Newyorkerbyheart

Boganmeldelse: “Vores New York” af Anne Blume Futtrup og Sarah Holm Johansen……………

10 august , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Boganmeldelser - Tags:

Det er nok ikke undgået ret manges opmærksomhed – i hvert fald dem af jer der læser jævnligt med herinde – at vi snart drager mod byen over dem alle: New York. Det er ved at være nogle år siden jeg sidst har været der, så jeg glæder mig for viiiildt til et gensyn med byen.
For kærestens vedkommende er det første gang han skal stifte bekendtskab med den pulserende storby – og jeg håber inderligt – at han falder pladask for byen, ligesom jeg gjorde!!

For at komme lidt up-to-date med byen har jeg læst diverse bøger, bl. a. “Vores New York“, som er skrevet af Anne Blume Futtrup og Sarah Holm Johansen. Begge har boet i byen, Sarah bor der stadig, mens Anne er flyttet til New Jersey med mand og barn. Bogen tager udgangspunkt i de tos helt forskellige livssituationer: at være single og at have et barn med i en storby som New York…..

Bogen er fyldt med nogle skønne stemningsbilleder fra den by jeg har forelsket mig i og dem har jeg nydt rigtig meget at kigge på.
Indholdsmæssigt er den inddelt i forskellige kategorier, hvor de begge kommer med bud på gode steder og tips. Kategorierne er:
– Natur, kultur, afslapning og udflugter
– Shopping
– Restauranter
– Barer og natteliv
– Godt råd

Det er ikke den ultimative guidebog, til det synes jeg at den er lidt for ensporet og ret overfladisk, men den kan godt bruges som supplement til til god guidebog. Jeg har dog fundet ideer til et par steder, bl. a. Miss Lily’s (132 West Houston Street, mellem Sullivan og MacDougal Street), The Fat Radish (17 Orchard Street, mellem Canal Street og Hester Street) og så er jeg ret sikker på at vi skal med Roosevelt Tram over til Roosevelt Island (59th Street og 2nd Avenue).

Vores New York“. 176 sider. Bogen kan bl. a. købes hos Saxo til kr. 189,00.

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Aug 11, 2011
    12:23 pm

    LaTascha

    Jeg glæder mig så meget til at høre om turen når du kommer hjem. Vi skal også lige ha fundet en dag i næste uge, hvor du kan lege og hvor din fødselsdag forhåbentlig er vel overstået, så vi kan få lavet lange lister og tjekket links ud på computeren:-)

    Kærlig hilsen

    Anne.


  2. Aug 11, 2011
    12:38 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anne!

    Bare rolig, du kommer nok til at høre så meget, så du ville ønske at jeg ville stoppe 😀

    Du siger bare hvornår du kan, så skulle det være i orden, dog ikke mandage. Vi har jo meget vi skal nå – også have stiftet vores rejsebureau 😉

    KH
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!