Newyorkerbyheart

Breadsticks med ramsløgpesto og basilikum/lime-aïoli, lammekoteletter marineret i ramsløg og “græsk” kartoffelfad……..

 Marinade med ramsløg, lime og rosmarin…..

 Lammekoteletterne kommes i en pose sammen med marinaden……..

 Ramsløg, friskrevet parmesan, mandler og olivenolie………

 Den færdige pesto – så SMUK!!……..

 Pizzadej skæres ud i strimler……..

 Dejen snoes til brød…….

 Her de færdigbagte brødstænger………

Klar til servering, med basilikum/lime-aïoli og ramsløgpesto……

 Små kartofler med peberfrugt, rødløg, rosmarin og græsk krydderi…….

Når det er færdigbagt, drysses der med feta……..

I går var sidste feriedag for kæresten, som har haft næsten 1½ uge hjemme og har fået styr på en masse små-projekter. Den sidste dag blev nydt på terrassen og så var vi oppe og spille lidt “skildpadde”-tennis (det er altså mig der er skildpadden……..).

I går aftes kom en af vores venner og grillede sammen med os, hyggeligt som altid når han kommer forbi.
Jeg havde nogle lammekoteletter i fryseren som blev taget op, det var jo trods alt Påske og så hører der sig jo lam til. Da vi var i Middelfart den anden dag plukkede jeg jo lidt ramsløg og de skulle bruges. Jeg tænkte at de ville gøre sig godt til lam, så nogle af dem blev brugt til en marinade og resten blev brugt til en pesto. Begge dele blev super godt og kan stærkt anbefales!
Til pestoen brugte jeg mandler med skal, som jeg synes gav en dejlig rustik pesto.

Som lidt snacks mens grillen blev varm, lavede jeg nogle breadsticks af noget pizzadej jeg havde i køleskabet. Nogle af dem kom jeg ramsløgpesto på, andre blev drysset med finthakket rosmarin, med Maldon salt eller med nigella frø (også kaldet jomfru i det grønne). De var et HIT!! Til at dyppe brødstængerne i fik vi pesto og så lavede jeg en aïoli med basilikum og lime.

Hovedretten bestod af de marinerede lammekoteletter som blev grillet. Desuden fik vi nogle ribeye steaks og nogle andre steaks, som blev penslet med Stubb’s BBQ sauce. Tilbehøret blev nogle små kartofler med skræl blandet med rødløg, peberfrugt, frisk rosmarin, olivenolie og græsk krydderi. Efter at have været i ovnen, kom der feta ovenpå.

Jeg beklager at jeg ikke fik taget så mange billeder af den færdige mad, jeg glemte det midt i al hyggen *S*

I ved jo hvordan jeg er til det med mål, så jeg håber at I bærer over med mig……..

Marinade med ramsløg:
olivenolie
friskpresset limesaft
1 fed hvidløg, presset
lidt ramsløg, i fine strimler
friskkværnet peber
Rør det hele sammen til en marinade. Kom det i en pose sammen med kødet og vend det hele godt sammen. Lad det marinere i mindst 6 timer.

Ramsløgpesto:
ramsløg, plukket i mindre stykker
mandler med skal
salt, friskkværnet peber
friskrevet parmesan
olivenolie
Kom det hele i en blender og kør, til det har en passende konsistens. Smag til.

Breadsticks, ca. 24 stk.:
1 rulle pizzadej (xxl)
olivenolie
Maldon salt
lidt frisk rosmarin, finthakket
nigellafrø
lidt pesto (jeg brugte ramsløgspesto, se ovenover)
Pak dejen ud og skær den i strimler, som evt. halveres for ellers kan de blive ret lange. Pensl nogle af dem med olivenolie og drys dem med rosmarin, salt eller nigellafrø. Kom lidt pesto på nogle af dem og sno dem inden de lægges på en bageplade med bagepapir.
Sæt i en 200 grader varm ovn og bag dem i ca. 5-7 minutter, til de er gyldne og sprøde. Tag dem ud og læg dem på en bagerist, så de kan køle af.
Server dem som snacks til en drink.

