Newyorkerbyheart

Åbent brev: Farvel Anette!

26 marts , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Sorg - Tags: , ,

Anette og mig på min fødselsdag, 2009…….

Kæreste Anette!

Dette er det sværeste brev jeg nogensinde skal skrive. Jeg ved ikke helt hvad der kommer ud af det. Jeg er så fyldt med sorg, så jeg knap kan kende mig selv.

Jeg kan slet ikke forstå at jeg ikke skal se dig mere – i hvert fald ikke her på jorden. Jeg er så ked af at jeg ikke fik set dig en sidste gang, det ville have betydet så meget for mig at få sagt farvel, ved at se dig.

Jeg er så ked af at jeg ikke kunne opfylde det jeg lovede dig, at jeg ville holde dig i hånden, hvis det utænkelige skulle ske. Jeg ved slet ikke om jeg kan rumme al denne sorg. Jeg ved at du vil have mig til at leve videre, det er slet ikke i din ånd at gå og være så ked af det, men hold da fast hvor gør det ondt. Det føles som om mig hjerte er revet ud.
Jeg tænker på hvordan jeg har det – og så tænker jeg på hvordan din familie må have det. Din smukke, dejlige datter, din elskede far, din bror og resten af familien – al min varme og medfølelse går til dem.

Der er så meget jeg aldrig fik sagt til dig. Hvor meget jeg holder af dig, hvor meget du betyder for mig, hvor heldig jeg føler mig ved at du kom ind i mit liv.

Jeg er så ked af at du ikke følte at du kunne fortælle nogen hvor slemt det stod til! Var det for at beskytte dig selv? for at beskytte os?? for at beskytte din familie?? Jeg ville have været der for dig, min kæreste Anette og det ville enhver af dine andre veninder også. Ligegyldig hvem du ville have valgt at fortælle det til, ville det måske have lettet presset bare en lille smule, fra dine spinkle skuldre. Jeg ved det ikke, men jeg ville ønske at jeg kunne have taget noget af den byrde du bar på, på mine skuldre. Jeg ville ønske at jeg havde vidst det.

Var jeg der nok for dig i den sidste tid?? Jeg havde så travlt med et Madbloggertræf som i bund og grund er 100% ligegyldigt lige nu. Jeg har ikke givet dig den opmærksomhed du fortjente, jeg var ikke nærværende nok i den sidste tid, jeg havde så travlt med noget som føltes vigtig. Jeg troede jo at jeg havde masser af tid – at vi havde masser af tid – til at være sammen. Til at få snakket. Vi skulle jo blive gamle sammen, bo i “olle-kolle”. Have en lejlighed langs Seinen i Paris og en i New York. Måske også et lille sted på de Vestindiske øer, vi skulle jo bare lige have Jan til at skrive en check – husker du det???
Vi skulle have været til Senegal sammen, Jan var blevet overtalt – og vi skulle have indtaget New York sammen. Vi havde allerede lavet et liste over hvad vi skulle spise og hvad vi skulle se. Jeg lover dig at jeg den tur bliver til noget, jeg tager dig med rundt til alt det vi planlagde i New York.

Jeg forstår slet ikke at du ikke længere er i denne verden. Du har fået fred, er uden smerter, uden det tunge pres du har været under – din udpinte krop kunne ikke mere.
Jeg sendte en sms til dig i går aftes, som jeg så tit har gjort, for at sige godnat og sov godt min kære veninde. Vores lille “ritual”, jeg elskede at høre fra dig lige inden jeg skulle sove. Jeg ventede og ventede i går, men der kom ikke noget svar – pludselig var det virkelighed – du er der ikke mere.

Jeg forstår ikke a verden ikke er gået i sort, at verden ikke går i stå. Min verden er gået i stå, hvordan kan folk leve videre? Hvordan kan de grine? Hvorfor skinner solen? Hvorfor pipper fuglene?? På den anden side ved jeg at du har bestilt det, det er helt i din ånd. Foråret kommer og med det nyt liv. Smukke blomster vil blomstre, blomster som du ville have nydt.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, Anette! Det føles som om jeg ikke kan være i min egen krop. Jeg ved at jeg skal bære dig med mig, at du vil sidde på min skulder og passe på mig. Få mig til at grine, dele din smittende latter med mig, “sparke” til mig, når det er nødvendigt. Du lever videre i os der elsker dig – du lever videre i din smukke og dejlige datter – som har lidt et ubærligt tab.

Jeg ved bare at englene får det meget sjovere nu, hvor du er iblandt dem. Du vil få dem til at grine, himlen er blevet et bedre, smukkere og sjovere sted at være.

Sov godt min kæreste veninde, jeg vil savne dig uendelig meget!

Forever and always,
Birthe

Print Friendly
Tilbage

22 kommentarer


  1. Mar 26, 2011
    7:02 pm

    christina

    smukt skrevet


  2. Mar 26, 2011
    8:18 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej ChristinaIN!

    Tak.

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Mar 26, 2011
    8:29 pm

    Rikke

    meget meget rørende og jeg er sikker på at Anette vil ha du skal leve vidre og ikke ha dårlig samvittighed *kram* du skal ha lov til at sørge, men også lov til at leve vidre husk det 🙂


  4. Mar 26, 2011
    9:17 pm

    Eva

    Smukt og sundt at du sætter ord på dine følelser.

    Jeg kondolere med dit tab.


  5. Mar 26, 2011
    9:17 pm

    Tante Sød..og den sure øko-citron...

