Kyllingeschnitzel med parmesan og rosmarinkartofler og søde peberfrugter (Spis Bedre nr. 6/2011)
Topping til kartoflerne……
Bagekartofler skæres i skiver og drysses med lidt salt…….
Topping kommes ovenpå……..
Kyllingebrystfileterne steges…….
Peberfrugter kommes på panden, sammen med lidt sukker, salt og friskkværnet peber……..
Vand hældes ved og koger op. Kyllingestykkerne skæres i stykker og lægges ovenpå…..
De færdige kartofler…….
Aftenens tallerken…..
Menuen i aften har stået på en ret fra det seneste Spis Bedre (nr. 6/2011), nemlig kyllingeschnitzel med parmesan og rosmarinkartofler og søde peberfrugter.
Kartoflerne var vi helt pjattede med. Den sprøde topping var virkelig lækker!! Peberfrugterne var jeg ikke så vilde med, de var for søde for mig.
Jeg kom lidt BBQ Mesquite (fra Santa Maria) på kyllingebrystfileterne, det smagte skønt og jeg tror, at jeg vil komme til at bruge den en del i sommer. Jeg kan forestille mig at den vil være skøn til rejer og steaks.
I opskriften står der 2 bagekartofler til 4 personer. Vi er jo kun 2, men jeg lavede altså 3 bagekartofler – de var nu heller ikke så store – men vi var sultne, for vi kom lige fra tennistræning…..
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.
Kyllingeschnitzel med parmesan og rosmarinkartofler og søde peberfrugter (Spis Bedre nr. 6/2011), 2 pers.:
2 kyllingebrystfileter
salt
BBQ Mesquite
1½ rød peberfrugt i skiver
3/4 dl vand
3/4 tsk. sukker
salt, friskkværnet peber
lidt olie
Parmesan og rosmarinkartofler:
2-3 bagekartofler, skrubbet og skåret i 1 cm. tykke skiver
Maldon salt
nåle fra 2 stilke rosmarin, finthakket
½ hvidt flute, kun indmaden
1 dl friskrevet parmesanost
1½ spsk. rapsolie
½ tsk. hvidløgspulver
Dup kartoffelskiverne tørre og læg dem på en bageplade. Smuldr indmaden fra fluten til krummer og bland med rosmarin, friskkværnet peber, hvidløgspulver, parmesanost og olie. Fordel det ovenpå kartoflerne og sæt i en 225 grader varm ovn (varmluft) i ca. 20 minutter eller til de er gyldne og møre.
Læg film på et skærebræt og læg kyllingefileterne på. Læg også film ovenpå og bank så fileterne lidt ud, så de bliver lige tykke over det hele. Varm lidt olie op på en pande og krydr kyllingefileterne med BBQ Mesquite og salt. Steg til de er netop gennemstegte. Tag dem af og dæk med stanniol. Kom peberfrugterne på den samme pande og steg i et par minutter. Kom salt, friskkværnet peber og sukker på og steg i yderligere et par minutter. Hæld vandet ved og lad det koge op.
Skær kyllingefileterne i mindre stykker og læg ovenpå. Server straks med kartoflerne.
Hold da op hvor har jeg været meget i tvivl i de sidste dage, tvivl om hvordan bloggen skal fortsætte. Skal jeg lave helt om på den for at tækkes andre – men ikke have hjertet med i det – eller skal jeg forsætte som jeg har gjort hele tiden: blande det sure med det søde. Dele mine oplevelser og tanker med jer?? skrive fra hjertet og så tage de knubs det giver??
Der er mennesker derude der truer mig med “bål og brand” (hvilket betyder fængselsstraf og retssager). Der er mennesker der foreslår at jeg bare laver noget mad og koncentrerer mig om det – og holder min blog fri for fnidder og “intriger”. Der er mennesker der giver udtryk for at de ikke gider at læse noget om mig og mit liv, men bare vil have nogle opskrifter.
Først vil jeg lige slå fast, jeg bliver ALDRIG sådan en blog som bare lirer en opskrift af og så er det det. Hvis du ikke vil læse om mig og mit liv, så må du enten springe det over eller springe min blog over.
Min blog er min dagbog. Ja, jeg laver meget mad og poster opskrifter og billeder, men mit liv er også andet end det – og det vil min blog afspejle.
Nej, jeg synes ikke det er sjovt at jeg skal forholde mig til usandheder der bliver skrevet om mig fra en anden madblogger, men det er jo så altså en del af mit liv og noget jeg bliver nødt til at forholde mig til.
Nej, jeg gider da heller ikke hele tiden føle at jeg er rodet ind i alt muligt og jeg kan da godt se at det kan give et noget negativt billed af mig, men sådan er det altså. Så længe jeg ved at jeg er 100% ærlig overfor mig selv og mine læsere, så kan jeg jo ikke gøre mere. Hvad I derude så vil tro, har jeg jo ingen indflydelse på. Jeg kan gøre min hoser nok så grønne (sikke da et udtryk!), men jeg kan jo ikke ændre jeres indtryk af mig. Jeg kan bare blive ved med at være mig………
Jeg tror at nogle gange så forventer læsere af blogs, at man som blogskriver skal tilpasse sig krav og forventninger udefra. Men for mig er en blog jo personlig – eller det er i hvert fald det jeg har gjort den til. Den er min dagbog, der jeg skriver om mit liv både når det er sjovt og når det ikke er. Der hvor mine følelser kan ses, der hvor jeg skriver med hjertet og der hvor jeg letter mit hjerte.
Jeg er SÅ glad for alle mine læsere og uendelig beæret over at så mange vil læse med herinde, tro ALDRIG andet. Selvfølgelig er jeg smigret og glad over at andre gider at læse hvad jeg skriver – men – og der er et stort MEN! Jeg skriver først og fremmest for mig selv, alt det andet – de mange læsere, samarbejdsaftaler osv – det er frynsegoder. Goder jeg sætter pris på, som jeg er stolt af og som jeg glæder mig over – men jeg ville stadigvæk skrive hvis de/I ikke var der.
Jeg ved godt at det er let for mig at skrive, fordi jeg nu har så mange læsere, men det er min ærlige mening. Hvis mit hjerte ikke er med i det jeg laver, så kan jeg lige så godt stoppe. Det lyder så flot når jeg skriver at jeg giver et lille stykke af mig selv hver gang jeg skriver, men sådan føler jeg det.
Alle os der har blogs gør det på forskellige måder og sådan skal det være. Dette er den måde jeg har valgt, fordi det er sådan jeg er og sådan vil bloggen forblive fremover. Jeg bliver nødt til at være tro mod mig selv, for at kunne forsætte.
Mit håb er selvfølgelig at I stadig vil læse med og at jeg ikke har skræmt jer alt for meget. Til dem der ikke vil, beklager jeg meget, men jeg kan ikke gøre det på andre måder………
)
