Cookies and cream cheesecake bars……………
“Gid jeg kunne smide overfrakken”………
Oreos kommes i en foodprocessor…….
……og køres til det er helt fint…….
…..og Oreos vendes i………
Efter bagning er den klar til afkøling……
Efter en nat i køleskabet, er den klar til at spise……
Der skulle jo også lidt sødt til når vi sådan skulle have gæster og denne opskrift har jeg haft liggende i nogle uger. Faktisk havde jeg bestemt mig for at lave den for et par uger siden, men da fik jeg det ikke gjort, men nu var anledningen der.
Opskriften er fra Pioneer Woman – og hvis I ikke kender bloggen – så er det på tide I lærer den at kende. Den er SKØN og fyldt med de lækreste opskrifter!!
Kagen er nem at lave og forholdsvis hurtig. Den skal stå i mindst 4 timer på køl inden den spises, men helst natten over, så den får tid til at sætte sig. Kan du lide Oreos, så må du prøve denne, omend den er lidt sød. Lidt frisk frugt vil være dejlig til, men så langt havde min hjerne ikke nået, ikke før i end i formiddags og da orkede jeg ikke at køre ned i byen…….
Jeg skar lidt i sukkeret, men der kan godt skæres lidt mere synes jeg, men det er selvfølgelig helt og til dig selv. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……
Cookies and cream cheesecake bars (fra “Pioneer Woman“), ca. 24 stykker:
500 g Oreos
4 spsk. smør, smeltet
600 g flødeost naturel (jeg brugte Philadelphia), stuetemperatur
2½ dl creme fraiche 38% ( næste gang jeg vil prøve med 18%)
knap 3/4 dl rørsukker
1 tsk. vaniljeekstrakt (eller korn fra 1 stang vanilje)
½ tsk. salt
3 æg, store, stuetemperatur
Forvarm ovnen til 160 grader (ikke varmluft). Beklæd en bradepande, ca. 23 x 33 cm. med bagepapir, lad det stikke lidt ud over enderne, så kagen kan løftes op når den er færdig.
Kom 28 Oreos i en foodprocessor/blender og kør til det er helt fint. Hæld det i en skål, tilsæt det smeltede smør og vend det sammen. Kom det i bradepanden og pres det godt sammen med fingrene. Sæt i ovnen og bag i 10 minutter, tag det ud, men lad ovnen være tændt.
Bræk resten af Oreos i halve og kom dem i foodprocessor/blender, tryk på “pulse” et par gange – eller tænd sluk et par gange – så de bliver hakket, men i grove stykker.
Kom flødeost og sukker i en skål og pisk med en el-mikser ved mellemste hastighed, i ca. 2 minutter, til det er godt blandet. Skrab ned fra siderne og pisk lidt igen. Tilsæt creme fraiche, vanilje og salt, bland det sammen. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt mellem hvert. Efter det sidste æg, skrabes der ned fra siderne og pisk så lidt igen.
Hæld massen ud over den bagte bund og glat ud. Sæt i ovnen og bag i ca. 40 minutter til kanterne begyndt at blive gyldne, men midten skal stadig være lidt “blævret”, når bradepanden forsigtigt rystes. Tag ud og lad kagen afkøle til stuetemperatur – 1 times tid. Sæt i køleskab i MINDST 4 timer, men helst natten over, så den rigtig kan sætte sig.
Næsten dag – eller efter 4 timer – løftes kagen op ved hjælp af bagepapiret. Brug en god, skarp kniv til at skære kagen i firkanter, skyl kniven under varmt vand og tør den, hver gang du har lavet et snit. Det giver det pæneste resultat.
Slut på en hyggelig dag med nogle SKØNNE og HYGGELIGE mennesker – og mændene lod også til at hygge sig med hinanden. Det er jo altid lidt af et lotteri, når de sådan bliver “påtvunget” hinandens selskab, men der var i hvert fald ingen klager fra kæresten bagefter – og børnene så også ud til at hygge sig *S*
Jeg håber på flere hyggelige timer med Heidi og hendes skønne familie…….
Samme dag for et år siden
- Pizzadej med rugmel og grillet aubergine og squash med citron, hvidløg og mynte............ - 2011
- Flamküche (pizza med creme fraiche, bacon, løg og ost).... - 2010
- Shrimp Fajitas (Reje fajitas)........... - 2010
- Karry-karry med kylling ("Vild med vegetar" Louisa Lorang, Lindhardt & Ringhof) - 2009
- Marmorkage (BoligLiv nr. 6/2009)......... - 2009
- Prinsessen............. - 2007
- Vanilieis med ristede hasselnødder og karamelsauce................ - 2006
- Pasta med hjemmelavet pesto og grillet teriyaki svinemørbrad........... - 2006


















