Newyorkerbyheart

Hvor var det bare en FANTASTISK dag, del 1 (Madbloggertræf i Vejen, 12. marts 2011)……..

14 marts , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Madbloggertræf - Tags: ,

Anita fra Kageriget, viser hvordan man overtrækker en kage med marcipan…….

…….og dekorer den……

Nu er den næsten klar til barndåben, kun navnet mangler……

Anita viste også hvordan et brudepar skal laves…..

Hun laver de mest fantastiske brudepar, som kan laves efter bestilling…..

…..og så skal der laves roser……

Et minut, er den tid man må tage om at lave en rose…….

Så skal der smages kager…….

……og petit fours – mine favoritter “guld-træstammerne” (som er en deluxe-udgave – og de bedste i verden!)……

En stor del af de deltagende bloggere, har allerede skrevet om Madbloggertræffet i går, så må jeg nok hellere følge trop. Egentlig har jeg slet ikke lyst til at få det ud af kroppen endnu, jeg har gået og gemt og nydt det i dag, for det var bare sådan en FANATSTISK dag – hvis jeg selv skal sige det. Det bliver ikke skrevet, for at lyde selvfed og klappe mig selv på ryggen, men fordi det at se så mange glade mennesker, som giver udtryk for at de faktisk synes det er et godt arrangement, det giver altså nye kræfter!!!

Min optakt var ikke den bedste. At få styr på det hele op til i går, tog hårdt på mine ressourcer og de sidste par dage inden selve Madbloggertræffet, havde jeg feber. Fredag aften gik jeg i seng med over 40 i feber, men jeg vidste jo at der ikke var noget at gøre, deltage det SKULLE jeg!!!! Så efter at have indtaget nogle panodil, så så det hele lidt lysere ud – og de hjalp mig igennem dagen…..

Ved 12-tiden kom Heidi så vi lige kunne snakke lidt sammen, det er jo desværre alt for sjældent at vi ses, men heldigvis skal vi jo lave et arrangement sammen hos Aarstiderne. En times tid senere troppede Sushistegen også op, det var også SKØNT at se hende igen. Det mest forunderlige ved (mad)bloggere er jo, at vi kan mødes for første gang og straks går snakken, fordi vi jo føler at vi lidt kender hinanden! Det gik da også kun ca. ½ sekund, inden de 2 skønne kvinder faldt i snak *S*

Lidt i kl. 14.00 kørte Heidi ned for at hente Julie og Bjørn fra Dolce Gusto på stationen og jeg kørte med Sushistegen over til Kageriget. Det viste sig faktisk at de fleste var kommet da vi kom……ups!! Sorry, Anne, jeg håber ikke at du blev nervøs for at jeg havde svigtet dig 😉

Alle fik påklæbet deres lille navneskilt med deres “civile” navn og bloggernavn, så vi ligesom kunne finde rundt i menneskemængden. Jeg er MEGET dårlig til navne – og ansigter – men det lykkedes mig da, som dagen skred frem, at få styr på de dem alle.
Anita startede med at præsentere sig selv og så blev vi ledt ind i baglokalerne, hvor al produktion sker. Hun viste os hvordan hun afsluttede en dåbskage, som skulle leveres i dag (søndag) – jeg kan roligt sige at næst efter kongeligt barnedåb – er denne nok den mest fotograferede kage!! Desuden gav hun eksempler på de skønne brudepar hun laver, jeg er VILD med hendes figurer, som er så skønne (og livagtige) at kigge på. Hun laver dem på bestilling og kjole, udseende osv. kan tilpasses så det ligner. Hun sluttede af med at lave roser, som hun siger skal laves på under 1 minut – det kommer jeg så nok aldrig til *S*
Jeg nød at se hende arbejde for selvom jeg jo har set det en gang før, så er det altid inspirerende at se folk med kærlighed til deres fag, i aktion.

Fra produktionslokalerne gik turen til Estrup Hovedgaard, hvor Anita bor og hvor hun afholder kagespisning. Normalt har hun ikke helt så mange som vi var, så vi blev delt lidt ud i forskellige stuer og rum, men det hele fungerede og der var plads til alle. Bjørn og Julie fra Dolce Gusto, stod for kaffen og deres kaffemaskiner blev stillet op nede i køkkenet/kælderen.

Men det var ikke kaffe det hele, for der skulle jo også smages på Anitas skønne kager – og jeg tror faktisk at det var det, de fleste havde set frem til hele dage *S*

Hvis I kigger på kagebilledet, så er det fra venstre mod højre:

