Mexicansk pizza a la NYBH……………..
Pandekager er godt, især på regnvejrsdage……….
Som alle sikkert har lagt mærke til, så har regnen stået ned i stænger i dag og når den gør det, så får jeg bare lyst til pandekager – sådan virkelig lyst. Jeg HADER at bage pandekager, men det er så en helt anden snak. Men hvis jeg vil have pandekager, så bliver jeg jo også nødt til at bage dem, ingen vej udenom…………
Jeg bestemte mig for igen at lave disse pandekager, dog skar jeg 40 g sukker væk, så jeg brugte 110 g i stedet for 150 g. Jeg tilsatte desuden et lille bitte nip salt.
Det er LÆKRE pandekager og kæresten blev meget glad da han kom hjem……..
Sorte bønner, udblødte og kogte………
Organic taco mix og taco sauce fra Santa Maria…………..
Avocado dryppet med limesaft, tomater og sorte bønner blandet sammen med lidt Tabasco sauce………
Hakket kød svitses med løg og champignon – hvidløg og sorte bønner tilsættes…….
Halvdelen af taco mix og lidt vand tilsættes og så skal det lige simre lidt…….
Pizzadejen smøres med taco sauce…….
Så kommes en blanding af cheddar og mozzarella på………….
Derefter kødblandingen og lidt majs – og så skal den bages………..
Når den kommer ud af ovnen, fordeles salat, majs, oliven og tomatblandingen ovenpå……..
Tilsidst lidt hvidløgsdressing………
Aftenens tallerken………..
Efter fiaskoen i går, som også var beregnet til i dag, måtte jeg finde på noget nyt. Som jeg skrev i går, fandt jeg en pakke frosset, færdigkøbt pizzadej i fryseren, så den blev taget op – sammen med en lille rest hakket kød.
I skabet fandt jeg noget økologisk taco sauce og -mix fra Santa Maria, som kunne bruges til. Ret hurtigt tegnede der sig en ide oppe i mit hoved om at lave en pizza med kold topping på – og det blev faktisk ret godt – når jeg nu selv skal sige det………..
Da vi var i Citti, købte jeg jo nogle sorte bønner. Jeg tog nogle af dem og hældte op i en beholder – som sædvanlig fik jeg ikke vejet af, men jeg vil tro at der var 1½ – 2 dl. Jeg hældte godt med vand ved, dækkede dem til og lod dem stå i blød natten over. I eftermiddags hældte jeg vandet fra dem og skyllede dem rigtig godt, inden jeg kom dem i en gryde og tilsatte noget vand og lidt salt. Jeg lod dem koge i ca. 40 minutter, så syntes jeg at de var nok. Hældte vandet fra dem og lod dem køle af.
Jeg blandede nogle af dem i kødsovsen og lidt af dem i den kolde topping, men de er også rigtig gode i salater………..
Pizzaen mættede virkelig godt og vi spiste under ½, så der er masser til frokost i de næste par dage. Men jeg kan godt lide konceptet med det kolde og det varme – og selv kæresten var ret begejstret – og det er i hvert fald en pizza med masser af smag i.
Lav selvfølgelig gerne din egen pizzadej, men jeg valgte altså den nemme løsning.
Mexicansk pizza a la NYBH, 4-5 pers.:
1 pakke færdigkøbt pizzadej
Fyld:
250 g hakket oksekød
1 lille løg, hakket
2 fed hvidløg, knust og finthakket
ca. 100 g champignon, skåret i skiver
ca. 1 dl sorte bønner, udblødte og kogte (se note)
½ pose taco mix
½ dl vand
½ glas taco sauce
½ dl frosne majs, optøede og afdryppede
revet mozzarella ost
revet cheddar ost
Topping:
iceberg salat, strimlet
ca. 1 dl frosne majs, optøede og afdryppede
1 glas sorte oliven, skåret i skiver
1 avocado, skåret i tern
saft af ½ lime
lidt tabasco
½ bakke San Marzano tomater, skåret i tern
ca. 1 dl sorte bønner, udblødte og kogte
1 dl creme fraiche 9%
lidt presset hvidløg
salt, friskkværnet peber
Hvis du ikke har en pizzasten, så sæt en bageplade i ovnen ved 250 grader (varmluft), så den kan blive godt varm.
Varm lidt olie op på en pande og sauter løg lidt, til de begynder at blive bløde. Tilsæt det hakkede kød og lad det stege med, til det bliver brunt. Tilsæt champignon og lad det stege, til al væden er fordampet. Hæld bønner og hvidløg ved, vend det godt rundt. Tilsæt taco mix og vand, lad det simre i nogle minutter. Tag af varmen.
Tag den varme bageplade ud og læg hurtigt bagepapir på og den færdige pizzadej. Fordel taco sauce på og derefter en blanding af de to oste. Fordel kødsovsen og majs, sæt i ovnen og bag til den er sprød og gylden.
Imens blandes avocado med limesaft og derefter vendes tomater, sorte bønner og tabasco i. Bland majs og oliven sammen. Bland dressingen sammen og smag den til.
Når pizzaen er gylden og sprød, tages den ud og straks kommes salat, majs, oliven og avocado-blandingen på. Dryp med hvidløgsdressingen, skær den ud og server straks.
Note:
Du kan sagtens bruge andre bønner end de sorte.

















