Tryk på billedet og se hvordan du deltager.

Konkurrencen slutter 23. maj 2012.

Madblogtræf med fokus på selvforsyning

R.I.P kære Anette (14.12. 1965 – 22. 03.2011)


For kort et liv til et smukt menneske. Jeg glemmer dig ALDRIG. Bærer dig med mig - forever and always....

Oversæt

Køb dine bøger her

Tags

Lige nu læser jeg……….


"Uge 36" af Sofie Sarenbrant

Newyorkerbyheart på Facebook

Annoncering

Er du interesseret i at annoncere på denne blog, så kontakt: info@webhq.dk

Boller med gulerødder, kerner og ølandshvede………

 Gær, æg, mælk, salt, honning, gulerødder og 5-kornsblanding……..

 Klar til hævning……

 Er de ikke fine???…….

Friskbagte og klar til afkøling…..

Så kæresten skulle altså på arbejde i dag og havde egentlig regnet med at det kun blev et par timer, men det blev til ca. 7.
Jeg burde faktisk ha’ lagt mig ned og slappet af hele dagen, men som I måske har fundet ud af, så har jeg mere end almindelig svært ved at gøre netop det. Derfor kastede jeg mig over bagningen, boller og fastelavnsboller, kan jo altid spises *S*

Det er længe siden jeg har bagt mine gulerodsboller, men i dag skulle de være lidt anderledes, så her kommer en dugfrisk opskrift på nogle lækre boller. Det fungerer virkelig godt med kernerne i også fik jeg ved samme lejlighed brugt en masse melrester. Du behøver slet ikke bruge så mange forskellig slags mel, brug det du har. Som I ved når jeg skriver mine egne opskrifter, så er jeg dårlig til målangivelse, så alt skal tages med forbehold…….

Boller med gulerødder, kerner og ølandshvede, ca. 12 stk.:
30 g gær
3 dl skummetmælk
2 tsk. groft salt
2 tsk. flydende sirup
1½ dl 5-kornsblanding
1 æg
3 gulerødder, revet
50 g fuldkornssemmer og speltmel
50 g fuldkornsdurummel
50 g ølandshvedemel
50 g grov speltmel
150 g italiensk 00-hvedemel
ca. 200 g hvedemel (måske lidt mere, måske lidt mindre)
Lun mælken til den er håndvarm. Smuldr gæren i en skål, hæld mælken ved og opløs gæren. Tilsæt salt, flydende honning, 5-kornsblanding, æg og revne gulerødder – rør det sammen. Tilsæt al mel, undtagen det almindelige hvedemel, rør det sammen. Tilsæt nu så meget hvedemel, så dejen kan æltes på køkkenbordet. Tilsæt evt. mere mel, hvis den klistrer for meget, men den skal være lidt klistret, ælt den godt igennem. Kom dejen tilbage i skålen og lad den hæve i 1 times tid, overdækket og et lunt sted.
Hæld den hævede dej ud på køkkenbordet, kom lidt mel på hænderne, tag lidt dej og form det til en bolle. Forsæt på den måde, kom lidt mel på hænderne hver eller hveranden gang. Bages ved 225 grader (ikke varmluft) i 10-14 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Sæt dem på en bagerist og lad dem køle af.

Print Friendly
Tilbage

8 kommentarer


  1. Feb 26, 2011
    11:02 pm

    K

    Ser lækre ud…

    Har du set du er nævnt i det nye spis bedre, som en god madblog….Sammen med 9 andre blogs.


  2. Feb 26, 2011
    11:40 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej K!

    De blev faktisk virkelig gode :-)

    Jeg har godt set det, men tak fordi du gjorde mig opmærksom på det….

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Feb 26, 2011
    11:55 pm

    Piskeriset

    Elsker hjemmebagte boller, og disse her ser skønne ud! Kender godt det med at mangle mål på bollebagningen – der er melmængder ofte lidt mere på øjemål og fornemmelse i fingrene.


  4. Feb 27, 2011
    12:04 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    De blev faktisk ret gode, hvis jeg selv skal sige det :-)

    Lige præcis og den fornemmelse, er bare ikke til at gengive. Faktisk vejer jeg sjældent mel af, fordi jeg bliver sådan lidt fastlåst på det, jeg vil helle føle mig frem….

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Feb 27, 2011
    11:05 am

    SushiStegen

    Uhmmm… hjemmebagte og selvopfundne boller er bare de bedste og nu sidder jeg og tænker på varme boller med koldt smør.


  6. Feb 27, 2011
    11:20 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Sushisteg!

    Du er velkommen til at komme forbi og få en, jeg varmer gerne en til dig ;-)

    Knus
    Birthe


  7. Feb 27, 2011
    5:01 pm

    SushiStegen

    det er tiltrængt på en kold dag, som denne. Tanken varmede mig dog,

    kh SS


  8. Feb 27, 2011
    5:54 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej igen Sushisteg!

    Ja, det er koldt!! Gid det snart bliver forår :-)

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Proud Member of:
Secret Recipe Club'



Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!

Firmafest Århus Lejebolig