Italienske wraps med skinke og mozzarella (Magasinet Mad nr. 1/2011)
Min lækre frokost…….
Fuldkornstortillas med pesto…….
……så skal der spinat på……
……..lufttørret skinke……
…….og der sluttes af med mozzarella og soltørrede tomater……..
Tortillaen rulles sammen, skæres over og serveres……..
I dag har jeg været rigtig god ved mig selv, ved at spise en dejlig italiensk frokost eller i hvert fald bestående af italienske lækkerier. Som jeg skrev igår, fik jeg en masse lækre ting som Clotilde har haft med hjem fra Rom til mig og i dag skulle de smages.
Jeg havde en rest brød fra i går, dertil skar jeg noget af mortadella’en (som smager helt vidunderligt), af salamien (som også er virkelig lækker og med masser af smag), nogle oliven (som mindede mig om Firenze i sommers) og lidt emmentaler ost – som måske ikke rigtig passede ind – men det smager godt. Det er nok den bedste frokost jeg har fået meget, meget længe. Jeg sad og hyggede mig med det og havde svært ved ikke at sidde og storsmile, fordi det bare smagte så godt. Kender I det, kan mad også få Jer til at smile??
Kæresten havde lige en god time fra han kom hjem fra arbejde, til han han skulle afsted igen. Det er jo i dag at han tager på herre-skitur.
Han havde bedt om at få lidt at spise inden han skulle afsted, så jeg lavede en wrap til ham, som er fra det seneste nummer af Magasinet Mad!. Jeg lavede også en til mig selv, som jeg spiste senere.
De er perfekte til at lave på forhånd, så de kan ligge klar i køleskabet og bare lige skal skæres over ved servering.
Efter at ha’ fortærret sådan en – med lidt chips til – blev kæresten så sendt afsted på skiferie (med formaninger om at have det sjovt, men ikke for sjovt *S*) og med småkager og knækbrød nok til at kunne brødføde en mindre hær……
Jeg brugte – igen – spinat, i stedet for rucola og jeg valgte at bruge en færdig pesto, men jeg er sikker på at de bliver bedre med en hjemmelavet. Jeg kan forestille mig at de også vil være godt, med lidt frisk basilikum i.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……
Italienske wraps med skinke og mozzarella (Magasinet Mad! nr. 1/2011), 2 pers.:
2 store fuldkornstortillaer
lidt god, færdigkøbt, grøn pesto
2 håndfulde frisk spinat, godt skyllet og slynget tør
1 pakke lufttørret skinke
1 kugle frisk mozzarella
soltørrede tomater i olie
friskkværnet peber
Smør tortillaerne med lidt pesto og fordel spinat ovenpå. Derefter fordeles skinken. Mozzarellaen rives i passende stykker (noget jeg elsker at gøre – men hvis du foretrækker det – kan der også brugs en kniv…..) og lægges ovenpå skinken og tilsidst fordeles de soltørrede tomater. Kværn lidt peber ud over og rul så tortillaerne stramt sammen.
Hvis de ikke skal serveres med det samme, så pakkes de ind i bagepapir hvor enderne drejes godt, så de forbliver lukkede.
Ved servering, halveres de med et skråt snit.
De er perfekte til frokost, til aftensmad evt. med lidt salat eller, til picnic eller skåret i skiver som appetizer eller på en buffet.
Samme dag for et år siden
- BBQ kylling med blue cheese cole slaw....... - 2012
- Opdatering på bogstafetten......... - 2012
- Boganmeldelse: "Niceville" af Kathryn Stockett...... - 2011
- Mørbrad med esdragon og dijonsennep..... - 2010
- ABC - i ord og billeder: Q............... - 2010
- Gianrico Carofiglio: Med lukkede øjne, Hr. Ferdinand............. - 2010
- Fettuccine walnut Alfredo................. - 2009
- Tarteletter med kylling og asparges....... - 2008

