Basilikum/lime-aïoli:
1 bæger pasteuriseret æggeblomme
1 fed hvidløg, knust og finthakket
lidt frisk basilikum, groft hakket
friskpresset limesaft
salt, friskkværnet peber
ca. 1 1/4 dl olivenolie
Kom æggeblommen i en skål. Tilsæt olivenolie drypvis til at starte med, under konstant piskning, indtil æggeblommen og olivenolie arbejder sammen og det begynder at tykne. Tilsæt så olivenolie i en tynd stråle, stadig under piskning, til ønsket konsistens haves. Rør basilikum, hvidløg, limesaft, salt og friskkværnet peber. Smag til og stil det på køl til det skal bruges.
Kan bruges til alt muligt forskelligt, som f. eks. fiskesuppe, rejer (evt. grillede tigerrejer), brød, kartofler osv.

“Græske” kartofler med feta, 4 pers.:
1 bakke små kartofler
1 gul peberfrugt, skåret i grove tern
1 grøn peberfrugt, i grove tern
1 stor rødløg, skåret i smalle både
frisk rosmarin
salt, friskkværnet peber
olivenolie
græsk krydderi
feta i tern
Skyl kartoflerne godt, men lad skrællen være på, dup dem tørre. Kom kartoflerne i et fad sammen med rødløg og peberfrugt. Krydr med salt, friskkværnet peber og græsk krydderi. Dryp med olivenolie og vend det hele godt sammen. Fordel små kviste af rosmarin ovenpå og sæt i en 225 grader varm ovn i ca. 20-30 minutter, til kartoflerne er møre. Tag fadet ud og drys feta over, server.

Vi fik endelig taget os sammen til at få bestilt fly og hotel til New York. Ikke sådan at forstå at vi virkelig skulle tage os sammen, for det er jo ikke nogen sur pligt, men vi skulle finde et tidspunkt hvor vi kunne sætte os ned sammen og kigge på det.
Vi havde faktisk bestemt at vi ville bo i Brooklyn, fordi vi havde fundet et fedt hotel der, som åbner nu her i slutningen af april. Men da vi gik ind på siden igen igår, kostede det pludselig kr. 2000,- mere, det synes vi da var lige frisk nok, så jagten på et andet hotel gik igen ind.
Vi forsøgte at afveje om vi ville bruge tid på transport og bo udenfor Manhattan og dermed bo lidt billigere eller om vi ville bo småt, men så til gengæld bo lide midt i det hele. Det blev det sidste og vi bestemte os for at bo på Comfort Inn Central Park West, som ligger (som navnet antyder) lige ved Central Park. Vi har bestilt fly og hotel sammen, hos Expedia. Nu er det hele bare endnu mere virkeligt og vi glæææææææder os SÅ meget!!!!

Print Friendly
Tilbage

19 kommentarer


  1. Apr 26, 2011
    11:16 pm

    SushiStegen

    Breadstick med snask… Mums og en rejse til NY ikke nogen dårlig slutning på en påskeferie 🙂
    SS


  2. Apr 26, 2011
    11:35 pm

    Asli

    Det bliver bare så lækkert for jer med den tur! Ville ønske det var mig, men jeg under jer det 🙂 Glæder mig til at læse om det her og få lidt N.Y. ind i stuen på den måde 😉


  3. Apr 27, 2011
    6:52 am

    Piskeriset

    De der brødsticks må godt komme med mig hjem 😀

    Og lime-aioli – hvorfor har jeg ikke prøvet det for længst? Jeg må indføre dette ved en af de kommende grillaftener 🙂


  4. Apr 27, 2011
    10:43 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Sushisteg!

    Bestemt ikke nogen dårlig slutning 🙂

    KH
    Birthe


  5. Apr 27, 2011
    10:44 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Asli!

    Jeg kan godt forstå at du er misundelig, det har jeg også været på mange der har været derovre 😉

    Kh
    Birthe


  6. Apr 27, 2011
    10:45 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Jeg er sikker på at de gerne vil med dig hjem 😉

    Kan anbefale aïoli med lime i, det smager godt – også basilikum for den sags skyld. Jeg er vist inde i en aïoli-periode….

