Newyorkerbyheart

En 40 års fødselsdag i ord og billeder…………

De koldthævede, grove boller klar til at komme i ovnen………

Friskbagte og lækre……….

Kæresten havde hentet croissanter………

Fødselsdagsbarnet (mig) fik lov til at sove længe (hvilket jeg nu får lov til hver weekend), men der var uro i kroppen og jeg stod allerede op kl 09.30 😉
Jeg bagte de koldthævede grovboller, som jeg lavede dejen til i fredags. Jeg brugte denne opskrift, men skiftede halvdelen af solsikkekernerne ud med græskarkerner – og det blev de bestemt ikke dårligere af!
Kæresten havde hentet croissanter i Lidl, som har bake-off i deres butikker og deres croissanter er altså ganske udemærkede – og så koster det kun kr. 3,- for varme, friskbagte croissanter. Han købte nogle almindelige croissanter og nogle med nougat i. Dem med nougat i, var nu heller ikke at kimse af…..

Efter morgenmaden – som også bestod af blødkogte æg og melon – gjorde vi os klar til at komme ud af huset.
Forinden bankede det dog på døren og blomsterbuddet overrakte mig en stor og meget SMUK buket blomster. Blomsterne var fra verdens sødeste Anne og det rørte mig meget at hun havde tænkt på mig og sendt mig sådan en smuk buket. TAK, Anne!!

De smukke blomster fra Anne………

Vi besluttede os til at køre til Bogense, men ad de bitte små veje. Vi gjorde også lige et stop i Strib, desværre var vejret ikke det bedste, men det var dog tørvejr……

Stranden i Strib, med udsigt til Røjle Klint…….

Ved stranden er der også små kanoner og en smuk bænk, hvor man kan sidde og nyde udsigten og havluften……

På vejen til Bogense, småregnede det lidt, men da vi nåede frem var det igen tørvejr. Vi kørte ned i havnen, hvor er der så dejligt og hvor vi efterhånden har været mange gange. Vi spiste hos Juels Café og vejret var endda til at vi kunne sidde udenfor og nyde udsigten til vandet. Jeg fik 2 halve stykker rugbrød med fiskefilet og remoulade og krydderstegt ribbensteg med hjemmelavet agurkesalat og rødkål. Det smagte super dejligt, prikken over i’et ville have været, hvis rugbrødet havde været hjemmebagt. Kæresten fik en Juels burger, som så ganske tiltalende ud – og han sagde den var god………

Stor og smuk båd ved havnen i Bogense………..

Der var ingen der benyttede badebroen, denne overskyede dag…….

Den hyggelige havnefront i Bogense, hvor der om sommeren tit er levende musik……..

Min frokost………..

Vi havde inviteret kærestens søster og hendes kæreste med ud og spise om aftenen, de var desværre de eneste af familien der kunne. Vi havde valgt Kolvig i Ribe, hvor vi aldrig før har spist – og det skulle være sig at være et rigtig godt valg!!
Restauranten hedder faktisk Kolvigsgård og er bygget omkring 1600-tallet. Det var i en ganske kort periode Ribes rådhus. Omkring 1850 kom det Frederik Kolvigs eje og han lavede en købmandsgård i bygningen. Frederik Kolvig endte med at blive hollandsk konsul og var en meget agtet mand i Ribe – desværre gik han senere fallit.

Det er en virkelig hyggelig og smuk indrettet restaurant – og så har de også en dejlig udendørsterrasse lige ud til skibsbroen i Ribe – men desværre var vejret ikke til at sidde derude i går.
Vi fik vores bord og fik kigget på menukortet. Vi valgte en 3 retters menu. Kæresten, hans søster og hendes kæreste valgte unghanebryst til forret, jeg valgte Bresaula med kvellersalat, langtidsbagte tomater, soltørrede tranebær og mild chiliolie.
Desuden var der lækkert – hjemmebagt – brød på bordet (og smør selvfølgelig). Brødet smagte dejligt og havde en skøn, sej krumme.

