Lone Landmands pandekager…….
Mælk, øl og rørsukker, pisket sammen…..
Den færdige dej, nu skal den hvile……
…….og så skal der bages pandekager…….
……som skal stakkes op og spises……..
Kæresten har været på arbejde hele dagen – og er det faktisk stadig – så jeg har gået og tusset rundt selv herhjemme. For ikke at sidde og tude hele dagen, kastede jeg mig over at bage pandekage – det kan man også mens man græder – kan jeg fortælle!!
En af de blogs jeg elsker at læse er Lone Landmands. Hun skriver på en måde så selvom jeg er trist og ked af det, så kan jeg slet ikke lade være med at trække på smilebåndet over hendes altid finurlige tekster. Hendes tilgang til mad, gør mig simpelthen glad, det viser mig at det ikke behøver at være så svært……
Siden hun postede opskriften på hendes pandekager, har jeg gået og luret på en lejlighed til at få dem bagt – og det var så i dag. En kæmpe stak af de lækreste pandekager blev det til. De smager dejligt af øl og af vanilje – skønne sager!
Eneste minus for mig er, at de måske liiiiige er til den søde side, så næste gang prøver jeg med lidt mindre sukker. Men de skal helt klart bages igen – MUMS!
Så i dag er der blev bagt pandekager, mens jeg har grædt over tabet af min Anette, jeg er sikker på at hun ville have nydt at få en…….
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.
Lone Landmands pandekager (fra Lone Landmand), giver en pæn stak:
½ liter skummetmælk
3 dl øl
150 g rørsukker
500 g hvedemel
1 knsp. salt
korn af 1 stang vanilje
2 æg
75 g smør, smeltet
Pisk mælk, øl og rørsukker sammen i en skål. Bland saltet i melet. Sørg for at skålen står godt fast på køkkenbordet og drys så melet i lidt efter lidt, mens der piskes godt, så alle klumper piskes ud (ret hårdt!). Pisk så æg, vaniljekorn og smeltet smør i. Dæk skålen til og stil det i køleskab i ½-1 time. Bag til tynde pandekager i smør.