    Kære Birthe
    Det er et smukt brev, du har skreve til Anette og med mange gode refleksioner. Det lyder til at tabet af Anette også giver meget læring i dit liv, selv om det er sorgen der kun kan mærkes lige nu.
    Hvor er det fint og også lidt modigt faktisk at vise os et glad billede af jer begge to sammen – hun ser skøn ud din Anette, og når jeg kigger på jer, er det helt ubegribeligt at sådan en smuk ung kvinde med et barn allerede skal kaldes op til de andre engle. Gud må have hårdt brug for hende i himlen.

    Mine tanker til dig i de her svære dage
    Hilsner Marianne


  6. Mar 26, 2011
    9:36 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Rikke!

    Det skal jeg nok huske – tak 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Mar 26, 2011
    9:37 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Eva!

    Tak.

    Mange hilsner
    Birthe


  8. Mar 26, 2011
    9:39 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marianne!

    Det har gjort mig godt at få sat de ord på, få det ud. Jeg er kommet af med mange ting de sidste dage – og nætter.
    Hvis nogen så mig, må de tro jeg gal. Jeg har vandret op og ned af gulvet og holdt lange taler, jeg har raset, grædt og grinet – og jeg forstår det stadig ikke….
    Måske det hele blive mere virkeligt, når jeg ser hendes kiste, jeg ved det ikke..

    Tak for dine ord til mig 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Mar 26, 2011
    10:01 pm

    TanteKage

    Smukt og rørende….kondolerer…..


  10. Mar 26, 2011
    10:20 pm

    lone.g

    Hvor er dine ord stærke og triste, og heldigvis fulde af livskraft og mod.
    Det er bare hæsligt at miste sin bedste veninde…
    Lone.g


  11. Mar 27, 2011
    8:09 am

    Kjærs Mølle

    Kære Birthe

    Jeg er forfærdelig ked af det på dine, Anette's og alle i hendes livs vegne.
    Det er et meget smukt brev du har skrevet…

    Jannie


  12. Mar 27, 2011
    9:22 am

    Tante Sød..og den sure øko-citron...

    Kære Birthe
    Selv om det er forfærdeligt at sørge så meget som du gør, og ikke vide, hvad man skal stille op med sig selv, så er det faktisk det allerbedste du kan gøre, tror jeg. Du er i god kontakt med dine sande følelser, du har mod til at mærke dem og vise dem. Det er en sund og normal reaktion. Der er mennesker, der bare smiler videre i din situation, og det er faktisk meget værre i det lange løb.
    Fortsat bare med at forbeholde dig retten til at føle, det som er lige nu og her! Det kan aldrig blive forkert at være sig selv.
    GOd søndag
    KH Marianne


  13. Mar 27, 2011
    12:52 pm

    Randi

    Hej Birthe
    Du er ked af, at du ikke var hos din veninde, som du havde lovet.
    Men trøst dig med, at hun ikke var alene. Men havde sine nærmeste omkring sig.
    Du har været hos hende i tankerne, og det er jeg sikker på, at hun har kunnet mærke.
    mange hilsner
    Randi


  14. Mar 27, 2011
    3:02 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej TanteKage!

    Tak!

    Mange hilsner
    Birthe


  15. Mar 27, 2011
    3:02 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lone g!

    Ja, det er det bestemt – og ikke bare min bedste veninde – hun var som min familie….

    Mange hilsner
    Birthe


  16. Mar 27, 2011
    3:03 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Jannie!

    Mange tak for din kommentar 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  17. Mar 27, 2011
    3:04 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marianne!

    Tusinde tak for dine ord, som er lette at forholde sig til. Jeg har altid været en der føler meget og dybt, på både godt og ondt – sådan er det at være mig 🙂

    KH
    Birthe


  18. Mar 27, 2011
    3:04 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Randi!

    Tusinde tak for dine ord 🙂 Jeg håber også at hun vidste, jeg var hos hende i tankerne…

    Mange hilsner
    Birthe


  19. Mar 27, 2011
    4:46 pm

    Blak

    "Suk…"
    Jeg tror, det er sundt for dig, at komme af med alle dine tanker på denne måde – især fordi, du ikke kunne være hos hende, som du havde lovet… men husk, at det var ikke Hende, men familien, der satte begrænsningen… Du har gjort, hvad du kunne, så du må ikke have tanker om, hvad du skulle ha' gjort/ kunne ha' gjort anderledes…
    Knus, Tina ♥


  20. Mar 27, 2011
    10:59 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Tina!

    Ja, jeg har følt det nødvendigt at få det ud, få det ned på papir. Jeg ved godt at det ikke var hende – og jeg bebrejder heller ikke familien noget. Sådan som sygdommen var fremskredet, var det et mirakel at hun havde været i blandt os så længe. Hun har virkelig kæmpe en brav – men ulige kamp….

    KH
    Birthe


  21. Mar 30, 2011
    7:50 pm

    Lise

    Kaere Birthe

    Hvor er det dog trist og hvor jeg foeler med dig! Jeg synes det er flot at du kan saette ord paa dine foelelser og ogsaa koere bloggen videre til trods – med alt det du giver til mange.

    Mange knus og tanker

    fra Lise


  22. Mar 30, 2011
    8:01 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lise!

    Tusinde tak for dine ord 🙂

    Bloggen er jo mit "hjertebarn" og samtidig også det sted jeg kommer af med ting. Anette ville aldrig ønske, at jeg stoppede bloggen – eller holdt en pause…

    KH
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!