Newyorkerbyheart

Weekendtur: Sønderborg, Dyvig Badehotel, Augustenborg og Dybbøl Banke, del 1……..

 Hjemmeværnet havde indtaget gågaden i Sønderborg……

 Kong Christian den X’s bro i Sønderborg……

 Skulptur nede ved havnen……..

 Indgangsparti og garderobe, vores værelse, Dyvig Badehotel…….

 Vores værelse, Dyvig Badehotel……

 Udsigten fra vores værelse kunne vi ikke klage over……..

 Trængsel på terrassen i det dejlige vejr……

 Smuk loftslampe…….

 Lækre detaljer på badeværelset…….

 Tunge møbler og gennemført stil i et af hotellets mange opholdsrum……

 Et kig gennem de smukke rum, jeg var helt vild med den flotte blå farve…..

 Kaffe på terrassen med Madam Blå……

 Et STORT stykke æbletærte med blåbær og creme fraiche…..

 Udsigten fra terrassen……

 Hotellet set ovre fra den anden bred…….

 Fra Brasseri Skipperstuen, den ene af hotellets 2 restauranter…….

 Receptionen……

 Restaurant Vigen, den anden af hotellets restauranter……

 Løgsuppe med løgkompot og biodynamisk, pocheret æg…….

 Brød og lækkert fransk smør…….

 Røget laks med hytteost, kapers, karse og lidt stenbiderrogn…….

 Kalvefilet, kalvetværrib (??), glacve, selleripure, kartoffel og rødløg……

 Creme Brûleée…………

 Næsten morgen vågnede vi op til denne smukke udsigt…….

 Græsk yoghurt med tørrede frugter og honning……

 Det øvrige af morgenmaden……..

 Fra hotellets festsal…….

Fra hotellets festsal……

Lørdag formiddag satte vi os i bilen og tog på kæreste-weekend, tiltrængt efter alt det der er sket på det sidste.
Solen skinnede og vi kunne ikke ønske os bedre vejr til vores tur. Vi havde booket værelse på Dyvig Badehotel, et Dyvig ophold til kr. 995,- pr. person, et pludselig indskud efter at have set en udsendelse om hotellet i TV Syd.
Vi startede dog i Sønderborg, hvor jeg aldrig rigtig har været, kun på et kort ophold på deres sygehus og det tæller ikke rigtig – synes jeg.
Vi gik en tur på deres fine gågade, hvor der var masser af mennesker og dejlig forårsstemning. Vejen ledte os ned til vandet, hvor Sønderborg Slot ligger og hvor der bare er så dejligt.

Vi delte en pizza til frokost og så satte vi kursen mod hotellet, som ligger tæt ved Nordborg, på Als. Vi kunne tjekke ind fra kl. 14.00 og ville jo helst ikke miste alt for meget af vores tid der, jeg tror vi var der ca. 14.30.

Vi blev mødt af en sød receptionist, som viste os op på vores værelse og vi kunne ikke have fået noget der var bedre! Stort værelse, meget smukt indrettet og der var tænkt på alle detaljer. Der var slippers og morgenkåbe. Strygebræt og strygejern. Hårtørrer og ville man bruge fladjern, kunne det fås ved at henvende sig i receptionen. Der var malerier på væggene, fine møbler, en stor seng og B&O fladskærm – mere kan man vist ikke forlange.
Badeværelset var også lækkert – og dejligt stort. Lækker brusekabine og vask i fransk stil. Jeg må sige, at værelset var fuldstændig gennemført og der var kælet for detaljerne.
Vores udsigt kunne vi heller ikke klage over! Vi havde en lille altan, hvor vi lige kunne stå og så var der ellers havudsigt for alle pengene. Vi kunne se direkte ned på terrassen, hvor fine møbler stod og indbød til at blive brugt – og vandudsigten kunne også nydes når vi lå i sengen. Perfekt!

Efter at have tjekket værelset ud, gik vi ned og ud på terrassen for at nyde den eftermiddagskaffe med sødt, som var med i vores ophold. Jeg glædede mig til at få en kop kaffe, for på deres hjemmeside står der at det er lavet af friskmalede bønner, så jeg var sikker på at det ville være en god kop kaffe.