Min forret………

Hovedretten var oksefilet på sprøde sommergrøntsager, stegte kantareller, persillesmør og kold esdragonsauce. Der kom kartofler og ekstra grøntsager ind ved siden af. Det var virkelig godt. Oksekødet havde masser af smag og var perfekt stegt. Kartoflerne var kogt helt perfekte – hvilket ikke altid er lige til – og den esdragonsauce, den kommer de i himlen for!!!
Det var en virkelig en ret stor steak vi fik og der var masser af kartofler og ekstra grøntsager til ved siden af. Det er meget længe siden jeg har fået en steak der var så god og med så meget smag – faktisk kan jeg ikke huske hvornår det sidst er sket…………..

Hovedretten………

Desserten var kærnemælks panna cotta med vanilje og citron. Ovenpå var der råsyltede bær. Skøn dessert og et perfekt punktum. Den var let syrlig pga. kærnemælken, men også cremet og MEGET lækker. De rå-syltede bær passede helt perfekt til og gjorde anretningen meget smuk at se på……

Desserten………

Alt i alt en god og meget positiv oplevelse – og det er i hvert fald ikke sidste gang vi har spist der!! Betjeningen var virkelig venlig og fik os til at føle os godt tilpas. De var opmærksomme og hele tiden til stede, men uden at vi følte at de kredsede om os. Maden blev præsenteret ved servering.
Borddækningen var fin, elegant og enkel.
Eneste minus var, at akustikken var lidt dårligt, så det var svært at tale sammen – måske også fordi vores bord var meget bredt. Vi kunne nemmere høre hvad der blev sagt fra bordet bag os (hvor Joan Ørting forresten sad) end følge samtalen ved bordet – og det var lidt træls. Men alt i alt: FANTASTISK og vi kommer gladeligt igen…….

Efter al den lækre mad var vi godt mætte, så vi gik lige en lille tur i Ribe skønne gader, inden vi kørte hjem og fik varm kakao med flødeskum og de LÆKRE guld træstammer fra Kageriget.

Kæresten og jeg havde jo aftalt ikke at give hinanden gaver i år, da vi jo skal over og rette op på Obama’s skræntende økonomi 😉 – men prinsessen har fået lov til at give gaver……….
Jeg fik et virkelig smukt og samtidig råt og maskulint ud – noget jeg har ønsket mig i ret så lang tid. Jeg er ikke til små pussenussede ure – og slet ikke guld – det passer slet ikke til mig. Dette er dog helt perfekt! Det er fint med lidt bling-bling, men samtidig har det også er råt udseende. Kæresten har ramt helt plet – eller som han sagde. Han havde haft nogen med hjem i udvalg og så havde prinsessen valgt med hendes egne små poter 😀

Mit nye ur……….

………….som jeg er ret vild med…….

Fra kærestens søster og kæreste fik jeg penge til et Apple TV, når vi kommer til New York, noget græsk honning (fordi de har været i Grækenland på sommerferie) – og så fik jeg mit helt eget “big apple”!!

Gaven fra kærestens søster og kæreste………

Alt i alt havde jeg en rigtig dejlig dag. Jeg lod “mørket” være bag mig og gik imod lyset – som jeg var blevet rådet til. Selvfølgelig sneg de mørke tanker sig ind af og til, men sådan tror jeg altid at det vil være. Det er ikke bare sådan noget man lige sletter – og det er ikke altid man kan styre tanker – jeg kan i hvert fald ikke.
Men det var væsentlig bedre end det plejer. Selvfølgelig var Anette også med mig i mine tanker – og hun ville have været stolt af mig. Hun sad på min skulder hele dagen og hviskede til mig: “godt gået, min pige!!!!”.

Slutteligt vil jeg sige TAK for alle de søde beskeder og lykønskninger jeg har modtaget herinde, på min personlige Facebook side, Newyorkerbyhearts Facebook side og via mail. TAK, I har gjort dagen til noget helt specielt!!!

I dag er jeg træt, som i TRÆT!! Det er sgu’ (pardon my French) alligevel hårdt at fylde 40 😉

Print Friendly
Tilbage

44 kommentarer


  1. Aug 14, 2011
    2:51 pm

    Misbah

    tillykke igen.
    Ditto til godt gået:)!!
    Det nogle dejlige gaver. hilsen Misbah


  2. Aug 14, 2011
    3:17 pm

    C'est La Vie By G.

