Grøntsagslasagne med ricotta a la Newyorkerbyheart………
De grillede peberfrugter overdækkes med film…….
Efter aubergineskiverne har trukket med salt, børstes de af og lægges på køkkenrulle………
Et lag køkkenrulle lægges ovenpå og så presses væden ud……..
Løg sauteres sammen med timian, oregano og hvidløg…….
Tomatsauce hældes ved og så skal det simre…….
Når det er blevet tykt, tages det af varmen og basilikum tilsættes…..
……..og så er den klar……..
Aubergine og squash grilles…..
Ricotta røres med æg, mozzarella, friskrevet parmesan, salt og friskkværnet peber……..
Peberfrugterne befries for skind…….
Champignon svitses sammen med hvidløg…….
……og spinat tilsættes……..
Lidt tomatsauce komme i bunden af en lille bradepande eller et ovnfast fad……..
Så lægges friske fuldkornslasagneplader på…….
Et lag grillede auberginer…….
Et lag af ricotta-blandingen…….
De grillede peberfrugter……..
Spinat- og champignonblandingen…….
……de grillede squash – suppleret med lidt mere aubergine……
Der sluttes af med ricotta-blandingen, og en blanding af parmesan og mozzarella……
Stanniol pakkes om som et “telt”………
De sidste 5 minutter fjernes stanniolen og så er den klar…….
Sådan, aftenens tallerken – beklager manglen af tilbehør…….
…….og sådan ser den ud indeni……
Da vi var i Tyskland den anden dag, købte jeg jo noget ricotta og det skulle bruges og jeg havde bestemt mig for at det skulle være til lasagne. Jeg vil virkelig gerne at vi skal være bedre til at spise vegetariske retter, bare 1 gang om ugen, det vil være dejligt. Så i den ånd, bestemte jeg mig for at det skulle være en grøntsagslasagne…………
Jeg synes at grøntsagslasagner er skønne, jeg har tidligere haft succes med denne, så jeg gik i gang med at kreere min egen. Den blev god og mættede helt vildt!!
Det tog noget tid at lave den: auberginerne skulle saltes og stå og trække og derefter skulle der grilles grøntsager, steges og brases – så det er ikke nogen hurtig ret. Men resultatet er godt……
Der burde nok have været en salat til, men det orkede jeg altså ikke, så det blev bare lasagne og så fik vi lidt brød til.
Grøntsagslasagne med ricotta a la Newyorkerbyheart, 6 pers.:
1 aubergine skåret i ½ cm. skiver på langs
1 squash og skåret i ½ cm. skiver på langs
150 g champignon, skåret i skiver
225 g frosset spinat, optøet og godt afpdryppet
2 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
3 røde peberfrugter, grillet, skindet pillet af og skåret i mindre stykker
Tomatsovs:
1 flaske Sugo della Casa (jeg køber det i SuperBrugsen, Coop’s eget mærke)
1 løg, finthakket
3 fed hvidløg, knust og finthakket
blade fra 3 stilke oregano, hakket
blade fra 5 stilke timian, hakket
1/4 dl balsamico
½ tsk. sukker
salt, friskkværnet peber
1 stor håndfuld basilikum, hakket
Ricotta-blanding:
2 bøtter ricotta (500 g)
2 æg
2 håndfulde revet mozzarella (lidt under ½ pose)
1 håndfuld friskrevet parmesan
salt, friskkværnet peber
Desuden:
friske fuldkornslasagneplader
lidt friskrevet parmesan og lidt revet mozzarella
Tomatsovs:
Sauter løg i lidt olivenolie i en gryde. Når det er blevet bløde – men uden de har taget farve – tilsættes hvidløg, timian og oregano. Lad det stege i ½ minuts tid. Hæld balsamico ved og lad det koge næsten helt ind. Tilsæt sugo’en og sukkeret, skru ned for varmen og lad det stå og småsimre i ca. 30-45 minutter, til det tykner. Smag til. Tag det af varmen og tilsæt basilikummen, vend det godt rundt og så er sovsen klar.
Grøntsagerne:
Halver peberfrugterne og fjern kernerne. Læg dem på en bageplade og sæt dem i ovnen ved 250 grader (varmluft). Sæt pladen øverst i ovnen og giv dem ca. ½ time eller til skindet bliver sort. Tag dem ud og kom dem i en skål eller en dyb tallerken. Læg film over og lad dem stå til de er afkølede. Fjern skindet og skær dem i mindre stykker.
Kom lidt groft salt på aubergineskiverne og læg dem i en sigte i ½ times tid. Børst saltet af og læg dem på et par lag køkkenrulle. Læg et par lag køkkenrulle ovenpå og pres ned med hænderne, så væden presses ud af dem.
Hvis du er mere miljøbevist end mig og ikke vil bruge køkkenrulle, så brug 2 rene viskestykker i stedet for.
Dryp lidt olivenolie over og vend dem rundt, så oliven fordeles på dem – endelig ikke for meget – for de suger det bare. Grill dem på en grillpande, til de får striber og drys med salt og friskkværnet peber.
Grill derefter squashskiverne og krydr dem med salt og friskkværnet peber.
Kom lidt olie på en pande og svits champignon, krydr med salt og friskkværnet peber. Tilsæt hvidløg og lad dem stege med i 1 minuts tid, under omrøring. Tilsæt den godt afdryppede spinat og vend det hele godt sammen. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Ricotta-blandingen:
Vend alle ingredienserne sammen og krydr med salt og friskkværnet peber.
Samling:
Smør en lille bradepande eller et ovnfast fad med lidt olie. Kom lidt tomatsovs i bunden og så et lag lasagneplader. Så lidt af ricottablandingen, aubergine, ricotta, lasagneplader, tomatsovs, peberfrugter, ricotta, lasagneplader, tomatsovs, spinat-blandingen, ricotta, lasagneplader, tomatsovs og squash. Slut af med det sidste af ricottablandingen, drys med lidt parmesan blandet med mozzarella. Tag 2 store stykker stanniol, gerne dobbeltlag og pak det om fadet som et “telt”, det må ikke røre ostelaget. Det kan godt være lidt besværligt, hvis du har en person der kan hjælpe dig, så er det nemmere. Hertil kan retten forberedes.
Forvarm ovnen til 175 grader (varmluft) og sæt det i ovnen i 40 minutter. Fjern stanniol og giv det yderligere 5-7 minutter til osten bliver gylden. Lad den stå og trække i 10-15 minutter, inden den serveres, så den kan samle sig og så du ikke brænder dig på osten.
Note:
Lagene af ricotta skal ikke være særlig tykke, bare lige så det dækker grøntsagerne. Det mætter helt vildt og det blev en ret stor portion, så vi har til 2 dage og jeg har til frokost…….
Samme dag for et år siden
- Danmarks bedste madblogger....... - 2011
- Udenlandske yndlingsblogs........ - 2011
- Spidskål "slaw" a la Maj og grillede BBQ koteletter (BoligLiv nr. 6/2011) - 2011
- So long............... - 2010
- Sulten rammer ikke her............. - 2010
- Grillet citron-kylling............. - 2009
- BLT sandwich og madpandekager med fyld..... - 2008
- Lidt fra det nye hus og på udflugt......... - 2007

















