Newyorkerbyheart

Salatfad med nye kartofler, æg og varmrøget laks………

 Dressing med tørret dild og frisk mynte…….

 Salatfadet klar til servering, fra oven og ned: grillede oliven, hårdkogte æg, spinat, nye kartofler, varmrøget laks og lækre tomater…….

Aftenens tallerken…….

Efter vores tur i Legoland, var jeg lidt træt, men der var stadig nogle ting der skulle gøres. Der lå en KÆMPE stak vasketøj der skulle lægges sammen. Af en eller anden grund, så sker det ikke når det tages ud af tørretumbleren, det bliver bare liggende der på bordet!! Sker det også for jer???? *S*
Well, nu er der da i hvert fald rent bord på den front……

Jeg skulle også lige have lavet marinaden til de sticky chicken, som vi skal have i morgen. Grill sæsonen er ikke rigtig startet inden vi har fået sådan en omgang og det står på menuen nogle gange hver sommer. Sådan har det været lige siden første gang jeg lavede dem og sådan vil det blive ved med at være. Det er en af de opskrifter som jeg aldrig ændrer på, men i dag blev der alligevel ændret en ganske lille smule, jeg håber ikke kæresten opdager det. Jeg brugte æblecidereddike, hvor jeg plejer at bruge hvid eller rød balsamico og i stedet for almindelig chilipulver, brugte jeg chipotle pulver. Nu ligger kyllingelårene så og hygger sig til i morgen, hvor de skal på grillen. Jeg glæder mig allerede…..

Husk, at hvis I bliver fristet til at lave dem så er tricket at forstege dem lidt i ovnen og så ellers på grillen over inddirekte varme, hvor de pensles igen og igen med den gemte marinade. Mellem hver gang lægges låget på grillen. Bliv ved til lårene er gennemstegte og nærmest “lakerede” af marinaden, så er de helt rigtige. Men pas på, de kan godt blive lidt vanedannende…….

Det var egentlig meningen at jeg skulle have spillet tennis i dag, men min krop sagde nej. Jeg har haft en del smerter de sidste dag og da vi skal have gæster på lørdag – og jeg jo også gerne skal kunne lave noget mad og gøre rent inden de kommer – så valgte jeg tennis fra i dag. Kæresten var oppe og spille et par timer sammen med de andre. Om torsdagen er der “spil-sammen-aften” hvor man bare møder op og så spiller alle mod alle, ret hyggeligt.

Vi skulle jo også have noget aftensmad og jeg fik inspirationen fra denne skønne salat side – eller den handler mest om salater.
Oprindelig var opskriften sådan her, men jeg endte med et noget andet resultat. Jeg lavede en dressing med creme fraiche i stedet for og byttede rucola ud med baby spinat. Desuden tilsatte jeg nogle lækre tomater – forskellige sorter – som jeg har fundet i Netto og nogle hårdkogte æg. Alt i alt blev det en virkelig lækker aftensmad, som jeg gerne laver igen. Den kan jo varieres efter hvad man har og kan lide.
Friskbælgede ærter vil også være godt, det samme med radiser. Der kan bruges forskellige salattyper, måske noget rygeost, andre oliven, snackpeber osv osv. De oliven jeg brugte er de grillede fra Fakta, som jeg har et mindre afhængighedsforhold til…..

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.

Salatfad med nye kartofler, æg og varmrøget laks, 2 pers.:
passende mængde, små nye kartofler, skrubbet
1 stk. varmrøget laks, skind fjernet og kødet plukket i mindre stykker
grillede, grønne oliven (fra Fakta)
50 g frisk baby spinat, godt skyllet og slynget tør
4 æg, hårdkogte og skåret i tern
gode små tomater, gerne i forskellige farver, halveret eller skåret i kvarter

Dressing:
2 dl creme fraiche 9%
1½ spsk. tørret dild
lidt frisk mynte, hakket
saft af 1/4 citron
salt, friskkværnet peber
Kog kartoflerne i 5 minutter i letsaltet vand og lad dem så trække i et par minutter i det varme vand, til de er netop møre. Hæld vandet fra og damp den tørre på eftervarmen på kogepladen, ryst gryden af og til.
Skær spinaten i strimler. Skær evt. kartoflerne i mindre stykker. Anret de forskellige ting på et fad eller kom dem i en skål, du bestemmer.
Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag den til. Server, evt. med noget lækkert brød.

Print Friendly
Tilbage

14 kommentarer


  1. Jun 2, 2011
    11:25 pm

    Julie

    Helt sikkert en ret, jeg skal prøve!
    – God inspiration 🙂


  2. Jun 2, 2011
    11:32 pm

    Peggy

    This looks like such a lovely meal =)


  3. Jun 2, 2011
    11:42 pm

    Ungersvenden

    Det ser lækkert og rigtig sommer-agtigt ud!

    – Ungersvenden


  4. Jun 3, 2011
    7:00 am

    Vibeke

    Salat er helt klart ensbetydende med at det er sommer og den ser godt nok lækker og indbydende. Den må jeg prøve!


  5. Jun 3, 2011
    9:38 am

    Piskeriset

    Det lyder også som en skøn blanding – og 'farlig' blog, du har linket til. Tror lige jeg skal kigge mere på den. Tak 🙂


  6. Jun 3, 2011
    11:02 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Julie!

    Jeg tror ikke jeg har set dig herinde før, velkommen til og tak fordi du giver dig til kende 🙂

    Det kan varmt anbefales og det kan jo laves med meget andet end laks. Du kan vælge slet ikke at bruge kød eller skinke, kylling, oksekød osv…

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Jun 3, 2011
    11:02 am

    Newyorkerbyheart

    Hi Peggy,

    I was so good! 🙂

    My best,
    Birthe


  8. Jun 3, 2011
    11:02 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Ungersvenden!

    Meget sommerligt og super lækkert 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Jun 3, 2011
    11:03 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Vibeke!

    Tak 🙂 Jeg er vild med salater til aftensmad om sommeren – well, også om vinteren faktisk – det er så dejligt og smager jo skønt…..

    Mange hilsner
    Birthe


  10. Jun 3, 2011
    11:04 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Det er en SKØN blog og de laver altså nogle virkelig lækre ting 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  11. Jun 3, 2011
    4:12 pm

    Misbah

    Vasketøj og mig har en lang historie;)
    Skøn salat og skøn hjemme side tip. Nyde det gode vejr.
    Mange solrige hilsner Misbah


  12. Jun 3, 2011
    4:44 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Misbah!

    Det er en dejlig salat, som kan varieres i det uendelige 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  13. Jun 3, 2011
    8:01 pm

    Bettelaus

    Hejsa Birthe,

    Uhmmm den salat emmer jo bare så meget af sommer – elsker laks, som sagt tidligere, så mon ikke jeg skulle lave denne salat en aftenstund, når lille manden er kommet i seng og vi to ''gamle'' skal sidde og hygge med et lille glas hmmm et eller andet 😉

    Lækkert ser det ihvertfald ud

    Knus Rikke


  14. Jun 3, 2011
    10:56 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Rikke!

    Det er bare sådan en lækker salat og så kan den jo ændres i det uendelige 🙂

    KH
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!