Newyorkerbyheart

Hele, panerede rødspætter med persillesovs……….

De hele rødspætter fra Aarstiderne……

……..de paneres og steges i smør og olivenolie…….

…….til de blive sprøde og gyldne……

Aftenens tallerken…….

Til denne uge, har jeg bestilt friske, hele rødspætter fra Aarstiderne – og jeg har sådan glædet mig!!! Jeg måtte slippe kr. 152,- for 4 styks + gebyr fordi jeg bestiller under kr. 170,- (hvilket jeg synes er lidt træls), men jeg forstår det sådan set godt. De bringer det jo lige til døren…..

De er pakket med masser af is. Da jeg stod op, tog jeg dem ind og stillede dem i køleskab. Da jeg pakkede dem ud hertil aften, var der stadig MASSER af is i kassen!
Jeg tog dem ud og skyllede dem, for at fjerne de sidste blodrester. Jeg pakkede 2 i fryseren, så der er til endnu en middag og så er prisen jo heller ikke helt så slem. De sidste to stegte jeg så til aftensmaden og de var SÅ lækre! Det lækre, hvide, saftige kød er bare alle pengene værd. Vi fik dem helt traditionelt med persillesovs, kartofler og så kogte jeg nogle friske, grønne bønner til = SKØN aftensmad……

Hele, panerede rødspætter med persillesovs, 2 pers.:
2 store, hele rødspætter, flåede og renset
1 æg
rasp blandet med lidt salt og friskkværnet peber
smør og olivenolie til stegning
citron i skiver til servering
Skyl og rengør de hele rødspætter, især blodet der hvor hovedet har siddet. Dup dem tørre i et rent viskestykke. Slå ægget ud i en dyb tallerken og pisk det let sammen. Kom rasp på et stykke bagepapir og bland det med lidt salt og friskkværnet peber.
Smelt smørret på en pande og tilsæt lidt olie. Vend først fisken i let sammenpisket æg og derefter i rasp. Sørg for at trykke raspen godt fast på fisken. Kom fisken på panden og skru lidt ned og steg dem så i ca. 4-5 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde. Vend dem KUN 1 gang, så paneringen forbliver hel.
Tag dem af panden og pynt med skiver af citron. Server straks sammen med kartofler og persillesovs.

Persillesovs:
et par spsk. flydende margarine
1-1½ spsk. mel
3-4 dl letmælk
1 stor bdt. persille, hakket
salt, friskkværnet peber

Varm den flydende margarine op og tilsæt melet, rør det sammen. Hæld mælken i lidt efter lidt, lad det koge op mellem hver gang. Tilsæt mælk indtil sovsen har den konsistens som du ønsker. Lad sovsen koge igennem et par minutter, for at koge melsmagen ud, piske i det. Smag sovsen til med salt og friskkværnet peber. Skru ned og vend persillen i. Server.

Nu er togbilletterne til næste uges Københavner-tur bestilt. Denne gang skal jeg først med toget ved 12-tiden, så det er lidt mere humant end sidste gang, hvor jeg skulle med ved 7-tiden om morgenen! Jeg skulle være i København ved 15-tiden og så skal jeg hen til mit hotel. Denne gang skal jeg bo på Wake Up Copenhagen.
Jeg har ikke så meget på programmet denne gang, så jeg vil bare nyde det og hygge mig. Jeg har tænkt at jeg vil i Mad & Vin i Magasin, derefter en tur i Irma og så kan jeg lige nå at få en kop kaffe med Louisa, inden turen går hen på Asador. På Asador skal jeg mødes med 4 andre – inviterede – madbloggere. Jeg har ikke mødt nogen af dem før, så det bliver lidt spændende. Som jeg skrev den anden dag, er vi inviteret i forbindelse med Copenhagen Restaurant Week, hvor du fra 25. marts – 3. april kan få en 2 retters menu, på forskellige restauranter til kr. 150,-. Du kan se hvilke restauranter der medvirker her.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker at sidde og kigge på madbilleder, det kan altså gøre mig i virkelig godt humør. Mine egne billeder er jo som de er, men er jo på ingen måder professionelle. Når jeg rigtig skal sidde og svælge – og også lade fantasien løbe lidt – så kigger jeg med hos Line Falck, som tager nogle ufattelig SKØNNE madbilleder!!!
Billeder er vigtige for mig. Billeder kan afgøre om jeg køber en kogebog eller ej. Kan jeg ikke lide billederne – eller er der ikke nok af dem – så kan det være nok så god en kogebog, så køber jeg den højst sandsynlig ikke. Jeg er et meget visuelt menneske, hvilket også var grunden til at jeg i sin tid startede denne blog…….

Print Friendly
Tilbage

22 kommentarer


  1. Mar 17, 2011
    10:01 pm

    Marie

    Hej Birthe!
    Nu må du altså holde, min mund løber i vand! Jeg ELSKER rødspætter og persille sovs, selvom jeg ikke er så meget til den slags mad.. Men det der, det er altså bare lækkert!

    Du skal glæde dig til at bo på Wake Up Copenhagen!
    Der boede jeg med mine forældre, da vi var i KBH sidste år, vildt fedt sted!
    Jeg håber du får en god tur, og nyd det! 🙂
    KH Marie


  2. Mar 17, 2011
    10:04 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marie!

    Ups, sorry….. 🙂
    Det smagte SÅ godt – og faktisk kunne vi nok også sagtens have spist de 2 andre rødspætter, men nu bliver de gemt til en anden god gang….

    Så vil jeg glæde mig til at bo på hotellet!