Vi måtte vente et stykke tid på at blive betjent – og på at bordet blev ryddet for beskidt service – men endelig kom der en tjener, en meget ung tjener. Han virkede lettere forvirret, som om han ikke helt vidste hvad han skulle gøre af sig selv. Vi fik dog forklaret at vi var på et ophold og gerne ville have noget kaffe. Kaffen blev serveret i Madam Blå, en fin detalje, men ikke særlig praktisk når det kommer til at holde kaffen varm. Kaffen var i bedste fald lunken og så smagte den som om den var lavet om morgenen og så genopvarmet. Den var FORFÆRDELIG!!!! Hvis den var lavet på friskmalede bønner, så ved jeg ikke, det var en kæmpe skuffelse……

Vi skulle også have lidt sødt til kaffen, så vi troede – håbede på – at vi ville få nogle fine små kager eller noget i den stil. Vi fik et kæmpe stykke tærte/kage, vel næsten 1/4 af en hel tærte hver med lidt creme fraiche og nogle friske blåbær, der var helt runkne og meget triste at se på. Kagen blev bare stillet foran os, uden et ord om hvad det var eller noget.
Jeg fjernede de kedeligt udseende blåbær og smagte på kagen, som jeg vil tro var en æbletærte – men den var kedelig og totalt intetsigende.
Jeg bestilte noget vand også, som kom i en fin patentflaske uden mærker på eller noget, så jeg vil gætte på at det var postevand – hvilket er helt fint med mig. Det var køligt og dejligt – senere skulle jeg lære, at den flaske vand havde kostet mig kr. 55,-!!!!!!!!

Nå, men udsigten fra terrassen fejlede jo ikke noget. Vi sad helt ned til vandet og nød solens varme stråler. Efter at have siddet i et stykke tid, gik vi en tur over mod lystbådehavnen, så vi kunne se badehotellet fra den anden bred. Den tager sig virkelig fin ud, der kan ikke sættes en finger på hverken beliggenhed eller indretning, begge dele er i topklasse.

Vi hvilede os lidt på værelset inden middagen. Jeg lå og døsede lidt hen og lige pludselig stod der en inde på vores værelse – selvom vi havde låst døren. Ret mærkeligt og noget der da bare slet ikke er i orden!!!!
Efter den ubehagelige overraskelse, var jeg blevet helt vågen og jeg tog et bad inden middagen. De fransk-inspirerede armaturer i badeværelset er virkelig yndige og ret fancy at se på, men jeg må indrømme at jeg savner et blandingsbatteri i badet. Det er bare så svært at finde en temperatur der passer, når der er 2 særskilte haner der skal indstilles.

Jeg må indrømme at jeg var meget spændt på maden, efter eftermiddagens oplevelse. Restaurant Vigen, som er hotellets gourmet-restaurant er – som hotellets andre rum – så smukt indrettet og med flotte malerier på væggene. Vi fik anvist et bord og fik så vinkortet, det var bare lidt svært at bestille vin, når vi ikke vidst hvad vi skulle spise – menuen havde vi nemlig ikke fået at vide. Da tjeneren kom tilbage, kunne han dog så fortælle os menuen. Kæresten valgte en vinmenu, foreslået af tjeneren, da jeg jo ikke drikker vin (eller spiritus i det hele taget, pga. fibromyalgien).
1. ret var en løgsuppe med løgkompot og et biodynamisk, pocheret æg. Til det fik vi også nogle små kuvertbrød med noget lækkert fransk smør. Suppen smagte fint og var blød og lækker i konsistensen, dog havde min suppe trukket skind da den blev serveret, hvilket ikke var så lækkert. Straks vores suppetallerken var blevet fjernet, kom næste ret, det var sådan lige tæt nok på hinanden. Det ville have været rart lige at kunne sidde og synke første ret. Men altså, retten blev serveret og det var varmrøget laks med noget hytteost, karse, kapers og lidt stenbiderrogn. Det smagte egentlig fint, kombinationen af den fede, røgede laks og hytteosten smagte dejligt – men jeg synes der var lidt for meget laks. Det blev lige bastant nok til sidst og der var ikke tilbehør nok til at kunne opveje den fede fisk. Retten kunne godt have brugt noget syre i en eller anden form – så jeg spiste kun ca. halvdelen af fisken – hvilket var ærgeligt, for det var meget lækkert.