    Forsinket tillykke – lyder som du har haft en rigtig dejlig dag 🙂

    /Gitte


  3. Aug 14, 2011
    3:53 pm

    Pandekagepiraten

    Endnu et tillykke fra mig 🙂 Det lyder som en rigtig dejlig dag!

    Hilsen Pandekagepiraten


  4. Aug 14, 2011
    3:55 pm

    Rikke

    Stort tillykke med de 40 år 🙂


  5. Aug 14, 2011
    4:13 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Misbah!

    Tusinde tak 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  6. Aug 14, 2011
    4:14 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Gitte!

    Tak, det var en dejlig dag 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Aug 14, 2011
    4:14 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Pandekagepiraten!

    Mange tak, det var en dejlig dag 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  8. Aug 14, 2011
    4:14 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Rikke!

    Tak 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Aug 14, 2011
    4:21 pm

    Piskeriset

    Jeg er glad for at høre, at dagen gik så godt. Og dejligt at prinsessen havde sparet lidt op, så hun også kunne give en gave – mon ikke hun har solgt en stor samling museskind? 😛


  10. Aug 14, 2011
    4:25 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Ja, hun er god den lille prinsesse! Det kan godt være det er museskindet der er solgt, i hvert fald tror jeg at hendes pengekat nu er tømt 😉 Vi har længe ledt efter lynlåsen til den pengekat, for den virker nogle gange uudtømmelig – men vi kan ikke finde den…..

    Mange hilsner
    Birthe


  11. Aug 14, 2011
    4:36 pm

    Bianca

    Som det så ofte sker er min tidsfornemmelse jo helt ude i skoven. Så her kommer et forsinket tillykke! Dejligt at læse at du havde en fantastisk dag, for det har du helt sikkert fortjent!
    Mørket slipper man desværre aldrig, men så er det dejligt at du er omgivet at mennesker, der giver masser af lys!
    Knus og mange fødselsdagstanker fra Bianca


  12. Aug 14, 2011
    4:40 pm

    Anita

    Et stort forsinket men velment tillykke med din runde dag. Det lyder til at din dag var fantastisk og minderne værd at gemme i hjertet. Den kan hentes frem når de mørke tanker banker på.


  13. Aug 14, 2011
    5:53 pm

    Camilla

    Hej Birthe,

    stort tillykke med i går – jeg tænkte på dig flere gange og tænkte om du kunne nyde dagen. Det lyder jo heldigvis som om det lykkedes for dig. Jeg er helt VILD med det flotte ur! Det er lige min stil, mon jeg skulle huske at vise det til husbonden, lol :o)

    knus
    Camilla


  14. Aug 14, 2011
    6:35 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Bianca!

    Tusinde tak – også for dine smukke ord og du har ret. Man skal omgive sig med mennesker der giv lys til ens tilværelse 🙂

    KH
    Birthe


  15. Aug 14, 2011
    6:35 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anita!

    Mange tak – og du har fuldstændig ret 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  16. Aug 14, 2011
    6:36 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Camilla!

    Mange tak 🙂

    Jeg er totalt vild med det ur, det er lige mig. Lige da jeg pakkede det tænkte jeg ok, der er godt nok mange sten på det ur!!! Men da jeg fik det pakket helt ud og så at urremmen var så rå og så uret i sin helhed – så vidste jeg bare at det var lig mig 🙂

    KH
    Birthe


  17. Aug 14, 2011
    6:44 pm

    Kristine L. Hansen (CookieCrumble)

    Kæmpe stort og forsinket tillykke herfra Birthe 🙂 Det ser ud til du havde en virkelig dejlig dag. Sikke et fint ur du fik dig, waauaee 🙂 I LIKE !!!


  18. Aug 14, 2011
    7:58 pm

    Skt. Helena

    Det lyder som en rigtig dejlig fødselsdag 🙂
    Tak for velkomsten – jo, jeg er ny her (med egen blog) – har dog fået inspiration af dine dejlige retter i et halvtårstid, tror jeg. Hos dig kan man altid finde en spændende opskrift.


  19. Aug 14, 2011
    8:15 pm

    Anna

    Hej Birthe.

