Newyorkerbyheart

Suppe med tortellini og spinat………….

22 februar , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Opskrifter - Tags: ,

 Løg og hvidløg sauteret, oregano tilsættes……

 Derefter kommet vand, bouillon og hakkede tomater i…..

 Når det koger tilsættes tortellini…….

 1 minut inden de er færdige, tilsættes spinat…….

 Suppen er klar til servering…….

Aftenens tallerken……

Menuen i dag skulle være noget der kunne laves hurtigt, for kæresten skulle til generalforsamling i tennisklubben, allerede kl. 18.00. Valget faldt på en suppe med tortellini i. Det er sådan en nem suppe, som kan laves i løbet af ingen tid og som smager skønt. Den mætter også godt, fordi der er tortellini i. Hvis du vil være rigtig overskuds-agtig, så laver du selv tortellini, men det gør jeg altså ikke. Jeg købte nogle med spinat og ricotta i.
Til suppen fik vi de lækre focaccia brød med kartofler og gedeost, det var et hit…..

Suppe med tortellini og spinat, 4 pers.:
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, knust og finthakket
1 dåse hakkede tomater
½ tsk. oregano
8 dl vand
3/4 spsk. urtebouillon (jeg brugte Herbamare)
1 pakke tortellini
½ pose frisk spinat, godt skyllet
salt, friskkværnet peber
hel parmesan, fintrevet
lidt olivenolie til stegning
Varm lidt olivenolie i en gryde og sauter løg til de bliver klare og bløde, i ca. 5 minutter, ved ikke for høj varme. Tilsæt hvidløg og sautér i kort tid, ca. ½ minuts tid, til hvidløget begynder at dufte. Tilsæt oregano og tomater. Hæld vand og bouillon ved og bring i kog, smag til med salt og friskkværnet peber. Kom tortellini i og kog efter anvisning. Når der er 1 minut tilbage af kogetiden, tilsættes spinat, som koger med i det sidste minut.
Server med fintrevet parmesan og lækkert brød.

Der kommer ikke så meget personligt herinde for tiden, for jeg synes ikke rigtig at der er noget at skrive om. .Al min tid går lige pt. med husligt arbejde, madbloggertræffet den 12. marts og arrangementet med Aarstiderne – alt sammen nogen jeg har fortalt om, op til flere gange, så jeg vil ikke trætte Jer mere med det *S*

Jeg vil dog lige slå et slag for det arrangement med Aarstiderne, som jeg glæder mig rigtig meget til og jeg håber at I også har lyst til at deltage – altså Jer der bor på Sjælland. Tag børn, bedsteforældre og venner under armen og kom op og spis aftensmad sammen med os…..
Har du ikke bil, så har jeg ladet mig fortælle at der kører offentlig transport lige til døren – eller næsten i hvert fald.

Print Friendly
Tilbage

14 kommentarer


  1. Feb 22, 2011
    11:03 pm

    Piskeriset

    Godt med en mere fyldig suppe – jeg kan godt lide, at der er noget at bide i 🙂


  2. Feb 22, 2011
    11:11 pm

    Trine

    Det ser lækkert ud!

    Må vidst prøves en dag 🙂


  3. Feb 23, 2011
    10:27 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Skøn suppe 🙂

    mange hilsner
    Birthe


  4. Feb 23, 2011
    10:27 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Trine!

    Jeg synes i hvert fald at den er virkelig lækker – og så er den super hurtig at lave 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Feb 23, 2011
    10:35 am

    Miss A

    Hej Birthe.

    Sikke en dejlig suppe, den vil jeg helt sikkert prøve at lave en dag (vegetarisk selvfølgelig) 🙂

    De bedste hilsner fra Anita
    http://livogmad.blogspot.com/


  6. Feb 23, 2011
    10:39 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Anita!

    Ja, lige præcis i tortellini, bryder jeg mig ikke om kødfyld, det skal være ricotta og spinat – eller forskellige slags oste 🙂

    Jeg synes i hvert fald at det er en SKØN suppe….

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Feb 23, 2011
    1:13 pm

    Elsk med Mad

    Den ser rigtig lækker ud. En god robust suppe kan jeg forestille mig som man kan blive mæt af:) god inspiration;)

    Birthe jeg skal lige spørge…Ved du hvad menuen bliver ved arrangementet tl årstiderne, eller bare hvad kød i bruger, hvis i bruger noget?

    Du må meget gerne svare inde på min blog, så jeg er sikker på at jeg ser dit svar:)

    Mvh Mariam


  8. Feb 23, 2011
    1:18 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Miriam!

    Ja, den mætter godt og jeg er vild med at den er så hurtig at lave 😀

    Jeg har svaret dig på din blog….

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Feb 23, 2011
    5:15 pm

    En glad blogger

    Mmhmm, elsker tortilli! – har aldrig prøvet dem i en suppe, men det ser totalt lækkert ud 🙂


  10. Feb 23, 2011
    5:22 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Eva!

    Jeg er også vild med tortellini – du må helt klart prøve dem i suppe, det er SÅ dejligt 🙂

    KH
    Birthe


  11. Feb 24, 2011
    7:01 pm

    Merete

    Hej Birthe

    Mums, hvor en lækker suppe! Mine børn er vilde med tortellini, og jeg tænkte straks, da jeg så din opskrift, at HER var da lige lidt fornyelse til mit repertoire! Suppen er afprøvet og godkendt – børnene siger, den er fantastisk 🙂

    Jeg har lige et spørgsmål: Hvad er forskellen på urtebouillon og grøntsagsbouillon? Jeg fandt Herbamare i Brugsen, men det koster jo det blege … og ifølge ingredienslisten er det bare fremstillet på gulerødder, porrer og andre almindelige grøntsager, ligesom alm. (billig) grøntsagsbouillon. Er der en særlig smagsforskel?

    Hilsen
    Merete


  12. Feb 24, 2011
    7:26 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Merete!

    Glad for at suppen vakte lykke, det gjorde den også her i huset 🙂

    Det er dyrt, men det smager SÅ meget bedre end billig bouillon. Det har en ren smag, i stedet for en syntetisk smag og så er den økologisk – men ja, det er bestemt ikke billigt…..

    Mange hilsner
    Birthe


  13. Feb 24, 2011
    9:37 pm

    Merete

    O.k., jeg prøver urtebouillon næste gang 😉 Tak for svar!


  14. Feb 24, 2011
    9:49 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej igen Merete!

    Det var da så lidt 🙂 Jeg synes i hvert fald det er bedre, så jeg håber at det også falder i din smag…..

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!