Makronsnitter a la Lone Landmand………
Mel, rørsukker, bagepulver og smør, køres sammen i en foodprocessor…..
Æggeblommer tilsætte og det køres til en smuldrende masse…..
……..som presses ud i en bradepande…….
…….og forbages…….
Marcipan-massen……
Syltetøj og chokolade bredes ud på den forbagte bund……
Derefter kommes marcipanmassen på i klatter, for det er umuligt at brede ud…..
Den færdigbagte kage…..
Skæres ud i tern og så skal der spises…..
Jeg er inde i en periode hvor jeg sover dårligt – altså værre end jeg plejer – hvilket er ret slemt! Jeg vender og drejer mig – og bliver opsøgt af Anette i drømme og tanker. I nat har jeg sovet så få timer – afbrudt søvn – så det lige så godt kunne være noget jeg har drømt. Jeg er i en periode hvor alt minder mig om hende: en sang, et digt, en mail, noget mad, Paris osv.
Jeg går konstant rundt med en klump i halsen og har bare lyst til at trække dynen op over hovedet og tude i flere dage.
Det piner mig, at jeg ikke var der i de sidste dage, de sidste timer – og jeg tror, at det ALTID vil pine mig.
Jeg tænker på om jeg fik sagt hvor meget jeg holdt af hende, den sidste gang jeg talte med hende. Jeg er så ked af at vi ikke fik lov til at besøge hende en sidste gang og være sammen med hende nogle timer. Den rejse der var betalt og bestilt – og som skulle have fundet sted få uger efter den dag hun døde. Det fylder helt enormt i mit liv lige nu……………..
Et eller andet måtte jeg jo lave for at aflede mig selv og det eneste andet jeg kan lave er at lave noget madrelateret! Jeg valgte at bage………..
Jeg havde set en opskrift på makronsnitter hos Lone Landmand, som jeg bare måtte afprøve, så den blev det. Jeg skar en hel del i sukkeret og tilsatte lidt mere marcipan. Jeg brugte en blanding af fuldkernemarcipan og almindelig marciapn. Selvom jeg skar så meget i sukkeret blev den alligevel ret så sød, men smagen fejler bestemt ikke noget.
Jeg havde ikke nok mørk chokolade, så jeg blandede det med noget hvid chokolade.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……..
Makronsnitter (fra Lone Landmand), 1 stor bradepande:
450 g hvedemel
250 g koldt smør, skåret i tern
2 tsk. bagepulver
225 g rørsukker
4 æggeblommer
Fyld:
2 dl god jordbærmarmelade
75 g god, mørk chokolade, hakket
50 g hvid chokolade, hakket
Marcipanmasse:
4 æggehvider
200 g flormelis
75 g fuldkernemarcipan, groftrevet
200 g marcipan, groftrevet
½1 tsk. mandelessens
Forvarm ovnen til 175 grader (ikke varmluft).
Beklæd en stor bradepande (den der hører til ovnen) med bagepapir. Kom mel, sukker og bagepulver i en foodprocessor og tilsæt det kolde smør. Kør til smørret er findelt i melet. Tilsæt æggeblommerne og kør til det bliver en grynet masse, den behøver på ingen måde at være en sammenhængende dej.
Du kan også gør dette med håndkraft, bare kom mel, sukker og bagepulver i en skål. Smuldr smørret i og tilsæt æggeblommerne. Arbejd det sammen, til du får den grynede masse.
Hæld den grynede masse i bradepande, fordel det så der er et lige tyk lag over det hele og pres det godt sammen. Sæt i ovnen og forbag i 15 minutter. Tag ud og lad det bunde køle lidt af.
Pisk imens æggehvider, marcipan, mandelessens og flormelis sammen med en el-mikser, til du har en tyk masse.
Når den forbagte bund er kølet noget af, fordeles syltetøjet på dejen og derefter drysses med chokolade. Fordel marcipanmassen i klatter ovenpå – det skal være i klatter – for ellers er det umulig at fordele.
Sæt i ovnen igen, skru op til 200 grader (ikke varmluft) og bag i 15-20 minutter, til den er gylden. Tag den ud og lad det den køle helt af, inden den skæres i tern og serveres.
Den anden dag kom vores naboer over med disse 2 smukke, røde roser. De har plantet roser og disse var de 2 første og dem syntes de at jeg skulle have, det berører mig altså dybt sådan noget!!
Da jeg fik dem var de ikke sprunget helt ud, men her de sidste par dage har de foldet sig ud og se nu hvor smukke de er. De dufter også helt magisk, jeg er så glad for dem……..
Chilimarinerede rejer, grillede artiskokker, oliven, lidt hønsesalat med bacon og marineret rucolasalat med skinke og kugler af Galia melon…….
Grillet ribeye, bagekartoffel med kryddersmør, lidt grillet kylling og lidt grønt……
Lidt ost, syltede abrikoser(??) og lækker frisk frugt med råcreme…….
I aften har vi været ude og spise sammen med et hold venner og lige nu er jeg bare stop mæt! Vi spiste på Skibelund Krat, hvor de havde grillaften, med tag-selv forret, hovedret og forret til kr. 199,- pr person.
Til forret var der:
- chilimarinerede rejer
- hønsesalat med ananasringe og bacon
- rucolasalat med skinke og melonkugler
Hovedret:
- grillede ribeye steaks
- grillede kyllingebryst
- grillede spareribs
- grillede pølser
- pastasalat
- bagt kartoffel
- kartoffelsalat
- salatbar
Dessert:
forskellige oste med tilbehør
frugtsalat med råcreme
Desværre var det for koldt til at sidde ude, restauranten har ellers en terrasse med en skød udsigt. Men maden var fin og fadene blev fyldt op hele tiden.
De chilimarinerede rejer, var måske ikke de mest spændende, men tilgengæld var hønsesalaten virkelig lækkert.
Det kød jeg smagte var også fint, tilbehøret var jeg ikke så meget for.
Fint lille udvalg af oste, som jeg tror tilfredsstillede de fleste. Frugtsalaten var virkelig lækker, med friskskåret frugt og en råcreme som duftede (og smagte) herligt af vanilje. Den var måske lige til den søde side, men der er jeg jo lidt vanskelig! *S*
Der var masser af betjening på, som fjernede vores tallerkner lige så hurtig som de var tømte (næsten), så vi bare kunne gå og tage rene tallerkner. Alt i alt en god aften til en yderst rimelig pris eneste minus: hver person skulle af med kr. 60,- for vand – helt ALMINDELIGT postevand. Ok, der var isterninger i, men alligevel, det synes jeg altså er tyveri ved højlys dag. Vi fik 2 kander isvand til vores bord og kom dermed af med kr. 240,- for de 2 kander!!! Alene det er nok til at jeg vil overveje det en gang til, inden jeg tager dertil og spise igen………….
Men ellers en skøn og hyggelig aften, i selskab med dejlige mennesker. Hvad mere kan man forlange af en fredag aften??
Samme dag for et år siden
- Vinderen af Pizzarette...... - 2011
- Græsk pastasalat (Alt for Damerne nr. 28/08)......... - 2009
- Laks- og rejefad..... - 2008
- Chilimarinerede kyllingespyd med kartoffel-/squashsalat, del 2..... - 2007
- Chilimarinerede kyllingespyd med kartoffel-/squashsalat, del 1...... - 2007
- Teknisk uheld, vi beklager................ - 2006

















