Køleskabsdagbog, dag 5 – del 2: Sprød salat med grillost og rucolapesto, lime-/chipotle marinede svinekoteletter og auberginefad……….
Chipotle-/limemarinaden……..
Aubergine skære i tynde skiver på langs, dryppes med olie og krydres….
Tomatsovsen, som blev kogt tidligere på dagen, tilsat masser af frisk basilikum…..
Smør et fad let med lidt olie og fordel halvdelen af tomatsovsen i bunden af fadet……..
Ricotta, revet mozarella, friskrevet parmesan, oregano, timian, basilikum og æg……..
Blandes sammen…….
De færdigbagte aubergineskiver……
Halvdelen lægges ovenpå tomatsovsen……
Osteblandingen fordeles ovenpå…….
Resten af aubergineskiverne lægges ovenpå…….
Og så det sidste af tomatsovsen…….
Efter det har bagt lidt i ovnen, lægges frisk mozzarella ovenpå…….
Det færdige fad…….
Gulerødder steges til de er sprød-møre…….
Derefter steges svampe, peberfrugt og hvidløg…..
Det hele vendes sammen……
Grillost steges og skæres i tern – slut af med rucolapesto…….
Aftenens tallerken…….
Dag 5 i afprøvning af AEG Pro-Fresh køle-/fryseskab:
Menuen i dag stod på nogle lækre, tykke svinekoteletter med ben, som jeg fandt i vores lokale SuperBrugs den anden dag. Jeg lavede en lækker marinade til dem, som de fik lov til at ligge i nogle timer.
Vi grillede på vores lille Smokey Joe og de blev super lækre!!! Masser af smag og super saftige, sådan skal koteletter være. Min antiparti for koteletter svinder lidt mere, for hver gang jeg laver dem…..
Som tilbehør lavede jeg en sprød salat af nogle af de resterende grøntsager (som stadig er sprøde og lækre), noget grillost og resten af den rucolapesto, som jeg lavede den anden dag. Desuden et lækkert auberginefad med ostefyld, som var et HIT!!
Til auberginefadet, brugte jeg noget af den tomatsovs som jeg har haft stående på komfuret i dag. Du kan lave din egen, købe en du godt kan lide eller bruge Sugo della Casa (som kan købes i bl. a. SuperBrugsen).
Vi nød aftensmaden i fulde drag ude på vores terrasse, bedre bliver det bare ikke………..
Chipotle-/limemarinade til 2 store koteletter:
½ dl rapsolie
saft af 1 lime
1 tsk. chipotle i Adodo puré
salt, friskkværnet peber
2 tsk. rørsukker
Desuden:
2 tykke koteletter med ben
Pisk ingredienserne til marinaden sammen og hæld den i en pose. Kom koteletterne ned i og massér marinaden godt ind i kødet. Læg det i køleskabet og lad det trække i i mindst 2 timer, gerne natten over.
Tag ud af køleskabet ½ times tid inden de skal grilles. Grill over godt varme kul i ca. 4 minutter på hver side (alt efter tykkelse). Pak dem ind i stanniol og dæk med et viskestykke, lad dem stå og trække i ca. 10 minutter, så skulle de være perfekte.
Sprød salat med grillost, 2-3 pers.:
1 grillost
3 gulerødder, vasket og skåret i skrå, tykke skiver
olivenolie
blade af 2 stilke timian
1 grøn peberfrugt, skåret i store tern
1 gul peberfrugt, skåret i store tern
1 rød peberfrugt, skåret i store tern
1 bakke østershatte, rengjorte
½ bakke markchampignon, rengjorte og skåret i kvarter
2 fed hvidløg, knust og finthakket
salt, friskkværnet peber
rucolapesto
Kom lidt olivenolie på en pande og varm det op. Læg gulerodsskiverne på, drys med salt, friskkværnet peber og timian. Lad dem brune, så de karamelliseres, men de skal stadig være sprøde. Tag dem af varmen.
Tilsæt så peberfrugter og krydr med lidt salt og friskkværnet peber, steg dem i et minuts tid. Tilsæt svampe og hvidløg, lad det stege i et par minutter – peberfrugterne skal stadig være sprøde. Smag til. Kom det hele over til gulerødderne.
Læg osten på panden og steg i et minuts tid på hver side, til de er gyldent. Skær i tern og kom over til grøntsagerne. Dryp med rucolapesto og server varm/lun.
Parmesanfad, 2-3 pers.:
1 aubergine, skåret i ½ cm. tykke skiver på langs
ca. 4 dl tomatsovs
salt, friskkværnet peber
hvidløgspulver
olivenolie
1 bæger ricottaost
1 håndfuld revet mozzarella
ca. 20 g fintrevet parmesan
1 æg
lidt frisk timian, hakket
lidt frisk oregano, hakket
lidt frisk basilikum, hakket
½ kugle frisk mozzarella (kan udelades, men jeg havde noget der skulle bruges)
Forvarm ovnen til 200 grader (varmluft). Læg aubergineskiverne på en bageplade med bagepapir, dryp med lidt olivenolie og drys med salt, friskkværnet peber og hvidløgspulver. Sæt i ovnen i ca. 15 minutter, til de er blevet gyldne. Tag dem ud og lad dem køle lidt af.
Bland ricotta, mozzarella, parmesan, æg, salt, friskkværnet peber og krydderurter, til det er en samlet masse.
Smør et ovnfast fad med lidt olivenolie. Kom halvdelen af tomatsovsen i fadet og fordel halvdelen af aubergineskiverne ovenpå. Fordel osteblandingen, resten af aubergineskiverne og slut af med resten af tomatsovsen.
Dæk med stanniol og sæt tilbage i ovnen i ca. ½ time. Tag stanniol af, fordel den friske mozarella ovenpå (hvis du bruger det), hvis ikke så fjerner du bare stanniol. Sæt tilbage i ovnen i ca. 10 minutter. Server straks.
I går var vi hos nogle venner og spise aftensmad, hvilket jeg nød, dejligt med sådan en friaften og selskab af skønne mennesker.
I dag har vi bare slappet af. Det var meningen at jeg ville have været til Svendborg til det fødevaremarked som Kulinarisk Sydfyn holder, men kræfterne rakte ikke. Så det blev til en hygge dag herhjemme med masser af afslapning og madlavning.
Håber at I alle derude har haft en SKØN weekend!!

















