Brownies med valnødder (fra bogen “Byens bedste kager”)……
Bogen “Byens bedste kager” af Rikke Gryberg…..
Valnødder hakkes……
Dejen røres sammen, kommes i en lille bradepande og drysses med valnødder…..
Uhmmmm…….
I går var jeg på “Restaurant Bedre Byggeskik” sammen med Anne, hvor vi fik de styr på det meste til Madbloggertræffet den 12. marts. Vi mangler stadig lidt, men jeg synes vi har rimelig godt styr på det! Det er lidt vildt at det er lige om lidt, for da vi startede, var der bare så længe til – tiden går hurtigt.
Vi har stadig lidt i ærmet til Jer der skal deltage, så vi håber bare at I tager godt imod og ankommer til dagen med et åbent og positivt sind. Der vil sikkert være noget vi kunne gøre anderledes, men vi har i hvert fald gjort alt hvad vi kan, for at I skal få en hyggelig og dejlig dag – nu er resten op til Jer *S*
Der kommer mere om maden fra “Restaurant Bedre Byggeskik” i et andet indlæg. Desværre glemte jeg mit kamera – det var den distræthed igen – så jeg afventer at låne billeder fra Anne…..
Da jeg skulle ud og spise, inviterede kæresten hans kammerat op til rester af chilien og så bestemte jeg mig for at bage en kage til dem. Valget faldt på en brownie fra Rikke Grybergs bog “Byens bedste kager“.
Jeg synes at resultatet blev ok, men den kom ikke til at ligne den der er i bogen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men sådan er det jo nogle gange. Kæresten synes også at den var god, men gav også udtryk for, at han dog hellere vil have Betty Crockers. Ved ikke helt om det er et godt eller et dårligt tegn……
Jeg fulgte opskriften, skar dog lidt i sukkeret og da jeg ikke havde brun farin nok, blandede jeg det med lidt rørsukker. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…..
Brownies med valnødder, 1 lille bradepande:
170 g god, mørk chokolade 70%
300 g brun farin
20 g rørsukker
400 g smør, blød
6 æg
160 g mel
20 g god, usødet kakao
150 g valnødder, hakket
Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den over vandbad.
Pisk farin, rørsukker og smør sammen til den er luftig. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt efter hvert. Sigt mel og kakao ned i massen, under omrøring.
Tilsæt den smeltede chokolade og rør til det netop er blandet sammen, rør endelig ikke for meget. Smør en lille bradepande med smør eller smagsneutral olie og beklæd den så med bagepapir. Hæld dejen i og fordel i et jævnt lag. Drys med de hakkede valnødder og glat lidt ud igen. Sæt i en 190 grader varm ovn (ikke varmluft) og bag i 20-25 minutter.
Tag den ud og lad en køle noget af, inden den vendes ud og skære i fir- eller trekanter. Kan spises som den er til en kop god kaffe eller bruges som dessert med en kugle god vaniljeis og evt. lidt frisk frugt.
Samme dag for et år siden
- XL muffins med banan og Daim (Magasinet Mad! nr. 2/2012).......... - 2012
- Restaurantbesøg: Restaurant Bedre Byggeskik..... - 2011
- Måltidskasse, dag 1: Torskerogn med agurkerelish og spidskål (Louisa Lorang)..... - 2011
- Måltidskasse fra Aarstiderne....... - 2011
- Spinat-kartoffelrösti (fra bogen "Kloge kalorier") og hakkebøf med rødbeder (Spis Bedre nr. 2/09)........... - 2009
- Vandbakkelser med fyld og appelsin-/birkeskage...... - 2008
- Chili con Carne med chokolade og øl for Magasinet Mad................ - 2008

