Hovedretten bestod af kalvefilet, kalvetværrib(??), glace, kartoffel, selleripure og lidt garniture. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, andet end der var for lidt tilbehør. Kalvefileten smagte som om den var genopvarmet, kalvetværrib’en var fin, var dejlig mør og havde masser af smag, selleripure’en var også virkelig lækker (den kunne jeg godt have brugt lidt mere af). Konklusionen er at der var fine elementer i hovedretten som f. eks. selleripure’en, men det er altså skidt at have spist sin hovedret og så ikke være rigtig mæt. Det ville have været rart, om der havde været noget mere tilbehør i form af kartoffel eller garniture.

Desserten var Creme Brûlée – som er min yndlingsdessert – så jeg glædede mig. Konsistensen var fin, cremet og blød, som den skal være – men og der er et MEN: jeg manglede altså nogle vaniljekorn i den creme, der var INGEN – what so ever. Jeg elsker de smukke korn, som gør det hele så smukt – og så ville jeg også gerne have haft et ordentlig KNÆK, da skeen gik igennem den karamelliserede sukker og ned i den bløde creme.

Kærestens vinmenu bestod af 3 – små – glas vine, men ifølge ham var de alle virkelig gode. Vinmenuen kostede kr. 328,-. Jeg fik Iskilde danskvand (som var virkelig lækkert vand med brus), en flaske kostede kr. 55,-.

Alt i alt var maden dog ret skuffende synes jeg, men måske var det mine forventninger der var forhøje.

Næsten morgen vågnede vi igen til høj solskin og da vi trak fra, var der helt blikstille vand. Det er altså en udsigt jeg sagtens kunne vænne mig til at have fra min seng *S*
Vi havde bestilt morgenmad til kl. 09.30. Der var ikke nogen betjening da vi kom ned i restauranten, så vi sad og ventede lidt inden hun kom. Vi bestilte kaffe og et blødkogt æg. Kaffen kom igen i en Madam Blå og var stadig ikke varm – og stadig elendig! Jeg håber virkelig at de vil få sig noget bedre kaffe……
Tjeneren kom med et lille glas med græsk yoghurt, tørret frugt og honning – det var virkelig lækkert. Klart det bedste vi fik på hele opholdet, jeg kunne sagtens have spist en portion til. Tjeneren kom også med vores morgenmadsanretning som bestod af
4 halve skiver brød (meget små skiver)
2 rundstykker
2 skiver rullepølse
4 skiver spegepølse
lidt agurk + lidt cherrytomater
2 slags marmelade, som jeg vil gætte på var hjemmelavet. Den ene var appelsin (den smagte jeg ikke) den anden var hindbær med kanel i
lidt frisk grapefrugt

Desuden var der på bordet midt i rummet, friskpresset grape- og appelsinjuice (meget lækkert), små croissanter, mælk, cornflakes og rugfras.
Croissanterne var lidt tørre i det, men ellers ok.

Efter morgenmaden var det tid til at pakke sammen og tjekke ud – og til at få regningen som i alt lød på kr. 2.428,-. Som vel egentlig ikke er så dyrt igen, men jeg ville dog stadig ønske – og havde håbet – at maden var bedre. Jeg synes også at det er noget nær optrækkeri, at vi skulle betale kr. 55,- for det postevand vi fik om eftermiddagen.
På vores regning stod der at vi havde fået Krusmølle vand, hvilket vi IKKE havde. Vi fik en patentflaske, uden noget som helst mærke på – Krusmølle vand ser sådan her ud………

Alt i alt er min konklusion at Dyvig Badehotel ER et smukt hotel. Indretningen er totalt gennemført ned i de mindste detaljer og rummene er virkelig smukke. Det samme er møbler og den øvrige indretning. Hvad der også imponerede mig er alle de smukke malerier der hænger over det hele, i smukke rammer.
Maden var en TOTAL skuffelse og det samme var betjeningen, ingen af delene levede op til hotellets fysiske rammer, hvilket jeg synes er virkelig ærgeligt. For hvis de får styr på det, så har de en helt perfekt “pakke”, som kun findes ganske få steder.
Hotellets beliggenhed er jo også helt perfekt og meget eksklusiv, du kan sågar sejle dertil, hvis du måtte ønske det.
Men for mig opvejer det bare ikke, at maden og betjeningen er af den standard som vi oplevede. Så jeg vil sige tag endelig dertil, for at se hotellet, dets indretning og dens beliggenhed – men tag IKKE dertil for madens skyld……..