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Apr 27, 2011
    2:01 pm

    LaTascha

    Altså de der breadsticks….jeg mangler kun pizzadejen, så har jeg det hele. Kan være jeg skulle smutte en tur i Fakta:-)

    Kærlig hilsen

    Anne.


  8. Apr 27, 2011
    2:11 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anna!

    Afsted med dig – og husk at lave aïoli til at dyppe i, det er SÅ godt 😀

    KH
    Birthe


  9. Apr 27, 2011
    2:43 pm

    Miss A

    Hej Birthe 🙂

    Sikke en omgang påskemad – jeg er helt misundelig.

    Dine breadsticks m. pesto er jeg helt sikker nødt til at prøve 🙂

    De bedste hilsner fra
    Anita
    PS. Giveaway på min blog – Klik her


  10. Apr 27, 2011
    4:23 pm

    Hellemh

    Hej

    Ja så måtte jeg efter langt tids følgen i mørket springe ud af skabet med en kommentar.

    Er blevet inspireret af din blog utallige gange og syntes at have fulgt dig i tykt og tyndt. Er det ikke underligt at føle det sådan.

    Har lige taget en omgang af dine lækre breadsticks ud af ovnen da de da lige skulle afprøves inden jeg får gæster på lørdag.. Kan kun anbefale andre at lave dem.

    Tusind tak for en fantastik blog.

    Helle


  11. Apr 28, 2011
    11:36 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Helle!

    Tusinde tak for din kommentar, velkommen herinde og tak fordi du giver dig til kende 🙂

    Jeg tror at mange af os der følger bloggere, føler også at vi kender de mennesker, selvom det jo faktisk ikke er tilfældet – i hvert fald ikke sådan 100%.

    Dejligt at du kunne lide bredsticks'ene 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  12. May 2, 2011
    8:41 am

    MollyMy

    Fantastisk inspirerende blog du har. Den ide med brødstænger skal helt sikkert afprøves her.
    Hilsen Birthe


  13. May 2, 2011
    10:28 am

    Newyorkerbyheart

    Hej MollyMy!

    Velkommen herinde og tak fordi du giver dig til kende 🙂

    Mange tak og jeg håber, at du vil kunne lide dem…..

    Mange hilsner
    Birthe


  14. Jul 17, 2011
    1:16 am

    Michael

    Arh men genialt at lave grissini på den måde – det skal så meget ske næste gang jeg har gæster 🙂


  15. Jul 17, 2011
    3:13 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Michael!

    De er super lækre, nemme og kan varieres – lige min smag 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  16. Jul 25, 2012
    1:14 pm

    Kristian

    Hej. Jeg vil bare lige sige TAK. Jeg har igennem de sidste 3-4 år besøgt din side her en del gange. Det har tit været ved et tilfælde. Jeg googler noget jeg synes der ville været spændende at prøve at lave, og din side kommer stort set altid frem. Så Tak for inspirationen, og keep up the good work 🙂


    • Jul 28, 2012
      3:40 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Kristian!

      Ih, hvor det glæder mig at læse. At andre kan finde inspiration herinde er jo en kæmpe cadeau, mange tak 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  17. May 7, 2013
    12:19 am

    annica

    Skal helst sikkert prøve at lave breadsticks, hvor længe kan de holde sig? :


    • May 7, 2013
      11:42 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Annica!

      De skal helst spises samme dag 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!