Newyorkerbyheart

Krydderurtepandekager med spinat-/skinkefyld og melonsalat……

 Rødløg og hvidløg sauteres…..

 Optøet spinat kommes ved……

 Efter lidt afkøling kommes det i en skål med revet gulerod og skinke skåret i strimler……

 Tilsidst blandes flødeost, salt og friskkværnet peber i……..

 Pandekagedejen med purløg, timian, basilikum og oregano…….

 Pandekagerne bages…..

 ……og fyldes kommes på…….

 De rulles sammen og lægges tæt sammen i et smurt fad……

 Drysses med ost og så i ovnen…..

 Melonsalat med tomater og feta……

 De gratinerede pandekager……

Aftenens tallerken……

I dag har jeg forsøgt mig med et projekt i køkkenet, som ikke helt lykkedes. Smagen fejler INTET, men jeg kan ikke få karamellen til at stivne og det giver det væsentlig problem, når det skal flyttes. Det var meningen at jeg ville tage det med i en fin æske til Lone i morgen, men nu tager jeg bare fadet med og så må det blive som det er – æv!
Jeg ved ikke helt hvorfor det er mislykkedes. Om det er fordi jeg har kogt det for kort tid eller fordi jeg sparede lidt på sukkeret?? Anyway, opskriften kommer på i morgen, jeg når det ikke i aften……

Menuen i aften er kraftig inspireret af Louise og Camilla, selvfølgelig tilsat mine egne små ændringer. Til pandekagedejen tilsatte jeg nogle krydderurter, som jeg synes gav en dejlig smag og fyldet til pandekagerne blev tilsat lidt løg og rødløg. Super LÆKRE pandekager, som også mætter godt.
Salaten ændrede jeg ikke så meget på, andet end jeg ikke brugte ramsløg, men mynte (af egen avl) og basilikum. Salaten er så skøn og frisk, kan KLART anbefales!

Jeg skriver opskrifterne som jeg lavede dem……..

Krydderurtepandekager med spinat-/skinkefyld (inspireret af Louise), 4 pers.:
Pandekagedej til 8 pandekager:
100 g hvedemel
75 g enkornsmel (men du kan bruge det mel du har)
½ tsk. salt
2 æg
3½ dl skummetmælk
1 spsk. olivenolie
blade fra 2 stilke timian, hakket
blade fra 3 stilke oregano, hakket
lidt purløg, fintsnittet
lidt friske basilikum, hakket

Spinat-/skinkefyld:
450 g frosset spinat
4 gulerødder, fintrevet
1 rødløg, hakket
2 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
200 g god, røget skinke, skåret i strimler
175 g Philadelphia flødeost
25 g parmesan, revet
revet mozzarellaost
olivenolie til stegning
De 2 melsorter blandes med salt. Tilsæt mælken gradvist, mens der piskes med el-mikseren på laveste hastighed, pisk til dejen er helt glat. Pisk æg, olie og krydderurter i og sæt på køl i ½ times tid (evt. mens fyldet laves). Bag derefter til tynde pandekager, 8 stk.
Fyld:
Kom den frosne spinat i en beholder der kan gå i mikroovnen sammen med 1 spsk. vand. Giv det ca. 4½ minut, så skulle det være optøet. Hæld i en sigte og pres væden ud af det.
Varm olie op på en pande og sauter rødløg, til de bliver blød. Tilsæt hvidløg og lad dem stege med i et par minutter under omrøring. Tilsæt spinaten og varm det kort igennem sammen med løg, krydr med salt og friskkværnet peber og stil til side, så det kan køle lidt af.
Riv gulerødderne fint og riv parmesanosten fint. Bland spinatblandingen i sammen med skinken, der er skåret i strimler. Vend det hele godt rundt. Tilsæt flødeosten og rør det godt sammen, smag til.
Samling:
Fordel fyldet på pandekagernene, rul dem stramt sammen og læg dem med sammenføjningen nedad i et letsmurt, ovnfast fad. Drys med ost og sæt i ovnen ved 200 grader varmluft, til osten er smeltet og gylden. Server med salat.

