Newyorkerbyheart

Præsentation af Carlsberg BEO på Carlsberg Museum…….

03 maj , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Events - Tags: , ,

Middagen blev afholdt på Carlsberg Museum……

De 2 Carlsberg BEO varianter…….

Smukt skum på den hvide……

……og den røde…….

Vi blev også præsenteret for Jacobsen Velvet……

Butterdej med kongekrabbe……

Figenstykker med chokolade og puff sukker……

Mandler med soya og øl……

Rå laks med gele af peberrod og ramsløg og ved siden af rå jomfruhummer med bl. a. jordbær…..

Små blinis (ikke med på billedet) med creme fraiche, rødløg og stenbiderrogn og så spicy rabarberkompot med rejer og friske bøgeblade……..

Prototyper på PH-lamper……

Er det ikke smukt???……..

I går tog jeg turen til Købehavn – igen – denne gang dog kun en endagstur. Jeg var blevet inviteret med til lanceringen af Carlsberg BEO, som er Carlsbergs bud på en forfriskende, ikke-alkoholisk drik. Jeg sagde ja tak, fordi jeg synes det er spændende med nye drikke uden alkohol, idet jeg jo har valgt alkohol fra, fordi det påvirker fibromyalgi alt for meget.

Jeg ankom til Carlsberg Museum i ret god tid, efter at have konstanteret at indbyggerne i Valby er super søde og venlige. Jeg måtte nemlig spørge om vej et par gange, men endelig fandt jeg det. Carlsberg Museum er desværre ikke længere tilgængelig for offentligheden, hvilket er synd for der er nogle ufattelig smukke lokaler derinde.
Rummet vi sad i, var en af de steder hvor Carl Jacobsens kunstsamling stod, inden der blev for trangt og det hele flyttede til Glyptoteket. Smukt, smukt rum, hvor der i loftet hang de 3 første prototyper af PH-lamper.
Yderst facinerende og jeg ville gerne have hørt noget mere om det, men det var jo ikke derfor vi var der……..

Efter at være blevet budt velkommen, fortalte innovationsdirektør Lene Dyrby Andersen om hvordan BEO var blevet til, hvad deres mål havde været osv. Non-alkoholiske drikke vinder indpas på markederne i bl. a. USA og andre lande omkring os. Når jeg skriver uden alkohol, så er det ikke helt sandt, fordi der er 0,2% alkohol i. Alkoholen stammer fra en ganske lille base af øl, så vidt jeg husker, som også giver de 2 drikke et meget flot skumlag, når den hældes op.
Drikkene er ellers baseret på frugtjuice – 35% – og er uden sukker. De skal serveres køleskabskolde – og dem vi fik var måske lige til den varme side…….

Der bliver lanceret 2, en lys med æble og et hint af grøn te og en rød med blodappelsin og hibiscus. Den lyse BEO, duftede helt fantastisk da de blev hældt op. Lige da jeg fik den ind i munden smagte den af en del, men smagen forsvandt hurtigt.
Den røde BEO duftede ikke helt så kraftigt og frugtigt, men smagte tilgengæld af mere. Drikkene kom dog først for alvor til deres ret, da vi fik serveret mad til.

Visit Carlsbergs kok, Marco Sgenzerla, havde lavet noget virkelig lækkert mad som komplimenterede drikkene på smukkeste vis.

Til de to BEO drikke fik vi:

– en butterdej bund med kongekrabbe, avocado og grapefrugt

– mandler med soya og øl

– Figenstykker med chokolade, chokolade Maldon salt og puff sukker

Konklusion:
Jeg kunne nemt finde på at købe disse drikke – og vil sikkert gøre det. For mig er det et godt alternativ til at drikke vand til festlige sammenkomster eller sodavand, som jeg max. kan drikke 1 af, fordi de er for søde. BEO er lette, friske og IKKE søde.
De vil komme til at koste omkring kr. 13,-, som jeg synes er rimeligt……

Den anden lancering var Jacobsen Velvet, en nytænkning indenfor øl, hvor elementer fra vinens verden trækkes med ind. Det er en let og lys øl, hvori der er meget lidt humle, så den ikke har den bitre eftersmag.
Bryggerichef og brygmester Morten Ibsen, fortalte om processen og hvordan de var kommet frem til den type øl.
Den skal serveres kold, vi fik den fra iskølere, og den vil være perfekt som velkomstdrik på en varm sommeraften. Jeg synes at den nærmest var lidt frugtig i smag og duft – og med et flot skum da den blev hældt op.
Jeg drak ikke så meget af den, fordi den havde alkohol, men jeg tror at mange (måske især kvinder??) vil kunne lide den.

