Newyorkerbyheart

Fotodag med Louisa Lorang og Lone Kjær……

04 februar , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Hotel, Oplevelser, Restaurant/café-besøg - Tags: , ,

 Det muntre køkken: Louisa og hendes assistent Aurea……

 Hos Anders Schønnemann…….

 I køkkenet hos Lone……

 Synkron-hakning……

 Kyllingespyd med broccoli og sataysauce (Louisa)…..

Pizza med topping (Lone)……

 Pasta med spinat og røget laks – ved siden af en SKØN pizza (Louisa)…….

 Rundetårn…….

 Ny Carlsberg Glypotek……

 På vej tilbage til hotellet……

 Politigården…..

 Min forret på Spuntino: jomfruhummer med grillet brød og mascarpone-spread med parmesan…..

 Lone og Louisas forret: grillede grøntsager……

 Er de ikke SKØNNE????……

 Min hovedret: oksemørbrad, trøffelolie, glace, bagt knoldselleri og revet trøffel……

Louisa og Lone fik fisk…….

Onsdag var jeg tidligt oppe, MEGET tidligt oppe! Vækkeuret ringede kl. 06.00 og at se mig så tidligt om morgenen er ikke noget kønt syn – selv prinsessen vendte om da hun så mig *S*

Jeg skulle med toget ved syvtiden og havde heldigvis fået plads i stillekupé, så jeg sov det meste af vejen til København. Togturen gik i det hele taget smertefrit og fint, helt uden forsinkelser af nogen art.

Jeg havde bestilt værelse på Cabinn City, som ligger ret tæt på Hovedbanegården og da der ikke var så travlt, fik jeg lov til at få mit værelse med det samme. Hotellet ligger lige ved Polititorvet og mit værelse vendte direkte over mod politigården, så jeg kunne følge med i hvad de lavede…….eller næsten i hvert fald.
Jeg havde bestilt et enkeltværelse, så det var ikke så stort. Der var en køjeseng, et bord, TV, et par stole og bad/toilet. Der var endda en lille balkon, så jeg kunne bestemt ikke klage. Værelset var rent – men farverne var næsten til at få det dårligt af: mintgrøn og mørk rosa nuance!! Badet var meget minimalistisk og bruseren ikke den bedste, men jeg kunne da få et bad. Alt i alt var jeg dog ret tilfreds med hotellet. De er bemandet 24 timer i døgnet og har et stort, lyst område hvor du kan sidde. Der er fri internet og det ligger meget centralt.

Efter jeg havde stillet tasken på værelset, satte jeg kursen mod Rådhuspladsen, hvorfra jeg skulle med en bus. Det gik fint med at finde hen til Rådhuspladsen – kæresten har været panisk over at jeg skulle gå rundt i København, for jeg kan fare vild i en telefonboks – og jeg fandt også busstoppestedet. Problemet lå i at de er ved at grave hele byen op – eller i hvert fald store dele af – fordi de graver ud til den nye Metro, der skal køre ind forbi Rådhuspladsen. Meget var spærret af og hurtigt kunne jeg jo godt se, at der ingen busser kom der hvor jeg stod. Klokken var ved at blive mange, så jeg valgte at tage en taxi hen til adressen hvor jeg skulle mødes med Louisa Lorang og Lone Kjær. Louisa og Lone skulle begge være på samme adresse denne dag, men hos hver deres fotograf. Louisa skulle være hos Anders Schønnemann og Lone hos Henrik Freek. Hver især er de 2 super dygtige fotografer, som tager fantastisk smukke billeder.
Bygningen jeg blev sat af hos, mindede mig om bygninger fra Meat Packing District i New York. Jeg skulle op på 3. etage og havde ikke opdaget at der var elevator, så halvvejs oppe var jeg ved at dø – men jeg kom da op og fik samlet mig lidt – inden jeg bankede på og gik ind.

Louisa var den første jeg mødte, sammen med hendes assistent Aurea, fotografen Anders og Louisa datter Esther (som var syg). Sikke et lokale at træde ind i. Det lignede sådan et New Yorker-loft med et køkken og et fantastisk lys indfald, fra de store vinduer. Ingen tvivl om at det er de perfekte omgivelser til at tage billeder. Efter at have snakket lidt med Louisa, viste hun mig ind til Lone, som var lige inde ved siden af – godt i gang med at lave mad – hvor jeg også hilste på Henrik (fotografen).

Jeg må ærlig tilstå at jeg var lidt nervøs inden jeg skulle møde Louisa og Lone, men på den anden side måtte jeg minde mig selv om, at det jo “bare” er mennesker med 2 arme og 2 ben – ligesom mig. Der havde heller ingen grund været til at være nervøs, for de var alle så søde og i mødekommende. Snakken gik hurtigt begge steder og fordi de lå så tæt på hinanden, kunne jeg gå fra studie til studie, ligesom jeg havde lyst. Jeg prøvede på ikke at blive for længe på et sted, fordi det jo også forstyrrede lidt, når de skulle snakke……

Lone lavede mad til BoligLiv, jeg tror det skulle i til maj, så der var forårsmad. Louisa lavede til Femina (april tror jeg) og hun laver 2 uger ad gangen, på 1 dag. Deres mad var forskellig – hvilket også kunne duftes, når jeg gik fra lokale til lokale. Lone lavede sund, nem og “klassisk” mad. Louisas mad var også sundt og nemt, men hendes havde et lidt mere “eksotisk” twist – fælles for dem begge er at deres mad er lækker og indbydende og de er begge kompetente, dygtige og inspirerende.
Hver gang en ret var blevet lavet, skulle det hen og fotograferes – og så måtte det spises. Al mad der blev lavet, var mad der kunne spises og alt blev lavet i studiet. Altså hvis noget kunne forberedes, havde de selvfølgelig gjort det, som f. eks. kogte bønner eller kogt kylling.
Studierne var udstyret med gode køkkener, hvilket selvfølgelig er et must, når der skal laves mad der. Der var al mulig forskellig service og andre rekvisitter. Skal der bruges noget specielt, lånes det hos forretninger, som så får det retur efter endt fotografering.

