Newyorkerbyheart

Chokolade-/pebermyntekager (BoligLiv nr. 4/2011)…….

20 marts , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Kager/Brød/Småkager, Opskrifter - Tags:

 Pebermyntepastiller blendes……

 ……til det er ret fint……

 Smør og farin piskes godt og derefter tilsættes ægget…..

 ……så kommes mel og chokolade i og dejen piskes sammen og stilles på køl……

 Efter afkøling trilles dejen og vendes i de blendede pebermyntepastiller……

 Trykkes flade og stilles med god mellemrum…..

 Sådan ser de ud……

 …….og når de er færdigbagte……

Inden jeg fik de dårlige nyheder i går, havde jeg lavet dejen til disse pebermyntekager – og så blev jeg jo ligesom nødt til at lave dem færdige. Den første plade blev brændt under bunden, fordi jeg ikke kunne sanse at få dem ud af ovnen! 
De flød ikke du som jeg havde forventet og som de er på billedet i BoligLiv nr. 4/2011. Dem der IKKE blev brændt under bunden, blev dog faktisk gode, jeg ville dog gerne at de smagte lidt mere af pebermynte…….
Jeg skar lidt ned på sukkermængden. Jeg skriver opskriften som jeg lavede dem.
Chokolade-/pebermyntekager (BoligLiv nr. 4/2011), ca. 30 stk.:
1 pose pebermyntepastiller (jeg brugte dem fra Toms)
100 g god, mørk chokolade (jeg havde kun en 80%, så den brugte jeg)
40 g smør, blødt
1 æg
100 g brun farin
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
90 g hvedemel
25 g usødet kakaopulver
2½ spsk. skummetmælk
Kom pebermyntepastillerne i en blender og kør, til de er findelt, som rasp.
Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den over vandbad.
Pisk blødt smør og brun farin sammen med en el-mikser, pisk godt og længe (ca. 5 minutter). Tilsæt ægget og pisk igen godt. Bland mel, bagepulver, kakaopulver og vaniljepulver sammen og kom det i dejen sammen med mælken. Pisk til en ensartet dej. Tilsæt den smeltede chokolade mens der piskes og pisk, til dejen er samlet. Dæk skålen til og stil i køleskabet i ca. ½ times tid.
Tril dejen til kugler og pres dem derefter lidt flade (se note), vend dem i pebermynte”raspen”, så de er godt dækket. Sæt dem på en bageplade med god plads imellem og bag dem ved 180 grader (ikke varmluft). Lad dem køle af på en bagerist. Når de er helt kolde, opbevares de i lufttæt kagedåse.

Note:
Der stod i opskriften i bladet, at de skulle formes med en teske, men det syntes jeg var meget besværligt. Jeg pressede dem lidt flade, men de flød ikke rigtig ud. Der blev meget pebermynte”rasp” i overskud, næste gang tror jeg at kommer noget i dejen også…..

Print Friendly
Tilbage

5 kommentarer


  1. Mar 20, 2011
    10:42 pm

    Piskeriset

    Gad vide, om ikke de er noget for gemalen min – han er glad for chokolade og pebermynte. Tak for inspirationen 🙂


  2. Mar 21, 2011
    6:54 am

    MissMuffin

    De lyder rigtigt spændende, dem kunne jeg godt finde på at afprøve også:)


  3. Mar 21, 2011
    11:03 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Så tror jeg at han vil blive glad for disse, men du skal nok lege lidt mere med pebermynten 😉

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Mar 21, 2011
    11:03 am

    Newyorkerbyheart

    Hej MissMuffin!

    Ja, prøv dem og leg evt. lidt med forholdene a chokolade og pebermynte 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Mar 21, 2011
    3:01 pm

    Miss A

    Hej Birthe 🙂

    Sikke nogle frække kager 🙂

    Jeg er helt vild med pebermynte, så dem der er helt sikkert noget for mig.

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad

    Ps. De havde ikke Starbuks iskaffe i min Rema 🙁

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!