Newyorkerbyheart

Kaffeundervisning hos Growers Cup………

 Vi startede med en kop – virkelig GOD – kaffe……

 Den cappuccino smagte bare helt fantastisk, jeg ville ønske jeg kunne lave mine ligeså fine……

 Kafferisteren til 1 kg……..

 Kafferisteren til 25 kg……..

 Her vejes kaffen af…….

 Sådan ser kaffe ud, inden det ristes……

 Der er lige til en kop eller to i disse sække…..

 Sine i gang med at ristningen af en portion kaffe……

 Kaffen er færdigristet, i dette tilfælde 12.09 minutter og så køles den af……..

 Her kan I se de forskellige stadier af ristningen…….

 Anne og Sine i gang med cupping…….

 Vi sluttede af med endnu en kop FANTASTISK kaffe, denne er med maple syrup spice……..

 Anne fik en “latte special” dvs. mælken er skummet som en almindelig latte, men se lige hvor fin den bliver i dette glas……

Dårlig, DÅRLIG frokost hos Cafe Razz i Middelfart……

I onsdags mødtes jeg med Anne hos Growers Cup, vi havde aftalt et møde med deres barista Sine, som skulle sætte os lidt ind i kaffens verden – eller rette sætte mig lidt ind i kaffens verden. Anne kender den nemlig i forvejen……

Vi startede med en masse snak, inden vi blev vist rundt. Growers Cup ligger helt fantastisk – langt ude på landet – i Røjle Skov ved Middelfart. De har til huse i de smukkeste bygninger, som må være et ønske sted at arbejde – midt i naturen – omgivet af skov og vand.
Efter rundvisningen fik en kop kaffe. Sine er jo barista – ligesom Anne er – så det kan nok være at hun kunne servere en GOD kop kaffe! Den cappuccino jeg fik, var simpelthen SÅ god – og på en måde er jeg glad for at jeg ikke kan lave sådan en cappuccino, for så ville jeg ikke lave andet hele dagen end at drikke kaffe……
Så skulle vi i gang med det vi var kommet for, at blive indført i kaffens verden. Vi var ude og se deres lager, hvor de forskellige slags kaffe lå i sække. Lige nu har Growers Cup ca. 20 forskellige slags kaffe, som Sine har udvalgt. Ude fra lageret kan hun så måle den mængde af hun skal bruge af de forskellige slags kaffe og så få det “pustet” ind i rummet, hvor kaffen ristes. De har 2 kafferistere, en der kan riste 1 kg og en der kan riste 25 kg.
Sine havde målt en portion på 1 kg af, så vi kunne gå i gang med at riste. Når kaffen er uristet er den nærmest grå/grønlig. Når kaffen ristes skal Sine finde ud af hvornår den har den bedste smag, det varierer fra kaffe til kaffe. Jeg ved slet ikke nok til at fortælle om de forskellige kaffer og deres forskelle, hvis du vil vide mere om det så læs her.
Men altså det jeg fandt ud af er, at det handler om det første “crack”, det punkt hvor kaffebønnerne faktisk popper lidt som popcorn – det punkt variere også fra kaffe til kaffe. For hvert minut kaffen ristes, tages en prøve, så processen kan følges. Det var ret sjovt at se og følge. Nogle gange var forskellene så små, så det var svært at se med det blotte øje og andre gange, var forskellen virkelig til at tage på. Da kaffen var færdigristet lå der derfor en hel stribe af kaffebønner i forskellige stadier – og der bredte sig en skøn duft af friskristet kaffe – for når kaffen er færdigristet dumpes den ned på køleristen, hvor den afkøles helt.
Vi smagte på sådan en færdigristet kaffebønne og de smager faktisk rigtig godt – hvilket undrede mig – for det havde jeg af en eller anden grund ikke forventet. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke den – forholdsvis – milde smag……
Nu var kaffen så ristet og så skulle der “cuppes”. “Cupping” er et udtryk jeg har læst forskellig steder, men jeg vidste ikke rigtig hvad det var, nu har jeg da en lidt bedre ide om det. I princippet kan der cuppes fra 1 til uendelig mængde forskellige kaffer. Sine linede 6 forskellige op til os. I hver kop var forskellige hele, ristede bønner, som så blev malet og så startede processen. Hver kop skulle rystes lidt og så skulle næsen helt ned i koppen, for at få hele aromaen med. Sine spurgte os om vi kunne finde den der var bær-agtig og det lykkedes faktisk både Anne og jeg at finde rigtige – jeg var ret stolt af mig selv *S*. Så blev der hældt kogende vand på og kaffen skulle så stå og trække i 4 minutter. Herefter skulle der røres rundt 3 – TRE – gange, hverken mere eller mindre, mens næsen igen skulle helt ned til kaffen for at fornemme duften. Næste step var at skumme det øverste af og så skulle der smages på kaffen, en proces der involverer at man slubrer. Det synes jeg faktisk var ret så grænseoverskridende, fordi det er noget jeg altid har lært er forbudt. Men jeg fik da overvundet mig selv *S*. Kaffen skal slubres fordi på den måde får du luft med ind og det hjælper til at fordele smagen i munden. Kaffen skal så fordeles godt rundt i munden, mens der smages på den og så skal den spyttes ud.
Jeg har aldrig tænkt over hvor mange smage der er i kaffe – fordi jeg altid har drukket for dårlig kaffe – men det er jo en hel verden, akkurat ligesom vin. Der er bær-agtige smage, citrus, chokolade osv. Det var sjovt at sammenligne hvor forskellig kaffe faktisk smager og Sine satte os på forskellig “prøver”. Det var virkelig spændende og jeg må sige at jeg er forundret over at kaffe-verden er så kompleks og mangfoldig. Det med cupping er noget jeg godt kunne tænke mig at arbejde lidt videre med, det er virkelig spændende……..