Jeg fik selvfølgelig smagt på meget af det lækre mad de lavede – så I kan godt glæde Jer til I kan se opskrifterne i de nævnte blade…….

Det var fedt at få denne chance for at få lov til at se professionelle i arbejde og jeg blev bare taget virkelig godt imod begge steder. Jeg må også bare sige, at de billeder de to fotografer (Anders Schønnemann og Henrik Freek) ta’r, de er jo altså “state of the art”. Hold op hvor er de bare smukke og flotte – jeg ville ikke have noget imod at have en blog, fyldt med deres smukke billeder!!

De var færdig ved ca. 15-tiden og Lone var så sød at give mig et lift hen til busstoppestedet. Jeg fandt en bus der kørte hen til Nørreport og derfra gik jeg så hen til hotellet. Jeg måtte sande at det var en ret lang tur – måske jeg også har taget en omvej *S* og jeg var godt smadret da jeg kom hen til hotellet. Men det var også en fin tur, som ledte mig igennem Strøget, forbi Rundetårn og nogle af de smukke pladser og torve, som København byder på.
Jeg ville faktisk have været ind i Politigården og se, men jeg kom det ikke, selvom det lå lige ved siden af hotellet. Jeg vidste ikke om man bare måtte gå ind, men jeg synes, at det er sådan en spændende bygning og jeg ville gerne se den indvendig fra – men det må blive en anden gang…..

Jeg var tilbage på hotellet ved godt 16-tiden og så skulle der slappes af. Jeg var helt smadret, men kun alligevel ikke falde i søvn – jeg kunne dog ligge og slappe lidt af, inden jeg skulle i bad og gøre klar til restaurant-besøg. Jeg valgte også at gå hen til restauranten, fordi jeg ærlig talt ikke troede at der var så langt som der faktisk var. Jeg må indrømme at jeg også kom lidt for sent – og jeg HADER at komme for sent!!! Louisa og Lone sad og ventede på mig da jeg ankom til Spuntino.

Spuntino er en del af Cofoco-familien. En hyggelig restaurant, hvor maden og betjeningen også var upåklagelig.
Jeg fik jomfruhummer med grillet brød og den lækreste mascarponecreme med parmesan og hvidløg til forret. Til hovedret bestilte jeg oksemørbrad med trøffelolie, bagt knoldselleri og frisk trøffel (som blev revet ved bordet) – det var meget lækkert og kødet var mørt og smagfuldt.
Til dessert valgte vi alle 3 “Nonna” (beklager intet billed), som er æble, mandelsmåkager, lækker vaniljeis og friteret rosmarin. Desserten i sig selv var sådan set ok, men de friterede rosmarinnåle, var jeg ikke rigtig venner med – og mig der ellers elsker rosmarin! De var alt for grove i det og konsistensen forkert – nærmest som grannåle – hvilket bare ikke helt passede til resten.
Vi havde en super hyggelig aften, hvor det i hvert fald ikke var tavshed der var aftenens tema. Snakken gik godt og de to, Lone og Louisa, er bare 2 virkelig skønne mennesker som jeg er glad for at have mødt. Jeg håber, at vi snart kan mødes igen….

Louisa og jeg delte en taxa, for hun skulle alligevel den vej. Jeg var tilbage ved 23-tiden, helt og aldeles smadret, hvilket vil sige helt uendelig træt og med store smerter. Men jeg var også glad, for sikke en masse dejlige oplevelser!

TAK, Lone og Louisa, fordi I tog så godt imod mig og gav mig denne mulighed for at se hvordan I arbejder. I er begge super dygtige og meget inspirerende – og så er I jo bare nogle skønne personligheder, som jeg håber at mødes med igen.

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Feb 5, 2011
    8:05 pm

    Piskeriset

    Lyder til at være en god og spændende dag 🙂

    Jeg har ikke selv været på Spuntino, men en af vores nærmeste vennepar, som vi ind imellem går på restaurant med, skal snart spise der, så jeg er spændt på, om de også kan sige god for stedet 🙂


  2. Feb 5, 2011
    9:29 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Det var super sjovt og hyggeligt 🙂

    Jeg er spændt på hvad dine venner melder tilbage med. Jeg synes det var god mad og så er prisen jo virkelig overkommelig…..

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Feb 6, 2011
    9:31 am

    Louisa Lorang

    Det var så hyggeligt at have dig på besøg. Næste gang ses vi vist hos Aarstiderne 🙂

    Og vi ser jo næsten artige ud på dine billeder – good job!

    Håber at alt er godt med dig nu.

    Kh L


  4. Feb 6, 2011
    6:07 pm

    Newyorkerbyheart

    Hey L!

    Jeg synes også at det var super hyggeligt – selvom turen op ad trapperne var ved at slå mig ihjel 😉
    Jeg glæder mig til at se dig ved Aarstiderne….

    KH
    B

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!