    Forsinket tillykke med den runde dag. Lyder til at i havde en skøn dag sammen. Flot ur prinsessen fik valgt – det er en kat med god smag 😉 Jeg er heller ikke selv til ure (eller smykker for så vidt) der er alt for pussenussede..

    Mange hilsner fra Anna


  20. Aug 14, 2011
    8:39 pm

    Ungersvenden

    Hej Birthe!

    Forsinket TILLYKKE med fødselsdagen i går!!
    Jeg fik ikke skrevet det til dig i går, æj hvor træls, men så er lykønskningen bare dobbelt i dag. 🙂

    Det lyder til, at du havde en god dag. Fedt. Og maden der, nøj, den ser god ud!
    Jeg har selv været i Bogense en del gange, for vi har familie der. Så har vi spist på Marinetten, som også ligger på havnen.
    Igen, tillykke og hvor det godt, at du havde en 'super' dag. Hvor betænksomt af Anne!

    – Ungersvenden


  21. Aug 14, 2011
    8:51 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Kristine!

    Mange tak, søde Kristine 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  22. Aug 14, 2011
    8:52 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Helena!

    Det glæder mig at du har kunnet finde inspiration herinde, det er altid dejligt at få at vide 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  23. Aug 14, 2011
    8:53 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anna!

    Mange tak – og ja, hun har en meget sikker smag – den prinsesse 😀

    Jeg har før haft sådan nogle små, fine dameure og det er bare slet ikke mig. Det her, det er lige i øjet….

    Mange hilsner
    Birthe


  24. Aug 14, 2011
    8:54 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Ungersvenden!

    Mange tak 🙂

    Marinetten, den må jeg kigge efter næste gang. Der er så skønt der, vi kommer helt sikkert tilbage mange gange endnu….

    Hun er en skat, hende Anne 😀

    Mange hilsner
    Birthe


  25. Aug 14, 2011
    8:58 pm

    Frøken Nim

    Et forsinket men kæmpe stort tillykke med det runde nummer:) Godt at dagen var fyldt med mange lyse tanker og dejlig forkælelse:) og godt at katten også rigtig kan forkæle dig med sådan en lækker gave:)


  26. Aug 14, 2011
    8:59 pm

    Lin

    Lyder som en helt igennem skoen dag. Der kan du se; du kan jo fejre foedselsdag hehe. Jeg synes det er pragtfuldt. Sig mig, hvornaar skal du til NY????


  27. Aug 14, 2011
    9:12 pm

    Mademoiselle Black

    Hej Birthe

    Mange gange tillykke med fødselsdagen!

    Jeg håber, at du har haft en god dag med masser af forkælelse og dejligt samvær med kære mennesker – og det lader det jo til 🙂

    Mvh Mademoiselle Black


  28. Aug 14, 2011
    9:17 pm

    LaTascha

    Kære Birthe.

    Endnu engang rigtig hjertlig tillykke med fødselsdagen i går. Jeg tænkte på dig mange gange i løbet af dagen (det tror jeg der var rigtig mange i blog-land der gjorde) og håbede sådan, at du havde det dejligt og ikke blev forfulgt af alt for mange dystre minder.

    Det ser ud til, at du havde en dejlig dag og fik skønne gaver – nøj hvor er det ur da bare fedt! Jeg elsker også det lidt rå look, men synes det er så svært at finde nogle, som samtidig ikke ser fuldstændigt idiotiske ud, fordi jeg har sådan nogle små dumme håndled. Ser ud til, at Prinsessen har sans for det:-)

    Kærlig hilsen

    Anne.


  29. Aug 14, 2011
    10:12 pm

    Camilla (Himmelske Kager)

    Endnu engang tillykke med fødselsdagen. Det ser ud til, at I havde en dejlig dag. Kh Camilla


  30. Aug 14, 2011
    10:24 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Camilla!

    Ja tak, det var en dejlig dag 🙂

    Du kan godt glæde dig (- håber dog ikke at du finder gråt hår…..)

    KH
    Birthe


  31. Aug 14, 2011
    10:27 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Frøken Nim!

    Tak – og det er dejligt at have sådan en SKØN kat 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  32. Aug 14, 2011
    10:28 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lin!

    Ja tak, det var dejligt – og ja, det kan jeg åbenbart. Måske jeg fik hjælp fra oven?? 🙂

    Vi tager afsted om knap 3 uger – kan næsten ikke vente….