Dagen var ved at være slut, men hold da op hvor var Sine god til at formidle hendes viden, selv til mig som ved absolut INTET om kaffe. Vi sluttede af med endnu en kop god kaffe, inden Anne og jeg takkede af.

Vi var ved at være godt sultne, så vi kørte ind til Middelfart – efter jeg havde ledt Anne ud på den nærmeste omvej *S* – parkerede bilen nede ved havnen og gik hen på Cafe Razz. Vi valgte det sted, selvom vi godt nok havde hørt at maden var dårlig – og vi måtte konstantere at advarslen i den grad var korrekt! Betjeningen var nærmest ikke eksisterende og det var bare dårlig, DÅRLIG mad.
Anne bestilte pasta carbonara, som vist ikke havde så meget med carbonara at gøre og jeg fik salatbuffet, men selv det var nærmest uspiselig. Noget af kødet så mærkelig ud, noget smagte som Tulips færdigmarineret kylling og resten var totalt smagsløst. Jeg spiste ikke engang halvdelen af min tallerken, inden jeg måtte give op, fordi det bare ikke var spiseligt – det til trods for at jeg var hundesulten….
Det er altså ret ærgeligt, for cafeen kan ikke ligge ret meget mere perfekt. Fra de fleste pladser i cafeen, er der en skøn udsigt over Lillebælt, det kunne være en guldgrube hvis kvaliteten af maden blev højnet VÆSENTLIGT!
Så her bringer jeg en advarsel, hvis du er i Middelfart så spis IKKE hos Cafe Razz……..

Det var dejligt at møde Anne – face-to-face – for det er jo hende jeg har planlagt Madbloggertræffet sammen med, så vi fik snakket en del om det. Vi har jo en del udfordringer vi skal have løst, inden det løber af stablen til marts.

Jeg var hjemme ved 17-tiden godt træt som I kan læse her, men også glad og fyldt med indtryk efter en fantastisk dag, hvor jeg havde fået proppe masser af nye informationer ind i hovedet. Life is good……..

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Jan 22, 2011
    8:09 pm

    Cafezinho

    Wow, det lyder som et godt besøg! Nu har du fået en ide, om hvordan dette cupping har for en størrelse:)

    Er det ikke spændende? Rart, at høre at du også kan blive optaget kaffens univers:-)

    Rune
    http://www.cafezinho.dk


  2. Jan 22, 2011
    10:38 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Rune!

    Det var en fantastisk oplevelse og jeg var helt høj bagefter – eller måske det bare var fordi jeg fik for meget kaffe 😀

    Det er virkelig et spændende univers og jeg har fået blod på tanden om at lære mere…..

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Jan 23, 2011
    8:10 pm

    Cafezinho

    Ja, det vil jeg gerne tro! Kig forbi min blog i morgen, der er der en måde, at drikke kaffe på, som jeg tror du vil sætte pris på:D

    Mvh.
    Rune

    ps. jeg tænkte på, om du ikke kunne instalere et system så man for en mail, når der en kommentar til ens egen kommentar?


  4. Jan 23, 2011
    10:41 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej igen Rune!

    Det lyder spændende, skal nok kigge forbi 🙂

    Det vil jeg gerne, ved bare ikke helt hvordan jeg skal gøre det – troede faktisk at det var sådan allerede….

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!