spark" i form af chili eller chipotle…..

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Jan 6, 2011
    9:54 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Det lille køkken!

    Jeg synes det er en ret skøn ret og det smagte også godt i dag 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Jan 6, 2011
    11:21 pm

    Peggy

    This sounds like a great dinner! Definitely interesting to use the cream of mushroom in spaghetti, but I'm definitely willing to give it a shot!


  6. Jan 7, 2011
    11:44 am

    Newyorkerbyheart

    Hi Peggy,
    unfortunately it's hard to find the kind of cream of mushroom that you have in the States, but it tasted really good 🙂

    My best,
    Birthe


  7. Jan 7, 2011
    1:50 pm

    superheltemor

    SPAGHETTIRETTEN LIGNER NOGET SELV MINE SEMIKRÆSNE UNGER VILLE TURDE SMAGE. TAK FOR DET!


  8. Jan 7, 2011
    3:02 pm

    Lin

    Jeg sidder her og bliver helt sulten selvom jeg lige har spist frokost. Mums. Den maa jeg proeve en dag.


  9. Jan 7, 2011
    3:07 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Superheltemor!

    Jeg tror at det er noget de fleste børn vil kunne lide – det smagte super dejligt 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  10. Jan 7, 2011
    3:08 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lin!

    Det kender jeg godt 😉

    Det smagte super dejligt også dagen efter, hvor vi fik resterne….

    Mange hilsner
    Birthe


  11. Jan 7, 2011
    7:16 pm

    Madam Kjeldsen

    Vi fik noget tilsvarnede her til aften, efter inspiration fra dig, og det var meget lækkert.. Men nu elsker jeg alt med pasta og ost, så det er ikke besværligt at nedsvælge sådan en dejlig ret mad.

    Mere af den gode fru Yearwoods mad, det er ret lækkert.. Hvor kan man købe hendes kogebog henne ?


  12. Jan 7, 2011
    8:23 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Madam Kjeldsen!

    Ja, ost og pasta – så går det ikke helt galt – hvis der så også er bacon i, så er det en succes 😉

    Du kan være helt rolig, der kommer med garanti MEGET mere fra fru Yearwoods bøger i den kommende tid….
    Hendes bøger kan købes på Amazon eller prøv Ebay.

    Mange hilsner
    Birthe


  13. Jan 8, 2011
    3:02 pm

    Anne

    Det er vidst lige en ret der vil være en succes her hos os. Den er straks kommet på min ideliste med opskrifter til januar. Og havde jeg ikke allerede bestemt, at vi skal have lasagne i næste uge, så havde jeg nok kastet mig over den allerede der.


  14. Jan 8, 2011
    7:57 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anne!

    Det smagte SÅ godt! Kæresten har allerede tigget om at det skal være en af de – meget – få retter vi får igen (og uden ændringer – tak) 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  15. Jan 8, 2012
    11:58 pm

    Mercedes

    Det lyder dejligt og skal afprøves imorgen, men vi er kun 2…kan det gemmes til dagen efter og spises koldt evt.?

    🙂 M


    • Jan 9, 2012
      2:14 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mercedes!

      Uhm, det smagte så dejligt og I kan sagtens spise retten dagen efter. Vi er også kun 2, så vi fik også rester dagen efter, jeg varmede det dog op igen, tror ikke at kæresten ville sætte pris på kold spaghetti 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  16. Jan 9, 2012
    6:11 pm

    Mercedes

    Tak for info Birthe…men nu kommer der lige 10.000 kr spørgsmålet, kan man varme det op i alm. ovn, har ingen mikroovn?
    🙂 Mercedes


    • Jan 9, 2012
      7:37 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mercedes!

      Selvfølgelig 🙂 Nu dækker bare fadet med stanniol og sætter det i ovnen ved 175 grader hvis du bruger varmluft og 200 grader, hvis du har en almindelig ovn og så giver det ca. 20-30 minutter, til det er gennemvarmt.

      Mange hilsner
      Birthe


  17. Jan 10, 2012
    12:16 am

    Mercedes

    Mange tak Birthe 🙂 Jeg lavede retten her til aften og det smagte dejligt, men det blev for salt, så næste gang passer jeg bedre på- for min søn var ellevild så det bliver ikke første og sidste gang og så er det skønt der er til imorgen 😉


    • Jan 10, 2012
      2:04 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Mercedes!

      Æv, at den blev for salt, men sådan kan det jo gå nogle gange 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!