    KH
    Birthe


  3. Mar 17, 2011
    10:05 pm

    carla

    Som den helt store fiskespiser, er det lige noget for mig med sådan et par hele rødspætter – hold da op, hvor ser det lækkert ud og minder mig om sol og sommer og lys og gode tider, tak! 🙂


  4. Mar 17, 2011
    10:17 pm

    Piskeriset

    De er nogle flotte eksemplarer – kan forestille mig, at de var rigtig lækre at spise! (uha, og så skrev du om persillesovs… jeg havde lige glemt, hvor godt det smager ;-))

    Jeg prøver pænt ikke at kigge på den restaurantside, så jeg ikke bliver fristet – men nu kom jeg til det alligevel – hehe! Jeg tror dog ikke, at vi kommer af sted denne gang, da vi har en del aftaler de kommende uger 🙂


  5. Mar 17, 2011
    10:20 pm

    Charlotte Berg

    Uuuuuhmmm…. ;o)
    Hele, friske rødspætter med kartofler og persillesovs er én af de retter man bare aldrig bliver træt af. Min mor serverede altid hjemmesyltede grønne tomater til…. Det var GUF og kan varmt anbefales. Tror da lige jeg bliver nødt til at skrive rødspætter på to-do-listen.

    Dbh
    Charlotte


  6. Mar 17, 2011
    10:23 pm

    SushiStegen

    Hold da helt op nogle flotte fisk. Mums.
    Sikke et dejligt et dejlig københavner program, du fået strikket sammen. Jeg er ked af, vi ikke når at ses denne gang, men der kommer en anden god gang. Jeg elsker at ose rundt i Mad og Vin og Illums Irma.
    God tur


  7. Mar 17, 2011
    10:26 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Carla!

    Jamen det var da så lidt 🙂

    De smagte fantastisk!!

    Mange hilsner
    Birthe


  8. Mar 17, 2011
    10:27 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Engang imellem skal der bare persillesovs til 🙂

    Ja, man kan jo ikke nå det hele, hvor gerne man end ville. Men det er nogle interessante restauranter der er på programmet synes jeg….

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Mar 17, 2011
    10:27 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Charlotte!

    De smagte bestemt godt 🙂

    Hilsen
    Birthe


  10. Mar 17, 2011
    10:28 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære M!

    Jeg er sikker på at det bliver en god Københavner tur – også selvom jeg ikke får set dig 🙂

    Jeg havde først bestilt tog hjem tirsdag, samme tidspunkt som sidst, men nu har jeg lavet det om så jeg tager hjem lidt før….

    KH
    Birthe


  11. Mar 17, 2011
    10:56 pm

    Det-lille-koekken

    ÅÅÅÅÅHHHH.. nej. Der har du lavet en af mine så absolut livretter. Nej, hvor lækkert. Jeg er vokset op i rødspættebyen, det er vel derfor jeg eeeelkser rødspætter !
    God tur til kbh
    🙂


  12. Mar 17, 2011
    11:39 pm

    Xenia

    Øj manner, hvor er det lang tid siden, jeg sidst har fået persillesovs. Og egentligt også fiskefileter, men jeg er et kartoffel-sovs-menneske, så det tiltaler mig i lige så høj grad. Mums!


  13. Mar 18, 2011
    10:39 am

    Miss A

    Hej Birthe 🙂

    Sikke en klassikker 🙂

    Jeg kan desværre lide rødspætter, og har aldrig kunnet det. Og jeg kommer fra Frederikshavn – hvad giver du mig 🙂

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad


  14. Mar 18, 2011
    11:57 am

    Newyorkerbyheart

    Hej A!

    Det smagte FANTASTISK!!! Tror faktisk jeg kunne spise det hver dag, hvis jeg kunne 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  15. Mar 18, 2011
    11:58 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Xenia!

    Jeg kan kun anbefale dig at gå ned og få fat i nogle gode, hele rødspætter og så komme i gang – det var SÅ godt 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  16. Mar 18, 2011
    11:59 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Anita!

    Sådan er det jo nogle gange – men jeg synes at rødspætter er meget milde i smagen. Især disse, var kødet så fint og lækkert og de havde en absolut skøn (ikke fisket) smag 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  17. Mar 18, 2011
    1:29 pm

    Frk.B

    Ååååh, jeg craver persillesovs nu!! 😛 For den sags skyld også rødspætter 😉


  18. Mar 18, 2011
    1:54 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Frk. B!

    Det kan jeg godt forstå, det er jo altså go dansk mad, når det er bedst 😀

    Mange hilsner
    Birthe


  19. Mar 18, 2011
    2:41 pm

    Bianca

    Mums det ser lækkert ud!
    Jeg kan altså godt lide de billeder du får taget af din mad. – det er nemlig dem der gør at man læser opskriften 😉
    Synes du laver nogle rigtig gode indlæg, der netop gør at man får lyst til at gå igang selv..
    Håber du får en god tur til københavn!
    Knus Bianca


  20. Mar 18, 2011
    3:33 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Bianca!

    Tak, hvor er du sød, du er god for mit ego 😉

    KH
    Birthe


  21. Mar 18, 2011
    6:47 pm

    lakrids

    Åh stegte rødspætter er min favorit ret over alle mums…
    Jeg bor i Skagen og har derfor meget nemt til frisk fisk så det får vi heldigvis tit…


  22. Mar 18, 2011
    9:55 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lakrids!

    Hvor er du heldig!! Ikke alene bor du i smukke Skagen, men har også så let adgang til friske fisk 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!