Igen fik vi serveret noget lækkert mad til, som Marco Sgenzerla havde lavet. Denne gang fik vi:

– rå laks hvorpå der var lagt en gele af lidt drue og peberrod, derudover pesto af ramsløg og en ramsløgblomst.

– rå jomfruhummer (som havde været frosset) overhældt med lidt andefedt og en god skaldyrsbouillon, derudover malt”jord”, tørret jordbær og karse.

– 2 små blinis med creme fraiche, rødløg og stenbiderrogn.

– rabarberkompot – og saft – med chili og toppet med lækre rejer, friske bøgeblade og chili

Hold da op, den menu var lækker og selvom det hele smagte fuldstændig vidunderligt, så var mine 2 favoritter den rå jomfruhummer og så den spicy rabarberkompot med rejer, som jeg var helt vild med. Det skal jeg helt klart prøve at lave……

Jeg har lidt svært ved at konkludere på Jacobsen Velvet, fordi jeg ikke drak nok til at kunne bedømme den.

Tak til Carlsberg for et godt arrangement og til til dem jeg sad til bords med, for et par hyggelige timer.

Print Friendly
Tilbage

12 kommentarer


  1. May 3, 2011
    9:27 pm

    madbanditten

    Lyder virkelig spændende!

    Og tak for de venlige ord om Valby. Vi gør vores bedste herude i 2500 🙂

    Hej fra Jane


  2. May 3, 2011
    9:48 pm

    Linebinevaskemaskine

    Det lyder som en rigtig dejlig tur i flotte omgivelser :)ikke mindst det smukke mad og de spændende drikke! De lyder rigtig spændende de nye produkter 🙂 specielt den røde BEO kunne jeg godt fristes af.


  3. May 3, 2011
    9:52 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Jane!

    Ja, I er virkelig venlige i 2500 🙂 og ja, det var ret så spændende…..

    Mange hilsner
    Birthe


  4. May 3, 2011
    9:53 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Line!

    Der var SÅ smukt, jeg har sjældent set noget lignende 🙂

    Den røde er også virkelig smuk, men det er stadig duften fra den grønne som jeg husker….

    Mange hilsner
    Birthe


  5. May 3, 2011
    11:00 pm

    Piskeriset

    Det lyder som et spændende og vellykket arrangement – dejligt 🙂


  6. May 4, 2011
    11:41 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Det var hyggeligt og hvor var det en god oplevelse at se Carlsberg Museum 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  7. May 4, 2011
    1:20 pm

    Miss A

    Hej Birthe 🙂

    Sikke et arrangement, og sikke nogle omgivelse. Jeg kan da godt forstå, at du lige tog med.

    Og ikke mindst – sikke noget mad 😀

    De bedste hilsner fra
    Anita
    PS. Der er giveaway på min blog – Klik her


  8. May 4, 2011
    1:50 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anita!

    Ja, det var et dejligt arrangement og jeg er glad for at jeg fik muligheden for at se de omgivelser – og for at smage den lækre mad 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  9. May 4, 2011
    4:44 pm

    Lullumut

    Sjovt, jeg sidder netop med hovedet begravet i Jacobsen øl opgave på HD studiet 🙂 Lyder spændende med en ikke-alkoholisk drik.


  10. May 4, 2011
    6:08 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lullumut!

    Det var da et sjovt sammentræf 🙂
    Jeg er spændt på at se hvordan det kommer til at gå med deres non-alkoholiske drikke…..

    Mange hilsner
    Birthe


  11. May 4, 2011
    8:23 pm

    SushiStegen

    Det lyder som et skønt arrangement i meget smukke omgivelser. Jeg gad godt prøve de spændende drikke og kampspise alle de små retter. MUMS!


  12. May 4, 2011
    10:10 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Sushistegen!

    Det var et skønt arrangement og alene omgivelserne var det hele værd 🙂 Maden var et kapitel helt for sig selv, det var SÅ lækkert….

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!