Newyorkerbyheart

Spidskål “slaw” a la Maj og grillede BBQ koteletter (BoligLiv nr. 6/2011)

 BBQ sauce til koteletterne med whiskey og chipotle…….

 Dressingen til salaten…..

 Spidskål og radiser vendes med dressingen…….

 Pyntes med friskrevet parmesan basilikum…..

 Jeg er vild med denne smør, som jeg fandt i Netto i sidste uge……

 Saltet er helt tydeligt – også i smagen – og knaser let når man spise det……

 De grillede koteletter, saftige og smagfulde……

Aftenens tallerken…….

I Netto i sidste uge, fandt jeg noget af det smør som jeg er helt vild med. Det er fra President og er kuppelformet. Det smager SÅ skønt og du kan se saltet i det – og det knaser på den helt fine og sprøde måde når det smøres på brød og du bider i det! Det er VANEDANNENDE…….
Det er yderst sjældent at finde det, men det sker af og til at Netto har det.

I aften stod menuen på grillede BBQ koteletter (fra BoligLiv nr. 6/2011), serveret med den altid skønne Maj‘s lækre spidskålssalat, flute og så det lækre smør – det var en perfekt middag……

Til BBQ saucen tilføjede jeg chipotle, HP Sauce, ahornsirup og whiskey – og udelod paprika. Til spisdskålssalaten skar jeg ned på parmesanen, brugte æblecidereddike i stedet for citronsaft, udelod croutoner (fordi jeg var doven), jeg havde en rest rygeost-dressing fra i går som også røg i og brugte radiser i stedet for sukkerærter.

Jeg skriver opskrifterne som jeg lavede dem……..

Spidskåls”slaw” a la Maj, 3 pers.:
3/4 spidskål, fintsnittet
1 bdt. radiser, skåret i julienne (tynde stave)
2 spsk. frisk basilikum, hakket + lidt ekstra til pynt
en rest rygeost hvis du har, men det kan undværes
100 g græsk yoghurt (jeg brugte 10%, fordi det var hvad jeg havde)
1 tsk. HP Sauce
½ tsk. dijonsennep
1 tsk. æblecidereddike
40 g parmesan, fintrevet
salt, friskkværnet peber
Bland yoghurt, evt. rygeost, sennep, æblecidereddike, 1/3 af parmesanosten, salt og friskkværnet peber sammen til dressing. Smag den til.
Bland spidskål med basilikum og radiser, vend dressingen i og rør godt sammen. Lad det stå og trække i ½ times tid og rør så igen. Drys med det sidste parmesanost og lidt basilikum. Server.

Note:
Maj kom æble i hendes udgave, det kan jeg godt forestille mig vil være godt. Jeg kunne også forestille mig vindruer eller måske melon?? Jeg vil eksperimentere lidt…..

Svinekoteletter i BBQ sauce (fra BoligLiv nr. 6/2011), 2 pers.:
4 svinekoteletter, ca. 3 cm. tykke pr. stk.

BBQ sauce med whiskey:
1 spsk. soya
3 spsk. ketchup
1 stort fed hvidløg, presset
½ tsk. chipotlepulver
1 spsk. whiskey
1 spsk. ahornsirup (den bedste du kan finde, jeg brugte min Papa’s)
1 spsk. HP Sauce
Bland alle ingredienserne til BBQ saucen sammen. Kom det i en frysepose sammen med koteletterne og fordel den godt. Læg det i køleskab i mindst 2 timer, helst mere (mine marinerede i ca. 7 timer).
Gør den udendørs grill klar. Tag koteletterne op af BBQ saucen og grill dem i ca. 4 minutter på hver side, lad dem trække i et par minutter under stanniol. Det er vigtigt at koteletter kun lige steges til de er netop gennemstegte – eller faktisk lidt under – og så får de det sidste ved at ligge og trække, ellers kan koteletter være en meget kedelig oplevelse.
Krydr med lidt salt og server.

Koteletterne fik en fantastisk smag. Hvis du køber koteletter der er endnu tykkere vil det være endnu bedre og så kan du jo pensle dem med lidt af BBQ sauce undervejs. Bare husk, at de endelig ikke må få for meget. Disse blev saftige, lækre og med masser af smag.
BBQ saucen kan jo varieres i det uendelige. Prøv med røget paprika i stedet for chipotlepulver eller brug chilipulver. Kom lidt cola i, i stedet for whiskey – eller udelad det helt. Byt ahornsiruppen ud med brun farin, mulighederne er mange, prøv dig frem og find ud af hvad du kan lide…….

Vi skal jo til bryllup på lørdag hos kærestens søster og det skal foregå i København. Jeg har fået kjole, sko og taske på plads, nu mangler jeg bare mit hår. Når det kommer til hår, så her jeg INGEN fantasi what so ever! Jeg sætter det op i en hestehale og så er det det.
I går prøvede jeg at krølle det med sådan nogle opvarmede skumtingester, men mine arme kan ikke lige helt holde til at rulle dem i håret. Så jeg må finde på noget andet, det bliver lidt interessant hvad det ender med.
Anyway, så glæder vi os til at skulle til bryllup, det er jo altid en dejlig oplevelse – og jeg er sikker på at det bliver en SKØN og sjov fest.
Vi skal bo på Hotel Jørgensen (jeps, der hvor bomben sprang!), fordi det ligger forholdsvis tæt på hvor festen skal holdes. Vi skal ud og finde noget frokost når vi har sat taskerne af på hotellet. Nogle der kender nogle gode steder i det område, til at spise en GOD og HURTIG frokost???

