Butterdejssnegle med oliventapanade, rejecocktail – american-style og endnu en pizzadej…………..
Oliventapenade – og ja, det ser ikke særlig appetitlig ud – men det smager skøøøønt……..
Butterdej rulles ud og tapenade kommes på…….
Rulles sammen og skæres ud til små snegle…….
Klar til pigerne kommer…….
Jeg lavede nogle små butterdejssnegle i dag, men oliventapenade. Nemt, enkelt og lækkert – synes jeg……
Oliventapenade:
1 dl sorte oliven
½ dl kapers
1 fed hvidløg
olivenolie
1 ansjosfilet (kan udelades)
salt, friskkværnet peber
Kom oliven, kapers, hvidløg og ansjos (hvis du bruger det) i en blender sammen med lidt olivenolie. Kørt til det er en samlet masse og tilsæt evt. mere olie, for at få den konsistens som du ønsker. Smag til med salt og friskkværnet peber
Butterdejssnegle med oliventapenade:
2 plader frosset butterdej, optøet
oliventapenade
Drys lidt mel på køkkenbordet og rul hver plade ud for sig – hvis du vil have små snegle – eller samlet (hvis du vil have store snegle). Jeg kan godt lide de små snegle
Rul dejen sammen som en roulade og skær dem ud. Sæt dem på bageplade og sæt i ovnen ved 200 grader i 10-13 minutter, til de er gyldne og sprøde. Lad dem afkøle, inden servering.
Bladselleri, løg, laurbær, salt, peberkorn og hvidvin kommes i en gryde sammen med vand og koges op…….
De rå tigerrejer kommes i og gryden tages af blusset……
Når rejerne har skiftet farve og er blevet faste, hældes vandet fra og rejerne afkøles…….
Cocktailsovsen…..
…..kommes op i små glas……..
De kolde tigerrejer, sættes på glassets kant…….
Pizzabagning i det fri……..
Lækre pizzaer fra den lille pizzaovn……..
Andrea havde lækre citronsnitter med………
I dag har jeg haft besøg af Anne og Andrea – og det har jeg glædet mig til lige siden det blev bestemt. Sidste gang Andrea skulle besøge mig, blev jeg nødt til at aflyse, men nu skulle det være. Det har været nogle virkelig hyggelige timer……
Jeg prøvede på ikke at lave alt for meget og ikke at gå helt amok med rengøringen – håber ikke at de lagde alt for meget mærke til det – men i stedet hygge mig og bare være til stede.
Jeg bestemte mig dog for at lave en lille appetitvækker, som vi kunne nyde mens pizzaovnen blev varm. Mit valg faldt på en rejecocktail, på traditionel amerikansk vis – sammen med nogle små butterdejssnegle med oliventapenade.
Jeg havde også lavet en portion vandmelon-lemonade, som læsker dejligt i sommervarmen…….
Jeg er vild med den amerikanske måde at lave rejecocktail på. De bruger store rejer og selv sovsen er både sød, lidt syrlig og stærk, hvilket spiller godt sammen med de milde rejer……
Amerikansk rejecocktail, 3 pers.:
15 rå tigerrejer med skal, frosne
4 dl vand
1½ dl tør hvidvin
1 løg, skåret i grove stykker
1 stilk bladselleri, skåret i grove styker
2 små laurbærblade
10 hele peberkorn
lidt salt
Cocktailsovs:
½ dl chilisovs (helst fra Heinz)
1½ dl ketchup (også gerne Heinz)
frisk, fintrevet peberrod efter smag
Kom hvidvin, vand, bladselleri, løg, peberkorn og salt i en gryde og bring i kog, lad det koge i 5 minutter. Kom de frosne rejer i og tag gryden af varmen. Læg låg på og lad dem stå i 10-15 minutter, til rejerne er blevet lyserøde og faste – men pas på at de ikke får for meget!
Hæld vandet fra, kom rejerne i en skål og sæt dem i køleskab, hvor de skal køle helt af. Helst til dagen efter.
Cocktailsovs:
Bland det hele sammen og smag til. Du bestemmer selvfølgelig selv hvor meget peberrod du bruger, men den skal helst være lidt stærk.
Servering:
Pil skallen af rejerne, men lad haleviften sidde på. Skær dem op i ryggen og fjern den sorte tarm. Kom cocktailsovsen op i små glas eller skåle og sæt rejerne på kanten. Stil på køl til de skal serveres eller server med det samme.
Jeg havde igen stillet bord op udenfor, så vi kunne stå derude og lave pizzaerne. Anne agerede fyrmesteren, som fik gang i ovnen, det er hun ret god!!!
Vi fik lavet en masse pizzaer og til sidst var jeg så mæt, så jeg knap kunne rokke med ørerne. Men det var faktisk helt dejligt at få en pizza igen, det er ved at være et stykke tid siden vi sidst har haft gang i den lille pizzaovn.
Denne gang lavede valgte jeg en pizzadej fra Lone Kjær – og jeg lavede den i min bagemaskine i går og lagde det så bare på køl. Dejen tog jeg så ud i god tid, så den kunne nå at få stuetemperatur. Skøn dej at arbejde med. Jeg lavede 1½ portion og det kunne lige være i min bagemaskine.
Jeg brugte fuldkornsdurum i stedet for almindelig durummel. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…….
Pizzadej med fuldkornsdurum (fra Lone Kjær):
½ pakke tørgær
3 3/4 dl vand
3 tsk. groft salt
300 g fuldkornsdurum
ca. 225 g italiensk hvedemel (tipo 00)
Kom det hele i bagemaskinens beholder og sæt den på dej-programmet (det taget 1½ time inkl. hævning). Hold lige øje med i starten, at der er nok mel/væske ved.
Når maskinen er færdig, slås dejen ned på et meldrysset bord og så er dejen klar til brug – eller den kan pakkes ind og lægges i køleskab – hvor den kan holde sig i et par dage.
Efter vi var færdige med at spise alle pizzaerne, kunne vi lige nå at smage Andrea’s citronsnitter, som hun havde været så sød at medbringe – og endda efterlade resten hos mig
De er virkelig lækre, dem må jeg altså prøve at bage selv engang……
TAK pige, for en SKØN og HYGGELIG dag, det var dejligt at se jer! Jeg håber ikke at Andrea kedede sig alt for meget med al den New York-snak, for Anne lider af New York-gitis, ligesom mig. Hvornår skal vi på den madblogger-tur til” the big Apple”?????
Tilbage


















