Newyorkerbyheart

Fastelavnsboller…….

24 januar , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Kager/Brød/Småkager, Opskrifter - Tags: , ,

Mel, sukker, kardemomme og smør blades sammen……

Gær opløst i lunkent mælk og æg tilsættes…..

Marcipan remonce……

Kagecreme……

Dejen trykkes ud og der kommes en klat creme og en klat marcipan remonce på……

Efter hævning, pensles de med æg og drysses med rørsukker……

Færdigbagte og MEGET lækre – der var kun et par stykker, som ikke blev så pæne….

Jeg har længe søgt efter den “perfekte” opskrift på fastelavnsboller, som for mig betyder at dejen ikke er for tør og tung.
Jeg har gennem årene prøve en del forskellige, hvor den fra Arla har været min foretrukne, men af en eller anden grund har de mislykkes de sidste par gange jeg har lavet dem.
Da Anne for nogle dage siden skrev om hendes fastelavnsboller, bad jeg om hendes opskrift og fik den. Så jeg forstå, er det en gammel Frk. Jensens opskrift, som Anne har ændret lidt i – men gode – det er de i hvert fald. Tak, Anne, fordi jeg må bruge din opskrift……
Jeg kom både creme og marcipan remonce i, som Anne anbefalede og det er altså rent guf, men du kan selvfølgelig nøjes med en af delen hvis du synes.

Jeg skar lidt ned på sukkeret i remoncen, som ellers normalt laves af lige dele marcipan, sukker og smør – og så lavede jeg dobbelt portion af fastelavnsbollerne. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…..

Fastelavnsboller med marcipan og creme, ca. 26 stk.:

50 g gær, økologisk
2 æg
2½ dl sødmælk
300 g smør, koldt og skåret i tern
1½ spsk. rørsukker
2 tsk. kardemomme
ca. 600 g mel
1 æg, sammenpisket til pensling
lidt rørsukker til drys

Marcipan remonce:
160 g marcipan
130 g rørsukker
150 g smør

Kagecreme:
2 æg
3 spsk. sukker
3 spsk. mel
3 dl mælk
1 korn af 1 stang vanilje
Kom alle ingredienserne til kagecremen i en gryde – også den tomme vaniljestang – og pisk det godt sammen. Varm op ved middel varme, under konstant piskning og lad det koge igennem til det bliver tykt. Tag af varmen, fisk vaniljestangen op, hæld cremen i en skål og lad det køle helt af inden brug.
Pisk ingredienserne til marcipan remoncen sammen og stil til side.

Bland det mest af melet, sukker og kardemomme sammen. Kom smørret i og smuldr det med fingrene, til det bliver til en grynet masse.
Lun mælken til den er håndvarm (37 grader) og opløs gæren i det. Tilsæt æggene og pisk det sammen. Hæld gærblandingen over i de tørre ingredienser. Rør det sammen, hæld det ud på bordet og ælt dejen, evt. med det gemte mel, hvis dejen er meget klistret – det kan også være nødvendigt at tilsætte mere mel. Ælt dejen til den er glat, blank og blød. Kom dejen tilbage i skålen, dæk skålen til og stil et lunt sted til hævning i ½ time. Del dejen i 2, rul hvert stykke du til en pølse, som igen deles i 12-13 stykker. Pres hver stykke ud til noget der ligner en cirkel, pas på at det ikke bliver for tyndt og kom 1 tsk. creme og 1 tsk. remonce på. Pensl kanterne med lidt sammenpisket æg og fold enderne sammen, sørg for at det lukker tæt. Sæt med sammenføjningerne nedad på en bageplade med bagepapir, dæk dem til og lad dem hæve igen i ca. ½ times tid. Pensl bollerne med æg og drys med rørsukker, inden de bages ved 220 grader (ikke varmluft) i 15-17 minutter.
Lad dem køle lidt af på bagerist, inden de serveres lune og friskbagte. De kan også fint lunes igen eller fryses tøes op og lunes.

Print Friendly
Tilbage

9 kommentarer


  1. Jan 24, 2011
    5:53 pm

    LaTascha

    Uhh..de ser gode ud. Glæder mig du kunne bruge opskriften:-)

    Mange hilsner fra

    Anne.


  2. Jan 24, 2011
    7:58 pm

    Camilla

    Hej Birthe,

    det var ikke pænt gjort! Nu har jeg jo totalt fået lyst til fastelavnsboller… men har overhovedet ikke tid til at lave dem :o )

    Gode ser de i hvert fald ud, og det lyder lækkert med de 2 slags fyld

    knus
    Camilla


  3. Jan 24, 2011
    8:36 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anne!

    Jeg er glad for at du ville dele :-D

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Jan 24, 2011
    8:36 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Camilla!

    Sorry ;-)

    De er så skønne, jeg kommer nok til at lave en portion mere, inden "sæsonen" er omme…..

    mange hilsner
    Birthe


  5. Feb 19, 2011
    4:36 pm

    Anine

    Hej Birthe
    De er super lækre! Jeg brugte en hjemmelavet hindbær/passionspure sammen med cremen i halvdelen og det er fantastisk.

    Dog må jeg have en mutantovn, for efter 8 min. var de helt og aldeles færdige – godt jeg holdt øje med dem.

    /Anine


  6. Feb 19, 2011
    5:49 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anine!

    Uhm, det lyder da som en SKØN blanding du har lavet der, det må jeg huske, tak for tippet :-)

    Det var godt nok hurtigt at dine var færdig, brugte du varmluft? Men ovne er jo forskellige og min er faktisk ikke en særlig god ovn….

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Feb 4, 2012
    9:45 am

    Trine Beck Steffensen

    Hejsa!

    Vil lige sige tusind tak for din fine side, altid mange gode råd og opskrifter! Her kommer lige en fantastisk opskrift på fastelavnsboller, som jeg altid får så meget ros!

    Fastelavnsboller ca.12stk

    2spsk lunkent vand
    25gr. gær
    1 dl mælk
    1 æg
    100gr blød margarine
    2 spsk sukker
    ca. 250gr mel

    Bages ved 220gr i ca.20min og fyld kan man jo så selv vælge hvad man har lyst til!

    Mange venlige hilsner fra Trine


    • Feb 4, 2012
      5:37 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Trine!

      Tusinde tak for opskriften, den er nu noteret ned :-)

      Mange hilsner
      Birthe


  8. Mar 3, 2014
    8:43 pm

    Julie Mikkelsen

    Uhaaaaaaa de er gode!!! Minder om Sweizterbageren’s (i Århus)fastelavnsboller!
    Tusind tak for opskriften på lykke ;-)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!