OLIVADO opskriftskonkurrence: Knuste kartofler med tomattopping og avocadoolie……
Bagekartofler skrubbes, halveres og dryppes med avocadoolie, groft salt og friskkværnet peber…….
San Marzano tomater, basilikum, oliven, hvidløg, forårsløg, avocadoolie, salt og friskkværnet peber blandes……
De bagte næsten færdigbagte kartofler knuses let, dryppes med lidt mere avocadoolie og sættes tilbage i ovnen……
Når de er helt færdige, kommes der creme fraiche på…..
……og så tomattopping……
Velsmagende og frisk på samme tid…..
Aftenens tallerken……
Ok, så melder jeg mig ind i kampen hos OLIVADO og prøver lykken i deres konkurrence. Der kommer 3 forslag fra mig, dette er det første.
Jeg håber, at I vil være med til at stemme på mig – eller på min gode veninde Suburban kitchen life – som har lavet nogle LÆKRE forslag.
Jeg ville lave en variation over bagte kartofler, gerne noget frisk og samtidig noget hvor avocadoolien spiller godt sammen med de andre smage. Tomat og avocado går virkelig godt i spænd sammen – og avocadoolien giver også en dejlig mild, smør-agtig smag til kartoflen – udover den selvfølgelig bidrager med masser af sunde E-vitaminer.
Jeg er selv ret godt tilfreds med resultatet, håber at I også vil kunne lide det……
Knuste kartofler med tomattopping og avocadoolie, 2 pers.:
2 bagekartofler, godt skrubbet
groft salt, friskkværnet peber
avocadolie
Tomattopping:
1 bakke San Marzano tomater, skåret i tern
1 håndfuld basilikumblade, skåret i strimler (ciffonade)
3 forårsløg, fintsnittet
1 håndfuld sorte oliven, skåret i skiver
1 fed hvidløg, knust og finthakket
Maldon salt, friskkværnet peber
ca. 1 spsk. avocadoolie
Desuden:
ca. 2 dl creme fraiche 9 eller 18%
lidt ekstra avocadoolie
Smør et lille fad med lidt avocadoolie. Halver kartoflerne og læg dem med snitfladen opad i fadet. Dryp med lidt avocadoolie og drys med salt og friskkværnet peber. Sæt i en 225 grader varm ovn i ca. 30 minutter.
Lav imens tomattoppingen. Kom tomattern i en skål sammen med oliven, forårsløg og hvidløg. Læg basilikumbladene ovenpå hinanden og rul dem sammen, skær dem så i tynde strimler (ciffonade). Bland basilikum i tomatblandingen sammen med avocadoolie, salt og friskkværnet peber.
Når kartoflerne er næsten møre, knuses det let – jeg brugte min citronpresser – en kødhammer kan også klar opgaven. Dryp med lidt avocadoolie – krydr evt. med lidt mere salt og friskkværnet peber og sæt kartoflerne tilbage i ovnen, til de er helt møre.
Tag dem ud, fordel creme fraiche ovenpå og derefter tomattoppingen – server straks.
Hvis du synes det ser spændende ud, så kan du stemme HER

