Print Friendly
Tilbage

30 kommentarer


  1. Apr 11, 2011
    9:35 pm

    Maj

    Sikke nogle smukke billeder, det ser virkelig idyllisk ud – men hvor er det bare ærgeligt med maden, specielt når man som os, går højt op i lækker mad!

    Jeg håber det var en dejlig tur alligevel, og at I rigtig kunne får nydt hinanden!

    Men hold da op hvor var det noget pebret postevand – Yikes!!! Jeg var dælme også blevet indigneret hvis det havde været mig…!

    – Maj 🙂


  2. Apr 11, 2011
    9:56 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Maj!

    Der var bare SÅ smukt der, det kan de virkelig ikke tage fra hotellet. Men efter min ydmyge mening, bliver helhedsoplevelsen bedre, hvis de også får rettet op på mad-delen.

    Jep, det er høje liter-prisen de har i Sønderjylland, på vand ;-)….

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Apr 11, 2011
    10:01 pm

    Manja

    Sikken skuffelse 🙁 Håber du vil sende dem en mail med et link til din anmeldelse, for der er da helt sikkert ting, der kan strammes op! Man kan tilgive mange ydre ting, når bare maden er i orden. Jeg synes også det er ekstremt optrækkeri med 55 kr. for en flaske postevand!


  4. Apr 11, 2011
    10:09 pm

    Piskeriset

    Øvøv – jeg havde ellers lige kørt forventningerne helt op efter at have set de smukke billeder. Jeg må sige, at jeg havde også været noget skuffet ud fra din beskrivelse.


    • May 1, 2012
      4:34 pm

      jette andersen

      Har lige været på Dyvig badehotel, og det kan bare anbefales også maden, den fåes ikke bedre


      • May 1, 2012
        10:23 pm

        Newyorkerbyheart

        Hej Jette!

        Dejligt at I havde en god oplevelse, så havde de nok bare en dårlig dag.

        Mange hilsner
        Birthe


  5. Apr 11, 2011
    10:39 pm

    Anne Sofie

    Der må være nogle gevaldig røde ører et sted på Als.
    Godt stedet var så smukt at det kunne rette lidt op på oplevelsen.


  6. Apr 12, 2011
    12:18 am

    Det-lille-koekken

    Det var da dejligt for jer at komme lidt væk, det kan man jo godt trænge til..'Men sig mig, hvem var det der kom ind på værelset ? – Det var da noget kun mystisk !!
    🙂


  7. Apr 12, 2011
    10:41 am

    carla

    Det lyder som en dejlig tur 🙂 Og det kan jo være, at din detaljerede evaluering af maden bliver brugt konstruktivt af badehotellet – det er virkelig synd, når maden trækker ned i det, der kunne have været en perfekt helhedsoplevelse.


  8. Apr 12, 2011
    11:51 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Manja!

    Har skam sendt linket til dem – og de blev lidt sure… men sådan er det jo, jeg bliver jo nødt til at skrive som jeg oplevede det 😉

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Apr 12, 2011
    11:52 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Ja, det kan også være at mine forventninger var for høje ud fra hvad jeg havde set og læst, det ved jeg ikke 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  10. Apr 12, 2011
    11:52 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Anne Sofie!

    Ja, omgivelserne og hotellets indretning er virkelig smukke – og alene på den baggrund er det et besøg værd 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  11. Apr 12, 2011
    11:53 am

    Newyorkerbyheart

    Hej A!

    Well, jeg ved ikke hvem det var. Jeg vågnende bare ved at døren gik op og der blev sagt et eller andet – kæresten sov også 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  12. Apr 12, 2011
    11:55 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Carla!

    Ja, jeg håber at der vil blive evalueret lidt over det, selvom de lige nu er lidt sure – men jeg har jo bare været ærlig 🙂

    Stedet er virkelig så smukt og indretningen så unik, at hvis de højner deres madstandard, så vil de virkelig kunne byde på en helt enestående oplevelse! Måske er det også bare mig der ligger for meget vægt på maden, det er jo ikke sikkert at alle gør det…..