    Kh
    Birthe


  33. Aug 14, 2011
    10:29 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Mademoiselle Black!

    Jo tak, det blev en dejlig dag 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  34. Aug 14, 2011
    10:31 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Anne!

    Tusinde tak – også for blomsterne – du ved ikke hvad det betød for mig. Det var så dejligt at du har tænkt på mig, så jeg begyndte at græde (som jeg skrev til dig). Tak fordi du er dig!!

    Jeg tror at Anette hjalp mig, hun sad deroppe og pustede alle de mørke skyer væk og lod (næsten) kun lyset trænge igennem 🙂

    HÅber vi snart ses?

    Kærlig hilsen
    Birthe


  35. Aug 15, 2011
    4:56 pm

    Trine A

    Hey ved godt at det er lidt forsinket, men elsker simpelthen din blog så du skal da selvfølgelig have en masse tillykker herfra også ^_^ håber du havde en fantabulous dag mange hilsner Den Sultne Studerende


  36. Aug 15, 2011
    5:30 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Trine!

    Tusinde tak – også for rosen 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  37. Aug 16, 2011
    3:06 pm

    lone.g

    Kære Birthe
    Du skal også have et stort til lykke med fødselsdagen og det lyder som om du havde en dejlig dag. Tak for dine kommentarer og tanker, de varmer!
    kh Lone


  38. Aug 16, 2011
    10:10 pm

    Bettelaus

    Hejsa Birthe,

    Sikke da den dejlig fødselsdag du fik – skønne gaver og hygge med kæresten m.fl. Dejligt, at høre du fik skubbet noget af mørket lidt på afveje og kom igenne ved hjælp af lyset – det er SÅ stærkt gået Birthe, du gør mig stolt min ven 😀 Jeg er så glad på dine vegne, og håber inderligt, at dine fødselsdage fremover bliver lysere 😀

    Stort tillykke med det hele igen 😀

    Kæmpe-godt-gået-knus

    Rikke

    P.S.Din kæreste må være så stolt af dig 😀 Smukt ur 😀


  39. Aug 16, 2011
    10:36 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lone!

    Mange tak – og det skal du skam ikke takke for!
    Jeg går ikke lige igennem det du går igennem, men jeg ved hvor svært det kan være at gå igennem skift – især dem som man ikke helt selv har valgt….

    Pas på dig selv!

    KH
    Birthe


  40. Aug 16, 2011
    10:37 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Rikke!

    Tak – og ja, det var rart til en forandring ikke at have en fødselsdag der er fyldt med de mørkeste skyer 🙂 Jeg er overbevist om at det er Anettes fortjeneste, jeg ville hellere have haft hende ved min side, men hun hjalp mig alligevel…

    Jeg er vild med det ur, det er en god prinsesse vi har 😀

    KH
    Birthe


  41. Aug 17, 2011
    10:11 pm

    Frk.B

    Kære Birthe
    Stort forsinket tillykke med dagen!! Det ser ud til at have været en god dag med LÆKKER mad – og sikke da et flot ur!
    Uh, vi gjorde også lige et forsøg på at redde Obamas økonomi, haha 😉
    Kærlige hilsner A


  42. Aug 18, 2011
    11:06 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Frk. B!

    Tusinde tak – og ja maden var SÅ god 😀
    Det er godt vi kan hjælpe Obama, han burde sende et takkebrev, men det kan være det kommer når vi har været derovre 😉

    KH
    Birthe


  43. Aug 19, 2011
    1:03 pm

    SushiStegen

    Kæreste Birthe,
    jeg sender dig et kæmpe knus sammen med mine forsinkede lykønskninger. 40 år er jo en ny epoke, så jeg håber også for dig at du får nogle bedre fødselsdage fremover 🙂
    Fine gaver og NY i vente. Nyd at dit liv er godt, for du fortjener det.
    Mange kæmpe knus SS


  44. Aug 19, 2011
    5:07 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Sushisteg!

    Tusinde tak for dine søde ord, de varmer mig uendelig meget – og lige om lidt er det jo New York-tid 😀

    Stort knus tilbage til dig!

    KH
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!