Newyorkerbyheart

MissMuffins pasta med kantareller…….

Resterne fra søndag, blev piftet lidt op……….

I går fik vi rester fra søndag – og det smagte stadig dejligt! Jeg tilsatte nogle stegte champignon og lige inden servering kom jeg nogle halverede vindruer i, bare så de lige kunne blive lune……

I dag har jeg modtaget disse smukke is-forme(??) – hvad hedder sådan nogle?? – fra Sofie, som en forsinket fødselsdagsgave. Jeg har jo længe ønsket mig sådan noget, faktisk så ekstremt, så jeg har købt nogle over Ebay fra Kina!!!! Men nu har jeg så jeg kan lave 8 is og det kan det da kun blive bedre af.
Vejret er jo ikke til is lige nu, men jeg skal nok få dem taget i brug. Tusinde TAK, Sofie!!

I morgen kommer Anne på besøg og så skal der snakkes New York, sådan virkelig seriøst. Vi skal udveksle tips og notater – jeg går ud fra fra at Anne medbringer den store notesbog 😀

Men vi skal selvfølgelig også spise lidt mad. Så i dag har jeg lavet nogle langtidsbagte tomater……..

 San Marzano tomater klar til at komme i ovnen…….

 ………..og efter laaaang tid i ovnen, ser de sådan her ud………..

 Efter lidt afkøling kom de i et glas sammen med olivenolie, krydderurter og hvidløg……..

Langtidsbagte tomater:
1 bakke San Marzano tomater, halveret på den lange led
Maldon salt, friskkværnet peber
lidt rørsukker
god olivenolie
lidt balsamico

Desuden:
lidt frisk mynte
lidt frisk oregano
et par fed hvidløg, pillet og skåret groft
olivenolie
Kom bagepapir i et lille fad og læg tomaterne i, med skærefladen opad. Drys med ganske lidt sukker og derefter salt og friskkværnet peber. Dryp med olivenolie og lidt balsamico. Sæt i en 125 grader varm ovn (jeg brugte ikke varmluft) i ca. 5 timer. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle, inden de kommes i et glas sammen med krydderurter og hvidløg. Hæld olivenolie ved, til de dækker. Opbevar i køleskab, jeg vil tro at de kan holde sig i en uges tid – hvis du kan holde fingrene fra dem.

Aftensmaden er fundet hos MissMuffin, som deler min kærlighed til pasta. Det er ingen tvivl om at jeg ELSKER pasta og kunne sagtens spise det hver dag, hvis jeg blev tvunget. Det er en virkelig SKØN ret, som klart kan anbefales.
Jeg lavede kun små ændringer:
– brugte 3 forårsløg i stedet for 2
– brugte lidt flere tomater
– tilsatte hvidløg

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…………….

 Kantareller steges ved høj varme i smør og olivenolie……….

 Forårsløg tilsættes og efter lidt tid, hvidløg……..

 Tilsidst tomaterne……..

 Fløde hældes ved, sammen med sennep og så skal det lige koge lidt ind……..

 Friskkogt pasta vendes i og retten pyntes med sprødstegt skinke……

Aftenens tallerken………..

MissMuffins pasta med kantareller (fra MissMuffin), 2 pers.:
1 bakke kantareller, børstet rene uden vand (eller et minimum)
3 forårsløg, fintsnittet
½ bakke San Marzano tomater, skåret i kvarter
1 dl piskefløde
lidt tørret persille
1 tsk. dijonsennep
salt, friskkværnet peber
4 skiver serranoskinke
smør og olivenolie til stegning
frisk pappardelle, eller anden båndpasta
Læg serranoskinken på en bageplade med bagepapir og sæt i ovnen ved 200 grader i ca. 4-5 minutter, til den er gylden og sprød. Tag den ud.
Varm smør og olivenolie op på en pande, til smørret er bruset af. Kom kantarellerne på og steg dem ved høj varme, til de ligesom begynder at “poppe”. Skru lidt ned og tilsæt så forårsløg og steg med, til de bliver bløde, krydr med salt og friskkværnet peber. Kom hvidløg ved og steg i 1 minuts tid, til de begynder at afgive duft. Tilsæt tomaterne og vend hurtigt rundt. Hæld fløden ved sammen med dijonsennep, rør sennep godt ud og lad saucen koge lidt ind, smag til.
Kog pastaen efter anvisning på emballagen, til den er al dente. Hæld vandet fra og vend pastaen i saucen, vend godt rundt. Drys med persille og pynt med den sprøde skinke.
Husk at det altid er bedst at lade saucen vente på pastaen og ikke omvendt.

Jeg ELSKER kantareller, men jeg HADER at gøre dem rene. Jeg ville med glæde betale mere for dem, hvis jeg kunne købe dem rengjorte, for jeg synes virkelig at det er en plage….

Som jeg skrev tidligere i dette indlæg, så kommer Anne i morgen og det glæder jeg mig til. Tænk at få lov til at snakke New York en halv dag med en der er ligeså vild med byen som mig 🙂
Anne kommer i morgen ved frokosttid, så jeg skal lige lidt før op i morgen og forberede lidt. Det er nu ikke den vilde anretning der venter hende, men mere efter devisen, lidt med godt.
Jeg skal vist også lige over huset med støvsugeren, så Anne kan komme ind uden hun skal være bange for at blive overfaldet af meterhøje nullermænd 😉

Prinsessen slæber simpelthen så meget sand med ind, så nogle gange kan vi godt forledes til at tro at vi bor i en sandkasse!!
Vi har vinduet åbent om natten, så prinsessen kan muntre sig med at hoppe ud og ind, som det nu passer frøkenen. Jeg ved ikke hvor hun går hen om natten, men i hvert fald er vores seng fyldt med sand hver evige eneste morgen. Jeg må tilstå at det er med yderst behersket glæde, at jeg vågner til en omgang ufrivillig peeling.

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Aug 17, 2011
    7:16 am

    MissMuffin

    Godt du ku li det:)
    Jeg køber faktisk mine kantareller rengjorte, for det har de ordnet når jeg køber dem på torvet..
    Jeg går dem bare lige hurtigt efter for en sikkerheds skyld, men der er ikke noget at komme efter- så det er nemt!!


  2. Aug 17, 2011
    9:45 am

    Kjærs Mølle

    Æælsker også tomater 🙂 De ser lækre ud…

    Mht. New York har jeg været der et par gange med arbejdet. Prøv at google The High Line – dejlig og anderledes gåtur midt i storbyen. Der ligger også et fint lille museum der hedder The Tenement, spændende at se hvordan man boede for 150 år siden.

    Bare det var mig der skulle afsted, håber I får en fantastisk tur.

    Knus Jannie


  3. Aug 17, 2011
    5:53 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej MissMuffin!

    Ej, hvor er du heldig!! 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Aug 17, 2011
    5:55 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Jannie!

    De kan spises som slik, de tomater 🙂

    The High Line står allerede på min liste, det lyder som et virkelig skønt sted – men mange tak 🙂 Museet lyder også rigtig interessant, det er noteret ned….

    KH
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!