Newyorkerbyheart

Weekendudflugt: Sønderborg, Dyvig Badehotel, Augustenborg og Dybbøl Banke, del 2………..

 Augustenborg Slot……..

 Den smukke sti langs vandet, nedenfor slottet…….

 Skulpturparken ved Augustiana……..

 Augustiana………

 Indenfor på Augustiana……..

 Sådan lå soldaterne, der kæmpede for at holde Dybbøl på danske hænder…….

 Telegrafen blev brugt til at sende beskeder…….

 Historiecenter Dybbøl Banke udefra…….

 Nogle af ruinerne, på modsatte side af museet…….

Dybbøl Mølle……

Fra Dyvig Badehotel kørte vi til Nordborg, hvor vi kørte lidt rundt for at se på omgivelserne og så forsatte vi til Augustenborg, som vi synes så interessant ud da vi passerede byen på vejen til badehotellet.
Augustenborg er en fin lille by, som især er præget af det smukke Augustenborg Slot. Slottet er et af de smukkeste barokslotte i Danmark og selveste H. C. Andersen har siddet under lindetræets skygge, da han i sin tid besøgte slottet.
Slottet var i mange år beboet af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg slægten, den seneste var hertug Ernst Günter 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, han boede der fra 1885-1921. Siden 1921 har slottet været ejet af staten. I 1929 vedtog Rigsdagen at der skulle være sindsygehospital og det blev indviet i 1932. Det er stadig et psykiatisk hospital og er ikke åbent for offentligheden. Men slotskapellet kan besøges og der er et lille museum i den ene avlslænge. Slotsparken og gårdspladsen er dog åbent.
Ved slottet går en trappe ned til en sti langs vandet og der er SÅ smukt, snyd ikke Jer selv for at gå dernede, hvis I kommer på de kanter. På vores tur langs vandet så vi pludselig at der var en skulpturpark – Danmarks største – så den måtte vi da ind og kigge på. Der var mange fine skulpturer og så ligger den jo helt vildt SMUKT!! Ved skulpturparken ligger Augustiana. Inde i Augustiana er der et galleri, som er gratis – hvilket skulpturparken også er. Augustiana har vist tidligere været embedsbolig for overlægen på sindsygehospitalet (Augustenborg Slot). Det må siges, at det har været en standsmæssig bolig, som ligger med den smukkeste udsigt til vandet.

Fra Augustenborg kørte vi mod Dybbøl. Det var meningen at vi ville se Dybbøl Mølle, når nu vi var på de kanter og til vores store overraskelse viste det sig, at der lå et museum – altså ikke et museum for møllen, men for Dybbøl Banke.
Jeg er måske lidt ignorant, men jeg vidste virkelig ikke at der var et museum der – og det kan i den grad anbefales. Det koster kun kr. 60,- pr voksen at komme ind og det synes jeg faktisk er en rimelig pris, vi kunne let have fået en hel dag til at gå i området. Indenfor er der udstilling og der vises små film (som er gode og meget oplysende). Udenfor er der et kæmpe område, hvor de har rekonstrueret bygninger osv. Et virkelig imponerende arbejde!! Overfor museet er der ruiner og stier, man kan gå rundt på. Jeg anbefaler at I sætter en dag og – og tager en madkurv med, for der er ikke muligheder for at købe mad, men der kan altså bruges en hel del tid her.
Det var drabelige og blodige slag der blev udkæmpet i det område omkring 1864, en periode som jeg må indrømme, jeg ikke vidste så meget om på forhånd. Jeg kendte årstallet og det var ca. det, men det var faktisk ret facinerende – og nu har vi også købt Tom Buk-Swienty’s “Slagtebænk Dybbøl“, som jo skulle være en hel unik bog. Er der nogen af Jer der har læst den???

Vi brugte ca. 3½ time der, men kunne godt have brugt mere, hvis vi havde kunnet få noget at spise – og vi nåede ikke op i Dybbøl Mølle – vi så den kun på afstand.

Læs første del af weekendturen her…………..

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Apr 11, 2011
    10:10 pm

    Piskeriset

    Haha, jeg gloede noget, da jeg nåede til Hulk i din billedkavalkade 😀

    Det lyder nu ellers som en dejlig udflugt – god idé I fik! Og det var da også det rigtige tidspunkt at komme af sted på med det vejr, vi har haft på det seneste 🙂


  2. Apr 12, 2011
    8:35 am

    Bepa

    Hej Birthe.

    Som sønderjyde må jeg give dig ret – et af de smukkeste steder vi har.

    Vera


  3. Apr 12, 2011
    9:19 am

    Bettelaus

    Det er nogle rigtig flotte billeder og et dejigt sted, man får jo helt lyst til, at komme lidt ud omkring i det danske 😀 Dejligt I har hygget Jer og nydt weekenden 😀


  4. Apr 12, 2011
    11:59 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Vi gloede altså også noget, da vi stødte på ham i skulpturparken 😀

    Vejret var bare SÅ dejligt, vi var heldige og vi fik set en masse spændende….

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Apr 12, 2011
    12:00 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Vera!

    Der er virkelig smukt på de kanter, må jeg sige! Dybbøl Banke kan virkelig anbefales, ikke bare museet, men også at gå ture der 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  6. Apr 12, 2011
    12:00 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Rikke!

    Ja, vi har jo så mange smukke steder her i Danmark og vi har stadig mange steder vi skal have set 🙂

    Jeg har ikke glemt dig, har din mail liggende, men er lidt ophængt lige for tiden….

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Apr 12, 2011
    2:39 pm

    Miss A

    Hej Birthe 🙂

    Du har mødt HULK..! Sejt!

    Ej, spøg til side. Det er nogle skønne billeder, og der ser virkelig ud til at have været en dejlig tur.

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad


  8. Apr 12, 2011
    3:39 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anja!

    Så sejt 😀

    Vi havde en dejlig tur – når vi ser bort fra det spiselige….

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Apr 12, 2011
    4:50 pm

    Rosa's Yummy Yums

    Beautiful place, buildings and stome circle! I'd love to visit Danemark.

    Cheers,

    Rosa


  10. Apr 12, 2011
    4:56 pm

    Newyorkerbyheart

    Hi Rosa,

    thanks for your comment 🙂 Denmark is a beautiful country, I hope you'll get to visit some day. Not just Copenhagen, but this part, the southern part of Jutland….

    My best,
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!