1. Jamaica: Mokkamousse lavet på flødechokolade, samt en creme af Jamaica rom med hakket flødechokolade, delt af et tyndt lag forfriskende passionspurè. Står på en let og luftig mandelbund.
2. Trippel: Svampet chokoladekage bagt med marcipan og mørk Callebaut chokolade. Hvid chokolademousse af belgisk Callebaut smagt til med Haiti Vanilje. Mild skovbærcreme, afsluttet med en lys lagkagebund.
3. Sommer: Består af to slagt frugtmousse, den ene med jordbær tilsmagt med lime, den anden af lime tilsmagt med vanilje og vendt med citruskandiserede hasselnøddebrud. Omkranset af lyse lagkagebunde.
4. Royal: Samme indhold som i Frederik og Marys bryllupskage. Lys chokolade konfekt bund, lys chokolade mousse lavet af den bedste belgiske chokolade, samt fromage med hjemmekogt jordbær / rabarber kompot. Øverst en mandelbund.
5. Klassisk: Mørk chokolade mousse af den gode belgiske chokolade. Frisk hindbærfromage og lyse lagkagebunde.
Jeg kan stadig ikke blive enig med mig selv om jeg bedste kan lide den første (Jamaica) eller nr. 3 (Sommer), jeg bliver nok “nødt til” at smage dem igen *S* “Jamaica” er bare SÅ lækker. Den lette, lette mokkamousse sammen med smagen af Jamaica-rom, er helt forrygende. Tilgengæld så er “Sommer” et dejligt forfriskende indspark, mellem alt det søde – jeg tror jeg ville blive nødt til at bestille begge kager – eller måske halvt af hver?!?!?
Desuden havde Anita også disket op med petit fours, så alle de deltagende fik en mulighed for at smage de LÆKRE guld-træstammer som jeg ELSKER. Men i dag, kunne jeg kun spise ½ – og jeg tog ikke engang den anden halvdel med i lommen – hvilket jeg ærger mig over nu!!
,
Efter at have fået de deltagende madbloggere til at sluge den sidste bid kage, blev alle dirigeret hjem til mig, hvor deres goodiebags ventede. Nogen var SEJE og tog alle 3 poser på en gang, hvor var I henne da vi pakkede goodiebags?????
Selvom Anne og jeg havde “advaret” folk, tror jeg alligevel at de fleste blev lidt overvældet af alle de ting de fik……
Jeg kunne godt mærke, at nogle enkelt var ret nysgerrige for at få lov til at kigge ind i mit hjem, så det fik de lov til. Prinsessen var det dog de færreste der så, for hun gemte sig laaaaangt væk. Med så mange madglade mennesker – og uden at vide hvad den næste trend indenfor mad bliver – skulle hun ikke nyde noget *S*
Læs med i del 2, hvor det handler om Restaurant Bedre Byggeskik, foredrag om kaffe (ved Jens Gundtoft fra Growers Cup), den lækre mad og hyggeligt samvær…….
Jeg var ikke selv særlig flittig med kameraet – noget der ellers IKKE ligner mig – men Camilla fra Coco & Co har været så sød at dele hendes billeder med mig, derfor står der hendes navn på. TAK, Camilla!!!
Læs også del 2 og del 3.
Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Mar 14, 2011
    4:46 pm

    Piskeriset

    Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen – et super arrangement I havde fået skruet sammen! Men næste gang må jeg altså få tiltusket mig noget mere hyggesnakstid med dig 🙂


  2. Mar 14, 2011
    4:51 pm

    Miss A

    Hej Birthe 🙂

    Hvor er det spændende at læse om jeres dag 🙂

    Jeg er rigtig glad for at høre, at I havde en fantastisk dag. Og at alt jeres hårde arbejde har båret frugt.

    Jeg ville gerne have smagt lidt af de lækre sager 🙂

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad


  3. Mar 14, 2011
    5:02 pm

    MissMuffin

    Hej Birthe

    Jeg synes det var et super arrangement i fik stablet på benene, så det kan du roligt være stolt af:)
    Jeg håber, at I holder et ligende arrangement igen, for så vil jeghelt sikkert gerne med- og måske man skulle overveje at indføre nogle frygtelige selskabligende lege, hvor man bytter pladser undervejs- så kunne det være, at man var så heldig at nå at snakke med lidt flere:)

    Tak for i lørdags:)


  4. Mar 14, 2011
    6:26 pm

    Newyorkerbyheart

    hej Piskeriset!

    Tak, tak 🙂 Helt sikkert, næste gang laver jeg bordkort 😉

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Mar 14, 2011
    6:27 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anita!

    Der var så mange kager tilbage da vi gik, så jeg tror mange ærgede sig over ikke lige at putte en i lommen – bare til natmad 😉

    Mange hilsner
    Birthe


  6. Mar 14, 2011
    6:28 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej MissMuffin!

    Tak – og man ved jo aldrig om Anne kan holde ud at lave noget sammen med mig igen 😉

    Det er rigtigt, det ville være en god ide, men det kræver så også at man starter noget før. Der skal jo være tid til det hele og det er svært….

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Mar 14, 2011
    7:27 pm

    Randi

    Åh Gud, træstammer? *savle* MÅ få fat i nogle skyklapper nogle gang, med dine blogindlæg. 😉


  8. Mar 14, 2011
    7:31 pm

    Kager skal der til

    Er bare så glad på dine vegne at alt gik godt !!!

    Alle skriver om den spændene dag, dejligt !

    Hyggehygge
    Marianne


  9. Mar 14, 2011
    7:47 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Randi!

    Ja, og disse er så endda i en deluxe udgave, som slet ikke kan sammenlignes med de træstammer man ellers kan få hos bagere 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  10. Mar 14, 2011
    7:48 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marianne!

    Jeg er også rigtig glad – og "lidt" træt – men helt klar igen 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!