Newyorkerbyheart

Udflugt: Flensborg……..

26 juli , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Opskrifter, Udflugter (Trips) - Tags: , ,

 Jeg elsker dette sted i Flensburg……

 Smukt skib nede ved havnen…….

 Udsigt fra hvor vores frokostbord…….

 Udsigt fra vores frokostbord……..

 Jeg fik stegt rødspætte med friske fjordrejer og brasede kartofler – MUMS!…….

Dagens høst fra Citti – bemærk lige hvor god jeg har været til at beherske mig…….

Vejret var jo smukt i morgen – ok, formiddags – så vi besluttede at køre til Flensborg. Vi ville ned og gå lidt rundt i byen, sidde ved havnen og få en god frokost og så en tur i Citti, hvor vi aldrig har været – en stor fejl, har jeg kunnet set rundt omkring i blogland……

Vi fandt endelig et parkeringshus der havde ledige pladser og så gik turen ellers rundt i byen. Det er sådan en fin og hyggelig by. Mit yndlingssted er i den gamle bydel, hvor der er så hyggeligt – og en af baggårdene er specielt hyggelig. Der er små butikker og restauranter.

Vi var inde i Rossmann, for at købe små rejsestørrelser af forskellige ting. De har stort set alt i små størrelser, som jo passer perfekt når man skal ud og rejse, så der blev købt ind i rigelige mængder. De kostede kun ca. Euro 0,50 pr. stk. De havde alt fra vaskemiddel til tandpasta og deodoranter, perfekt til vores tur til New York senere på året…….

Efter at have gået rundt og shoppet lidt mere, spiste vi frokost nede ved havnen, helt ude ved vandet. Jeg fik en stegt rødspætter med brasede kartofler og friske fjordrejer. Kæresten fik sandart med en lækker sauce og kartofler – jeg var positiv overrasket over maden – og vi slap med knap kr. 300,-. Vejret var absolut skønt – og det var det hele dagen – solen skinnede og det var lige tilpas varmt.
Efter at have siddet og nydt udsigten og måltidet, gik vi lidt mere op på gågaden og blev enige om, at der lige kunne være en crepe med vaniljeis og ahornsirup 🙂

Så blev turen sat mod Citti, hvor vi som sagt aldrig har været før, men som jeg har hørt så meget godt om – og JA, jeg må give dem ret!!! Jeg blev helt glad i låget over at se alle de lækre ting, der kunne fås derinde. Alene grøntsagsafdelingen fik mig til at smile stort, sikkert til stor forundring for alle de andre kunder, det er altså ikke hverdag jeg ser SÅ lækre grønsager (desværre!!!). Jeg tror på, at vi som danskere ville bliver meget mere inspirerede til at spise sundere, hvis vi havde et større – OG bedre – udvalg. Hvis jeg kunne vælge ud fra alle de lækre grøntsager som jeg så i dag, hver dag, så er det ligefør jeg tror at jeg kunne blive vegetar – men også kun ligefør 🙂

Kæresten valgte at gå ind og blive klippet, det kunne han blive for Euro 15,-, så jeg snuste rundt imens. Jeg købte faktisk ikke det helt store, for jeg ved jo at turen går til New York og ikke så længe og jeg ved at vores skabe vil blive fyldt op af alt det som jeg vil slæbe med hjem derovre fra. Men det blev til nogle sorte, tørrede bønner som jeg længe har været på udkig efter og så fandt jeg mine yndlings dåsetomater af mærket Mutti. Jeg synes det er de bedste, men jeg har uendelig svært ved at få fat i dem! Jeg købte nogle dåser af almindelig hakkede tomater, cocktail tomater og San Marzano tomater – jeg vil prøve sat få dem til at strække så længe som mulig, selvom det nok vil være svært. Jeg købte også noget tomatsovs af samme mærke.
Ellers blev det bare til noget Arizona Ice Tea – som jeg jo er totalt forfalden til – BBQ sauce, pasta, Maraschino bær og en flaske Apfelschorle – som jeg også er ret glad for. Nå ja, så glemte jeg jo den sæk med pankorasp som jeg – endelig – fik fingre i. Jeg kunne kun få den i 1 kg’s pose, så det måtte jeg jo købe. Nu håber jeg at Anne måske vil dele med mig
Det blev faktisk også til et glas Nutella, bare et lille glas, for jeg har nogle jeg skal have afprøvet og dertil kræves der Nutella…….

Vi var hjemme igen ved 19-tiden, så det har været en hel lang dag, vi har været væk – men en SKØN og hyggelig dag. Vores aftensmad må I vente med at se til det næste indlæg…..

Indlæggene vil nok ikke komme så konstant som jeg plejer, idet vi jo holder ferie, så det bliver sådan lidt når der er tid og overskud til det. Ikke at vi skal noget særligt, men vi vil forsøge at komme ud og se lidt forskelligt her i Jylland.

Print Friendly
Tilbage

20 kommentarer


  1. Jul 26, 2011
    10:55 pm

    Bettelaus

    Hejsa Birthe,

    Lyder til I har haft en skøn dag i Flensburg. Du har ret i, at det er en skøn by og der er så hyggeligt og flot nede ved havnen. Skal nok derned senere på ugen, da vi alligevel skal over grænsen og have lidt proviant med hjem – kæresten er så glad for Pepsi Max, så det kan sagtens betale sig, at tage derned og handle.