Print Friendly
Tilbage

15 kommentarer


  1. May 26, 2011
    12:33 pm

    carla

    Princip har lavet noget smør, der ser ud til at være magen til det, du har fundet. Håber, det bliver et godt og romatisk bryllup!

    :) C.


  2. May 26, 2011
    12:58 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Carla!

    Tak for tippet, det vil jeg da kigge efter :-)

    Mange hilsner
    Birthe


  3. May 26, 2011
    1:11 pm

    Bettelaus

    Hejsa Birthe,

    Ser da lækkert ud, det smør – har ikke set det i ''min'' Netto, men de har jo heller ikke altid det samme, så det er jo spændende. Jeg har noglegange købt noget der hedder Fransk Smør – det er i en oval lys/hvid pakke, med blå tekst – købt i Føtex og det smager også bare dejligt, du ved til et par sprøde rundstykker uhmmm :D

    Håber det bliver en dejlig weekend, og at du ikke er helt øm og træt i hele kropen i dagene efter. Desværre kender jeg ikke lige nogle spisesteder i nærheden, som du efterlyser – men på Nyhavn, bugner det af gode spisesteder, men ved ikke om der er langt derhen.

    Hvis jeg boede i nærheden af dig, skulle jeg da gerne hjælpe med, at få ordnet dit hår, det kunne være hyggeligt – der er bare lidt langt at køre…. øv

    Knus Rikke


  4. May 26, 2011
    1:17 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Rikke!

    Det er nok det Carla skriver om fra Princip, jeg vil prøve at kigge efter det, næste gang jeg kommer i Føtex :-)

    Smerterne og trætheden tager jeg bagefter, en god fest er altid værd at deltage i.

    KH
    Birthe


  5. May 26, 2011
    1:38 pm

    Bettelaus

    Hejsa Birthe,

    Mener ikke det er Føtex eget mærke, men det kan jo være det er blevet lavet om:D
    Nej du har ret – en god fest skal opleves :D

    Knus Rikke


  6. May 26, 2011
    2:10 pm

    Christina Wonsbeck

    mums! Bliver helt sulten :)


  7. May 26, 2011
    2:14 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Christina!

    Velkommen herinde og tak fordi du giver dig til kende :-)
    Skøn blog ud har, har lige været inde og kigge….

    Mange hilsner
    Birthe


  8. May 26, 2011
    3:02 pm

    Maj

    Årh det smør har du blogget om før, og de har det bare aldig i min Netto – ØV! Det ser virkelig lækkert ud, selvom jeg ikke er den store smørspiser, så er der bare nogle ting de passer eminent til, som fx en nykogt majskolbe – MUMS!

    Ihh jeg kan godt lide dine ændringer til "slaw'en" – tror da selv jeg skal fifle med radisser og rygeost, jeg har også selv tilsat æble til retten, det er også rigtig lækkert :)

    - Maj :D


  9. May 26, 2011
    3:06 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Maj!

    Jeg siger dig, det her smør på lun brød, det er som at komme i himlen :-) Men ja, det vil også gøre sig godt på en majskolbe….

    Jeg kan godt forestille mig at at æble vil være godt i eller måske vindruer. Jeg har også overvejet melon – jeg ville faktisk skrive om det – men glemte det, jeg går lige ind og skriver lidt mere :-)

    KH
    Birthe


  10. May 26, 2011
    3:11 pm

    Sofie

    Jeg boede på Hotel Jørgensen i april sidste år, før alt det med bombemanden, og da jeg hørte det, tænkte jeg bare: 'Hvorfor sprang han ikke hele hotellet i stykker'? Jeg var der på klassetur, og jeg håber det var fordi vi var 100 elever afsted, at vi fik underetagen, for det var bare det værste l*rt.. Sengene var så dårlige, og det så bare ud som om det hele var 100 år gammelt. Håber dog I ikke skal bo nedenunder!!! God tur!!


  11. May 26, 2011
    3:19 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Sofie!

    Ejjj, det lyder ikke rart, har da helt fortrudt at vi skal bo der. Vi valgte det kun, fordi det ligger så tæt på hvor vi skal være, så jeg kan tage derhen hvis jeg bliver træt….

    Mange hilsner
    Birthe


  12. May 26, 2011
    4:33 pm

    julia louise

    hvor ser det lækkert ud :)

    Jeg har tidligere blogget på engelsk, men er nu vendt tilbage til det danske :) Så håber du vil kigge forbi…


  13. May 26, 2011
    6:22 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Julia Louise!

    Tak :-)

    Det er en fin blog du har, har været inde forbi og kigge….

    Mange hilsner
    Birthe


  14. May 26, 2011
    7:45 pm

    Louise

    Elsker spidskål og coleslaw, så det her er jo forrygende. Elsker faktisk også koteletter!!! Men har ikke nogen grill.

    Hvorfor f****n er det nu lige, at du IGEN kommer til Kbh i en weekend, hvor jeg er anderswo engagiert? Ihhh altså.

    Skal lige se, om jeg kan komme i tanke om et godt sted at spise i nærheden af hotellet.


  15. May 26, 2011
    7:58 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Louise!

    Jeg var meget glad for den salat, den bliver helt sikkert lavet igen – perfekt her til sommer.
    En grillpande kan måske gøre det, men grill er altså det bedste – synes jeg :-)

    Jeg ved ikke hvorfor det ALDRIG passer, når jeg er i Kbh., men denne gang er programmet nu også ret presset. Men du er den første jeg siger det til næste gang jeg kommer til hovedstaden…..

    KH
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!