Marinade/BBQ-sauce med HP Sauce, ananas og mørk rom……..
Ananas kommes i en blender/minihakker…….
…..og køres til mos…….
Kommes i en gryde sammen med chiliketchup, ketchup, HP Sauce, brun farin og lidt chipotle pulver…..
Når det er kogt igennem lidt, tilsætte rom og det koger igen inden det tages af varmen og lidt forårsløg og limeskal tilsættes…….
Den færdige sauce…….
Gårsdagens tallerken……..
Som jeg skrev den anden dag, prøver jeg nye ting med HP Sauce og i den forbindelse kommer der også en konkurrence lige efter Påske. I går skulle der marineres kylling, som skulle på gasgrillen til vores aftensmad. Jeg synes faktisk at resultatet blev ret godt og meget smagfuld – saucen til helt sikkert også gøre sig til spareribs…….
Opskriften er fundet på nettet et sted, hvor husker jeg ikke længere. Det eneste jeg ændrede er at tilsætte lidt hvidløg i stedet for ingefær, som kæresten ikke er så stor fan af og tilsætte lidt chipotlepulver.
Som tilbehør fik vi bare nogle små kartofler ristet i ovnen med lidt frisk oregano og så resten af pizzaerne fra i onsdags. Jeg havde ikke mere topping, så jeg blandede bare lidt tomater med basilikum og mozzarellaost – det fungerede fint.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……..
3/4 dl chili ketchup (jeg brugte Heinz)
3/4 dl ketchup
1 stor spsk. ananasstykker (fra dåse) sammen med 2 spsk. af saften
1/4 dl HP Sauce
1/4 dl brun farin
½ tsk. chipotlepulver
1 forårsløg, kun det grønne, fintsnittet
skal af 1 lime
1/4 dl mørk rom
2 fed hvidløg, presset
lidt salt
Kom ananas med saft i en blender eller en minihakker og kør til det er som mos, hæld det i en gryde og tilsæt chiliketchup, ketchup, HP Sauce og brun farin. Tænd for varmen, middel varme og bring det i kog. Tilsæt chipotlepulver og mørk rom, lad det koge i et par minutter. Tag det af varmen og tilsæt forårsløg og limeskal, bland det god sammen. Krydr med lidt salt og lad det køle af.
Når den er afkølet kan den bruges til at marinere f. eks. kylling i eller det saucen kan bruges til at pensle på spareribs, mens de grilles – eller større stykker kylling.
I dag er det en måned siden Anette sov stille ind og jeg savner hende stadig hver dag. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på hende flere gange og jeg tager stadig mig selv i at sidde og sms’e til hende. Der er altid noget jeg lige skal fortælle hende – eller bare for lige at sige hej. Det er så underligt at hun ikke er her længere – og savnet sidder dybt i mig. De sidste par nætter har jeg sovet dårligt, jeg har hørt hende kalde på mig, hvad mon det betyder???
Samme dag for et år siden
- Salat med rejer og radise-/ramsløgscreme...... - 2012
- Fuldkornspizza med sprød topping (BoligLiv nr. 5/2011)....... - 2011
- Kartofler i kokosmælk med rejer og ærter (Magasinet Mad! nr. 4/2010).......... - 2010
- De kære små........... - 2009
- Pasta med oksekød, spidskål og parmesan (Magasinet Mad! nr. 02/09)............... - 2009
- Pølsespyd, tortellinisalat og dressing...... - 2008
- Happy Birthday dear Mom....... - 2008

