    Mange hilsner
    Birthe


  13. Apr 12, 2011
    12:29 pm

    Kjærs Mølle

    Hej Birthe

    Det ser super lækkert ud, men øv for en oplevelse. Kan godt forstå du er skuffet.

    Bare et forslag til en anden god kæresteweekend – Svinkløv Badehotel ved Fjerritslev. Vi har været der til kaffe et par gange, og sidste år havde vi en overnatning på vores 1 års bryllupsdag. FANTASTISK – både omgivelser og ikke mindst maden 🙂

    Knus Jannie


  14. Apr 12, 2011
    12:48 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Jannie!

    Beliggenheden og selve hotellet er virkelig en oplevelse 🙂

    Kæresten gav mig et ophold på Svinkløv i julegave, så vi skal dertil – og jeg glæder mig SÅ meget. Jeg har aldrig været der, men hørt så meget om det….

    Mange hilsner
    Birthe


  15. Apr 12, 2011
    1:31 pm

    Anne

    Hej Birthe.
    Det fortæller mig en del, at de blev sure, snarere end kede af det over at høre om din oplevelse. De skal leve af at sælge service, men det har de da vist glemt…

    Glæd dig til Svinkløv, der er service over hele linjen.

    Kh.
    Anne


  16. Apr 12, 2011
    2:28 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anne!

    Jeg tænkte faktisk det samme 🙂

    Jeg glæder mig meget til Svinkløv…..

    Mange hilsner
    Birthe


  17. Apr 12, 2011
    5:30 pm

    EGOSHE

    Hvor ser der dejligt ud! Og hvor ville jeg lige nu slå ihjel for den Crème Brûlée! 🙂


  18. Apr 12, 2011
    8:03 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Egoshe!

    Omgivelserne og hotellet var dejligt, maden "not so much" 🙂

    Men ja, jeg elsker også creme brûlée, hvis den er lavet rigtig….

    Mange hilsner
    Birthe


  19. Apr 12, 2011
    8:05 pm

    Camilla (Himmelske Kager)

    Sikke et skønt sted og vejret pragtfuldt. Bare ærgeligt, at maden ikke levede op til forventningerne.


  20. Apr 12, 2011
    8:21 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Camilla!

    Der var så smukt og selve hotellet er virkelig lækkert! 🙂

    KH
    Birthe


  21. Apr 12, 2011
    10:21 pm

    Camilla B

    Har du fortalt Krusmølle vand, at Dyvig sælger små flasker postevand til 55 kr og kalder det for Krusmølle vand?

    Det er jo at udvande Krusmølle vands omdømme 😉


  22. Apr 12, 2011
    10:35 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej camilla!

    Nej, jeg har ikke skrevet det til Krusmølle, for jeg går ud fra at det er en fejl, de har lavet 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  23. Apr 13, 2011
    11:14 am

    Randi

    Det badehotel sær godt nok fedt ud! WOW!


  24. Apr 13, 2011
    12:43 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Randi!

    Det er et virkelig smukt sted i smukke omgivelser 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  25. Apr 13, 2011
    8:25 pm

    Camilla

    Hej Birthe,

    ih – hvor ser det bare skønt ud! Jeg har kun kørt igennem Sønderborg, og aldrig tænkt på om det skulle være et sted at tage på ferie, men nu bliver jeg da helt hooked på en tur dertil :o)

    knus
    Camilla


  26. Apr 13, 2011
    9:33 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Camilla!

    Kan virkelig anbefale at I stopper næste gang, der er virkelig meget at så på og noget virkelig skønt og flot natur – hvilket jeg heller ikke vidste 🙂

    Kh
    Birthe


  27. Jul 28, 2013
    1:52 pm

    Camilla

    Vi var på Dyvig i 2012, og havde præcis samme oplevelse. Halvhjertet mad og halvhjertet betjening… Der var så meget bøvl med vores ophold, at vi ikke kommer der igen. Mine forældre har haft samme oplevelse…. Trist!


    • Jul 28, 2013
      2:22 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Camilla!

      Det er virkelig trist, for de har rammerne til at lave noget helt fantastisk. Sikke et smukt hotel, men vi kommer der heller ikke igen, dertil var der maden for dårlig og betjeningen det samme………

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!