    Jeg har det på samme måde, når der er ferie – burde jo have bagt en masse nye lækre sager, men der er ferie og vi laver så meget andet, men nu er ferien snart slut, så skal der nok blive bagt lidt igen he he he… skønt med ferie.

    Knus Rikke


  2. Jul 26, 2011
    11:15 pm

    Frøken Nim

    Arj hvor sjovt – jeg har selv været dernede i dag:D Jeg tømte bare hele citti i stedet for – indkøbene fyldte i hvert falde hele køkkenbordet:D Det var også min første tur til Citti, det skal helt sikkert gentages:D


  3. Jul 26, 2011
    11:19 pm

    Piskeriset

    Det har vel nok været en dejlig dag! Boede jeg så tæt på byen, kunne jeg også finde på at stikke forbi et par gange om året, for den lyder bestemt som et besøg værd. godt I fik hamstret lidt rejseudstyr 😉


  4. Jul 27, 2011
    1:08 am

    Kristine L. Hansen (CookieCrumble)

    Nøjh, hvor lyder det som en hyggelig dag Birthe 🙂

    Ps. jeg synes du er gooooood mht. beherskelsen 😉 Good giiiiirl 😀 , men sikke da nogle lækre ting du fik hamstret 😉


  5. Jul 27, 2011
    7:28 am

    heidi

    Citti er en guldgrube, intet mindre!
    Lyder som nogle hyggelige steder i har været – dem skal jeg vist lige have øremærket til næste gang turen går sydpå.


  6. Jul 27, 2011
    7:37 am

    MissMuffin

    Lækre sager Birthe!
    Sorte bønner og Pankorasp her jeg heller ikke rigtigt kunne opstøve, men det håber jeg, at jeg kan idag:)
    Nutella har vi altid på lager!
    Jeg elsker Nutella!!!!
    Jeg har også 2 opskrifter med Nutella liggende, som jeg skal ha afprøvet ved lejlighed. Ind til da spiser jeg det i store mængder på knækbrød og med jordbær på. Uhm..

    Dejligt med ferie:)
    Der skal også være plads til spontanitet og dovneri…


  7. Jul 27, 2011
    8:20 am

    Jimmy

    Hvor er det første billede fra? :o)


  8. Jul 27, 2011
    8:38 am

    Fru Wind

    Det lyder som opskriften på en rigtig dejlig dag.

    Vi tager også indimellem til Flensborg og synes også der er vældig hyggeligt i den gamle bydel… og ja, så kan man jo lige shoppe lidt i citti;o)

    Rigtig god ferie.

    Knus Line


  9. Jul 27, 2011
    9:33 am

    Tenna

    Ej, nogle flotte billeder du har taget. Det ser virkelig hyggeligt ud. 🙂


  10. Jul 27, 2011
    10:59 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Rikke!

    Det kan klart anbefales at tage til Flensborg og hygge sig en dag 🙂

    KH
    Birthe


  11. Jul 27, 2011
    11:00 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Frøken Nim!

    Så var det derfor der var så tomt på hylderne 😉
    Jeg skal klart også derned igen….

    Mange hilsner
    Birthe


  12. Jul 27, 2011
    11:01 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Vi må arrangere at du kommer herover igen og vi så kører en tur derned, det kunne være hyggeligt 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  13. Jul 27, 2011
    11:02 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Kristine!

    Det var virkelig hyggeligt 🙂

    Jeps, jeg er også ret stolt af mig selv, det kommer nok til at knibe mere med selvbeherskelsen når vi kommer til USA…

    Mange hilsner
    Birthe


  14. Jul 27, 2011
    11:03 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Heidi!

    Ja, det er det. Er så lige blevet gjort opmærksom på at der skulle være endnu en guldgrube dernede i Fördepark, det må jeg undersøge 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  15. Jul 27, 2011
    11:04 am

    Newyorkerbyheart

    Hej MissMuffin!

    Skal du derned i dag?? Jeg glæder mig til at lave noget mad med de sorte bønner 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  16. Jul 27, 2011
    11:04 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Jimmy!

    Fra den gamle del af Flensborg, inde i en baggård – der er SÅ hyggeligt. Omgivet af små lækre butikker og restauranter 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  17. Jul 27, 2011
    11:05 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Line!

    Næste gang tror jeg at vi skal en tur ud og sejle på fjorden, jeg tror at det er en dejlig tur 🙂

    KH
    Birthe


  18. Jul 27, 2011
    11:06 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Tenna!

    Velkommen herinde, tror ikke at jeg har set dig herinde før – og tak fordi du giver dig til kende 🙂

    Det kan varmt anbefales at tage til Flensborg og der kan også købes ind (tøj, sko osv.) med fordel…

    Mange hilsner
    Birthe


  19. Jul 29, 2011
    11:44 pm

    Ungersvenden

    Hej Birthe

    Spændende at se billeder fra jeres tur. 🙂 Sikke en udsigt.

    Dejligt med ferie og ture. Hvis I kommer forbi Aarhus, så er der jo efterhånden lidt kager, der venter på dig. 😉

    – Ungersvenden


  20. Jul 30, 2011
    3:16 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Ungersvenden!

    Tak, det var en rigtig dejlig tur 🙂

    Nå ja, det må jo hobe sig lidt op hos dig efterhånden….

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!