Melonsalat (inspiration fra Coco & Co), 3 pers.:
1 galiamelon, skåret i tern
1 bøtte feta i tern, drænet for væske
6 San Marzano tomater, skåret i tern
lidt pinjekerner, ristet
½ rødløg, skåret i tynde skvier
2 spsk. balsamico
1 spsk. olivenolie
friskkværnet peber
lidt frisk mynte, hakket
lidt frisk basilikum, hakket
Anret melon, feta, rødløg og tomater på et fad. Dryp med balsamico og olivenolie, kværn lidt peber over. Drys med ristede pinjekerner og krydderurter. Server straks.

Vi skal spise” (som FDB står bag) har sat sig for at kåre Danmarks bedste madblogger og det har givet lidt diskussion rundt omkring i madbloggerkredse pga. erfaringerne fra den famøse Olivado-konkurrence. Heldigvis er FDB gået i dialog med os madbloggere og det lader til at der kan blive lavet en fornuftig konkurrence. Indtil 20. maj kan der nomineres madbloggere, derefter vil de 5 mest nominerede (sådan som jeg har forstået det) blive sat til afstemning på Facebook. Ved at det gøres på Facebook, burde der kunne minimeres snyd med stemmer.
Jeg har foreslået at de ikke offentliggør stemmeantallene, jeg tror det var en af de store fejl ved Olivado-konkurrencen. En fejl som medførte enormt snyd med stemmer. Det kan forhåbentlig undgås ved at lave det på Facebook.
Desuden skal et panel (sammensætningen mangler vist stadig), så bedømme de nominerede blogs.
Der findes SÅ mange skønne madblogs derude, jeg har allerede nomineret en række, som jeg synes er SUPER dejlige og værdige til blive kåret som Danmarks bedste madblog. Blogs der er inspirerende, skønne, smukke og troværdige – ligesom de personer der står bag dem…….

Print Friendly
Tilbage

11 kommentarer


  1. May 11, 2011
    10:32 pm

    Piskeriset

    Åh madpandekager! *indsæt hjerte her*

    Jeg er frygtelig fristet til at lave denne ret… altså det må jo være et tegn, når jeg har de fleste af råvarerne i køkkenet… men maden er jo planlagt til de næste dage… *dilemma*


  2. May 11, 2011
    10:54 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Det er noget af et dilemma – som jeg kender alt for godt – og som jeg synes er "bagsiden" ved at planlægge mad. Nogle gange har jeg bare lyst til noget helt andet 😉

    De kan i hvert fald anbefales….

    Mange hilsner
    Birthe


  3. May 12, 2011
    9:12 am

    Lue

    Den melonsalat lyder rigtig god til en varm sommerdag 🙂 – har jeg fået meget lyst til at lave. tak for den inspiration. Mange hilsener Lue


  4. May 12, 2011
    9:51 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Lue!

    Skøn salat, frisk og gode smagskombinationer. Jeg håber, at du vil kunne lide den 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. May 12, 2011
    8:06 pm

    Camilla

    Hej Birthe,

    jeg er glad for at kunne give lidt inspiration videre :o) og takker så samtidig for pandekagerne – er du gal de ser gode ud – dem må jeg bestemt prøve :o)

    knus
    Camilla


  6. May 17, 2011
    4:08 pm

    Marian N. Larsen

    Hej Birthe,

    Ved du hvad man skal gøre hvis man er nomineret i den konkurrence?

    KH Marian


  7. May 17, 2011
    6:03 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marian!

    Aner det ikke, men mon ikke du hører fra dem?? Det vil jeg da tro….

    Skal du ikke med til vores madblogtræf til aug.?

    Mange hilsner
    Birthe


  8. May 17, 2011
    9:26 pm

    Marian N. Larsen

    Hej Birthe,

    Det er lidt af et mysterie.. jeg må lige holde øje og jagte svaret 😉

    Uhmmm madbloggertræf. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg tjekker det da lige ud 😉 ER du bagkvinden bag?

    Kher Marian


  9. May 17, 2011
    9:29 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej igen, Marian!

    Ja, jeg og Anne (www.anneheinze.dk) står bag, det er den 20. aug. Du kan læse mere om det her: http://newyorkerbyheart.blogspot.com/2011/05/madbloggertrf-synes-du-ogsa-at-fyn-er.html

    Mange hilsner
    Birthe


  10. May 22, 2011
    3:13 pm

    Anette

    Ih, de pandekager ser bare rigtig lækre ud, også er det rigtig forårsmad.
    Tak for den gode inspiration.


  11. May 22, 2011
    3:31 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anette!

    Tak, de smagte også virkelig dejligt, kan varmt anbefales 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!