Chicken and wild rice casserole (fra bogen “Home cooking with Trisha Yearwood)…..
Champignon svitses…..
Kyllingebrystfileter steges og skæres i tern…..
Løg sauteres i flydende margarine og mel drysses over……
En blanding af hønsebouillon og madlavningsfløde tilsættes, til det har en passende konsistens……
De svitsede champignon tilsættes……
……sammen med kyllingekødet…..
…..mandler og syltet peberfrugt…..
……tilsidst kommes de kogte ris i og det hele vendes godt rundt……
Jeg havde desværre kun en lille bitte smule basilikum, men det kom i…..
Det hele hældes i et fad og så skal det i ovnen….
Aftenens tallerken…..
Jeg er blevet ret så bidt af disse casseroles, som I kan se, jeg synes de er helt perfekte til aftensmad. Jeg kan godt se at maden ikke er så pænt og præsentabel, men det smager altså rigtig godt – og som I ved, så jeg er jeg jo ikke gourmet-blogger *S*
Jeg fulgte ingrediens listen, men ikke mængden, da hun laver til 10-12 personer. Jeg lavede så 2 personer har i 2 dage – eller 4 personer i 1 dag.
Det smagte virkelig dejligt og blev godkendt af kæresten – og af prinsessen. Det ville have godt med noget mere grønt i, i form af basilikum eller persille, men jeg havde kun meget lidt basilikum og ingen persille. En salat vil også være fin til, men mine kræfter slap op…..
Chicken and wild rice casserole (fra bogen “Home cooking with Trisha Yearwood), 4 pers.:
3 dl vilde ris blanding
4½ dl vand
lidt salt
3 kyllingebrystfileter
lidt olie til stegning
salt, friskkværnet peber og evt. lidt krydderi
1 håndfuld mandler, smuttet
250 g champignon, renset og skåret i skiver
lidt flydende oliemargarine
½ glas syltede peberfrugter (dem købte jeg i SuperBrugsen)
1 stort løg, hakket
flydende margarine
2½ spsk. mel
ca. 5 dl hønsebouillond (jeg brugte vand og flydende, koncentreret fond)
2½ dl madlavningsfløde 7%
salt, friskkværnet peber
gerne persille, hakket
Bring de 4½ dl vand i kog, sammen med lidt salt og kog risene efter anvisning + trækketid.
Varm lidt olie op på en pande, krydr kyllingebrystfileterne og steg dem til de er netop gennemstegte. Skær dem i tern.
Kom de smuttede mandler på en tør pande og rist dem, til de bliver let gyldne, hak dem.
Kom lidt flydende oliemargarine på en pande og svits champignon, til e falder sammen.
Kom ca. 2 spsk. flydende oliemargarine i en gryde og sauter løgene, til de bliver klare og bløde. Drys melet i og rør det sammen. Tilsæt bouillon lidt efter lidt og derefter madlavningsfløden, til konsistensen er som en tyk sovs, krydr med salt og friskkværnet peber. Tilsæt så champignon, syltet peberfrugt, kylling, mandler og de kogte ris. Vend det hele godt, tilsæt persille hvis du vil eller anden krydderurt. Det skal være en tyk masse, men alligevel ikke for tyk og ikke for tynd. Lidt svært at forklare, men hav evt. lidt mere bouillon klar, hvis det ser ud til at blive for tørt inde i ovnen.
Hæld det hele i et letsmurt ovnfast fad og sæt det i ovnen ved 185 grader (ikke varmluft) i ca. 40 minutter, til næsten al væden er opsuget.
Nu er alle huller i min Københavner-tur fyldt ud og jeg glæder mig mere og mere. Om aftenen skal Louisa, Lone og jeg spise på Spuntino (som er en del af Cofoco) og efter at have læst denne anmeldelse, glæder jeg mig ikke mindre! Selskabet er jeg ikke nervøs for, jeg ved det bliver godt og hyggeligt…..
Torsdag (den 3. feb.) skal jeg mødes med Sushistegen og det glæder jeg mig helt vildt meget til!! Jeg har aldrig mødt hende før, men jeg er sikker på at vi har noget at snakke om, der er jo altid mad *S*
Jeg havde tænkt mig at jeg skulle spise frokost på Wagamama inden jeg skulle hjem, men Sushistegen forslog den Sticks ‘n’ Sushi der ligger på 12. etage i Tivoli Hotel – og det er jeg da 100% med på!!!
Bøger:
I går aftes startede jeg på “Niceville” af Kathryn Stockett og hvor meget jeg end har forventet mig af den bog, så oversteg den forventningerne! Den er dybt fængslende og helt umulig at lægge fra sig igen, hvilket resulterede i at jeg sov alt ALT for sent…..
Den foregår i “the deep South” i 60′erne, i Mississippi. Selvom de amerikanske sydstater er kendt for deres “southern hospitality” (gæstfrihed), så gjaldt/gælder(??) den gæstfrihed ikke overfor de mange sorte – det er altså barsk læsning.
Der kommer meget mere om den når jeg er færdig – og jeg tror ikke at det varer så længe…..

















