Newyorkerbyheart

MissMuffins pasta med flødesauce og kyllingekødboller………

 Farsen til kødbollerne rørt sammen……

 ……den formes til små kødboller og steges…..

 De færdige kødboller…….

 Forårsløg sauteres i lidt olie……

 Hvidløg tilsættes og så hældes hvidvin ved……

 Madlavningsfløde kommes ved, sammen med majs, hakkede tomater, peberfrugt og kødbollerne……..

Gårsdagens tallerken…….

I går lavede jeg en portion af MissMuffins pasta med flødesauce og kyllingekødboller, som får mine varmeste anbefalinger – virkelig LÆKKER ret. Kyllingekødbollerne smager skønt i denne ret og giver en knap så kraftig ret, som når der bruges oksekød.
Portionen rakte til 2 dage til os (2 personer).

Jeg lavede meget få ændringer. Jeg blev tvunget til at bruge hakkede tomater fra dåse, som jeg afdryppede, fordi jeg ikke havde nogle tomater. Jeg tilsatte lidt mere hvidløg, lidt mere peberfrugt, byttede persille ud med basilikum og brugte madlavningsfløde i stedet for piskefløde. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……

MissMuffins pasta med flødesauce og kyllingekødboller (fra MissMuffin), 4 pers.:
400 g hakket kyllingekød
1 æg
1 løg, revet  eller meget finthakket
1 bdt. basilikum, hakket
lidt groft ølandshvedemel (ca. et par spiseskefulde)
1 gul peberfrugt, skåret i små tern
1 dl frosne majskerner
1 dåse hakkede tomater, uden væde
3 forårsløg, snittet
2 fed hvidløg, knust og finthakket
salt, friskkværnet peber
1½ dl tør hvidvin
3 dl madlavningsfløde
Kom det hakkede kyllingekød i en skål og rør det med lidt salt. Findel løget i en minihakker eller lignende, det kan også rives. Tilsæt løg, basilikum, æg, mel og friskkværnet peber. Rør det sammen til en fars. Steg evt. en lille bitte klump på en pande, for at se om det er krydret godt nok.
Kom olivenolie på en pande, form farsen til kødboller på størrelse med bordtennisbolde – eller lidt mindre – og ryst panden, så de får farve over det hele. Lad dem stege i ca. 10 minutter, til de er gennemstegte. Tag dem af panden.
Varm lidt olie op i en gryde og sauter forårsløg, tilsæt hvidløg og lad dem stege med i 1 minuts tid, under omrøring. Hæld vinen ved og skru op for varmen, lad den koge ind til ca. det halve. Tilsæt fløde, salt og friskkværnet peber og lad det koge op, til det tykner let. Tilsæt majs, forårsløg og kødbollerne, som varmes igennem. Smag til.
Server med friskkogt spaghetti, gerne fuldkorn.

I går lavede jeg ikke det helt store, jeg var træt og havde MEGET ondt. Kæresten var væk det meste af dagen fordi tennisklubhuset skulle gøres klar. Han var lige hjemme til frokost og bagefter kørte han op for at spille tennis.

I dag gik tennissæsonen officielt i gang, så han var oppe på tennisbanerne i morges til morgenkaffe og lidt let spil – jeg sov sødeligt imens – dog ikke helt tiden, for han var først hjemme igen ved 14-tiden *S* De hyggede sig åbenbart rigtig meget, hvilket jo er skønt.
Vi spiste frokost da han kom hjem og sad ude og nød det smukke, smukke vejr. Hvor er det bare dejligt – og at det skal forsætte hele Påsken er jo en gave.
Ved 17-tiden kørte vi op på tennisbanen, til min første omgang “skildpadde” tennis. Jeg kunne kun holde til en lille time, men hold da op hvor var det DEJLIGT at komme i gang igen. Jeg har virkelig savnet det og jeg håber på at få spillet meget i år, så meget som min krop nu vil tillade mig.
Seriøst, så synes jeg at tennis er den fedeste form for sport. Det er sjovt og så er man udenfor og kan nyde det dejlige vejr.
Nu kan jeg mærke min krop, men det er ok, for jeg havde det sjovt imens! I morgen er det det årets første træningstime. Jeg tror kun jeg er med i ½ time, for en times hård træning er nok lige barsk nok for mig, til at starte med…….

Kæresten har ferie fra nu af og hele Påsken, hvilket er dejligt. Vi har ingen planer, men en del projekter der skal laves, som bl. a. et hegn der skal males, efeu der skal plantes, der skal bygges noget vi kan stille pizzaovnen på og vi skal have fundet noget træ, som vi kan bruge til den. Jeg vil jo gerne have gang i den her i Påsken, nu må vi se om vi når det…….

Der er også lige en tur til New York der skal bookes – ikke at det er nogen pligt – men det skal gøres. Jeg skal lige have kæresten til at se på hvilket hotel han gerne vil bo på, af dem jeg har udvalgt…….eller rettere, jeg skal have ham til at sige god for det hotel, som jeg synes vi skal bo på *S*
Vi skal også have kigget på billetter til US Open i tennis, for det er i fuld gang mens vi er derovre og det vil jo være en kæmpe oplevelse for os at komme ind og se en kamp eller 2 – hvis det er muligt.

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Apr 18, 2011
    7:11 am

    MissMuffin

    Hej Birthe

    Dejligt at du kunne li pastaen:)
    Herhjemme er vi jo frygteligt glad for pasta i alle afskygninger!


  2. Apr 18, 2011
    8:19 am

    Charlotte den 2.

    Hej Birthe.

    KVINDELIST;-)
    Den bruger jeg også – men vil ikke altid lykkes;-)
    God arbejdslyst – hyggeligt når gemalen har en lille "ferie".
    K.h.
    Charlotte den 2.


  3. Apr 18, 2011
    10:15 am

    Newyorkerbyheart

    Hej MissMuffin!

    Pasta er ALTID et hit her i huset, spiste det helst hver dag 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Apr 18, 2011
    10:15 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Charlotte!

    Engang imellem, må der gerne tages kvindelist i brug, bare det ikke tager overhånd 😉

    Kh
    Birthe


  5. Apr 18, 2011
    6:49 pm

    Line Nielsen

    Uhm det ser lækkert ud. Har netop lavet noget lignende, men tror denne variant skal prøves næste gang 🙂

    Hilsen Line


  6. Apr 18, 2011
    11:57 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Line!

    Velkommen herinde, jeg tror ikke at jeg har set dig før – tak fordi du giver dig til kende 🙂

    Det smagte i hvert fald dejligt, så det kan KUN anbefales…..

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!