Bagte æg med skinke, tomat og spinat……
Schwarzwald skinke ned i en godt smurt ramakin…….
…..derpå skiver af tomat, som krydres med salt og friskkværnet peber……..
…..så lidt frisk spinat……..
…….og et dejligt, økologisk æg……..
Slut af med endnu et lag tomater……..
………og noget revet cheddarost……..
De færdigbagte æg…….
Blåbær, melon, vindruer og min Papa’s ahornsirup i den lille kande…….
Amerikanske pandekager med koldt smør, min Papas ahornsirup, blåbær og bacon…….
I dag har jeg haft besøg af søde Clotilde og det var så dejligt at se hende!!! Dejligt bare at slappe af, hygge sig, grine og lige få styr på hele verdens situationen – sådan skal det være engang imellem…….
Jeg havde nogle amerikanske pandekager i fryseren, som blev varmet i ovnen og dertil fik vi frisk blåbær, koldt smør, min Papa’s ahornsirup og bacon – bacon og ahornsirup er GENIALT sammen hvis I ikke vidste det – men så igen, ahornsirup er genialt sammen med det meste.
Jeg har læst så meget om bagte æg rundt omkring på nettet, så det skulle prøves i dag. De er super nemme at lave og smager helt forrygende!!
Jeg brugte noget god Schwartzwald skinke, men der kan også bruge parma- eller serranoskinke. Jeg kom frisk spinat i fordi jeg havde noget, men prøv også med ristede champignon eller erstat tomaterne med skiver af grillet squash. Cheddarosten kan erstattes af mozzarella eller en god parmesanost. Jeg er sikker på at friske krydderurter som f. eks. basilikum, vil gøre sig godt i. Lad fantasien få frit spil og se hvad I ender med…….
Bagte æg med skinke, tomat og spinat, 2 pers.:
4 skiver Schwartzwald skinke
4 San Marzano tomater, skåret i skiver
lidt frisk spinat, godt skyllet og slynget tør
Maldon salt, friskkværnet peber
2 økologiske æg
revet cheddarost
smør til formen
Smør 2 ramakiner godt med smør – eller lav dem i en muffinsform – hvis du skal lave dem til mange. Skær fedtet af skinken og læg den op ad siderne. Læg skiver af tomat ned i bunden af ramkinen og krydr med lidt salt og friskkværnet peber. Læg så det godt tørrede spinat, slå et æg ud og krydr igen med lidt salt og friskkværnet peber. Slut af med skiver af tomat og revet cheddarost. sæt i en 160 grader varm ovn (ikke varmluft) i 15-17 minutter. Vend ud og vend dem rundt, så osten er opad. Server.
Vi fik desuden noget frisk frugt og så et stykke friskbagt brunsviger.
Da Clotilde kørte først på eftermiddagen, fik jeg lige ryddet væk og så kunne jeg høre at sofaen kaldte meget højt på mig. Jeg er jo opdraget til at høre efter, så jeg lagde mig ned og hvilede mig til kæresten kom hjem fra arbejde.
Jeg elsker mine timer sammen med Cloltilde, det giver mig livskvalitet og glæde, men det gør mig også meget, meget træt. Utroligt at så godt selskab, kan tære så meget på mine kræfter – men jeg ville IKKE ændre det for noget i hele verden……
Kræfterne til at lave aftensmad var helt væk, så kæresten forbarmede sig over mig og kørte ned og hentede burgere til os. Jeg bliver altid så skuffet når jeg får en burger!!! Altså jeg kan glæde mig helt vildt til den, men når jeg så får den, er det sådan lidt æv – kender I det???
Der var dog ikke så meget at diskutere, jeg havde simpelthen ikke kræfter til at lave aftensmad og det eneste andet alternativ vi har her i byen, er dårlige pizzaer. Så det er faktisk lidt at skulle vælge mellem pest eller kolera. På de tidspunkter ville jeg virkelig ønske at vi boede i en stor by, hvor udvalget af fastfood steder er bedre og mere varieret……
I dag kom den rare postmand med 2 nye (STORE) kasser, til min “samling” af kasser til madbloggertræffet den 12. marts. I dag var det kaffe fra Growers Cup og lækre ting fra Skærtoft Mølle.
Jeg vil gerne opfordre Jer – igen, igen – til at stemme på mine “Bagte kartofler med tomattopping og avocadoolie” i Olivados konkurrence. En stemme fra dig – og dem du kender – kan måske udløse en præmie på kr. 11.000 til dig, hvis du er den der skaffer flest stemmer…….

















