Newyorkerbyheart

Fusion Fridays: Pasta med spinat, ricotta og tomat (fra Magasinet Mad!)………….

 Babyspinat, San Marzano tomater, kapers og ricotta blandes sammes……….

 Det vendes sammen med friskkogt pasta……….

 ………..og drysses med parmesan og basilikum…….

Aftenens tallerken……..

Jeg har besluttet mig for at være med i Jane Deere’s Fusion Fridays. Jeg ved ikke om jeg får deltaget hver fredag, men af og til vil I i hvert fald nok støde på det her hos mig.
Jeg synes at det er ret sjovt at være med i disse tiltag – også selvom om min blog er på dansk – og så giver det masser af inspiration fra andre bloggere. “Ulempen” er, at min blogliste på Google reader, bliver længere og længere………

Anyway, i dag stod menuen på en SKØN pastaret. Hvis du, som jeg, har en svaghed for pastaretter så prøv denne, du vil ikke fortryde det……

Opskriften er fra det seneste nummer af Magasinet Mad (nr. 7/2011) og er virkelig simpel. Jeg skiftede – som sædvanlig – rucola med frisk baby spinat. Ellers holdt jeg mig til opskriften, som jeg dog halverede, dog tilsatte jeg flere af de lækre San Marzano tomater.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…………

Pasta med spinat, ricotta og tomat (fra Magasinet Mad! nr. 7/2011), 2 pers.:
250 g frisk pappardelle
1 spsk. kapers
3/4 bakke baby spinat, godt skyllet, slynget tør og nippet for grove stilke
en god halv bakke San Marzano tomater, skåret i tern
125 g ricotta
salt, friskkværnet peber
1 håndfuld friske basilikumblade, hakket
1 god håndfuld friskrevet parmesanost
Bland spinat, kapers, tomat og ricotta sammen i en skål. Smag det til med salt og friskkværnet peber. Kog pastaen efter anvisning på emballagen i rigeligt, godt saltet vand. Hæld vandet fra og kom pastaen tilbage i gryden. Tilsæt ricotta-blandingen og ved det hele godt rundt. Kom det gerne over på et fad – jeg sprang det over, fordi jeg var for doven – og drys så med parmesan og basilikum. Server straks.

Som I måske så i forrige indlæg så har vi spillet lidt “skildpadde”-tennis i dag, det er ved at være et stykke tid siden sidst og jeg trængte til at komme ud og få mig rørt lidt. Faktisk har jeg været så letsindig at stille op til en lille turnering, som skal afholdes i tennisklubben i næste weekend. Altså jeg har jo INGEN jordisk chance for noget som helst, selv børnene vil banke mig, men der er et twist. Efter hver – korte – kamp, skal man slå med en terning og på den måde kan jeg faktisk få en væsentlig bedre placering, end mit spil berettiger mig til. Jeg slår egentlig ret godt til en bold, men pga. fibromyalgien, så bevæger jeg mig jo ikke særlig hurtig (derfor navnet “skildpadde”-tennis). Jeg bliver jo også væsentlig hurtigere træt end de andre, men hey, jeg elsker det og så er det jo også en måde at få sig rørt lidt på. Selvom jeg har fibromyalgi, så skal det jo ikke være en sovepude. Det er vigtigt stadig at røre sig og dette foregår ude i naturen samtidig med, ren win-win. Der er helt sikkert træningsformer der vil være væsentlig bedre for mig – og jeg laver også både yoga og lidt pilates – men dette er det sjoveste, så må jeg lide bagefter.
Jeg ved ikke om jeg kan holde til hele eftermiddagen på næste lørdag, men nu må vi se. Jeg kan være med så længe kræfterne rækker……..

Print Friendly
Tilbage

12 kommentarer


  1. Aug 12, 2011
    11:07 pm

    Jennifer

    Thank you so much for linking up to Fusion Fridays! Drop back by on Monday for my Weekend Wrap Up! http://janedeereblog.blogspot.com

    Have a great weekend!


  2. Aug 12, 2011
    11:28 pm

    Newyorkerbyheart

    Hi Jennifer,

    Thanks for your comment and I'll be sure to drop back on Monday 🙂

    Great weekend to you too!

    All the best,
    Birthe


  3. Aug 13, 2011
    10:38 am

    Piskeriset

    Sådan en gang pasta – det er jo total guf! Jeg tror, jeg må fremskynde min frokost, for nu bliver jeg da for alvor sulten 😀


  4. Aug 13, 2011
    10:44 am

    Trine

    tillykke med fødselsdagen! må dit nye år bringe masser af gode oplevelser, mad og minder. og blogindlæøg til os andre, haha 😀 håber du bliver fejret med manér.


  5. Aug 13, 2011
    7:44 pm

    Mullamy

    Tillykke med fødselsdagen. Håber du må få en masse gode oplevelser fremover og fortsat vil bringe god mad inspiration her på din blog.


  6. Aug 13, 2011
    10:25 pm

    monasblog

    Hej Birthe,
    Et STORT til lykke med fødselsdagen. Håber du havde en rigtig god dag.

    Hilsen
    Mona i Ishøj


  7. Aug 13, 2011
    11:24 pm

    Peggy

    Sounds like a fun event to be part of! This pasta sounds super delicious too Birthe =)


  8. Aug 14, 2011
    1:12 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Det smagte i hvert fald helt vildt godt 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Aug 14, 2011
    1:12 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Trine!

    Mange tak 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  10. Aug 14, 2011
    1:13 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Mullamy!

    Velkommen herinde, tror ikke at jeg har set dig for – og tak fordi du giver dig til kende 🙂

    – og mange tak…..

    Mange hilsner
    Birthe


  11. Aug 14, 2011
    1:13 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Mona!

    Mange tak 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  12. Aug 14, 2011
    1:14 pm

    Newyorkerbyheart

    Hi Peggy,

    it is very fun – and the pasta was sooo good 🙂

    All the best,
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!