Pastasalat med tun og birkes-dressing…….
Alle ingredienserne, bortset fra pasta og dressing blandes godt sammen……
Den lækre dressing med birkes og appelsinskal…….
Den kogte, kolde pasta blandes i sammen med dressingen – lad den gerne trække lidt i køleskabet……..
Gårsdagens tallerken…….
Efter en lang turen til Ribe var der lige tid til lidt afslapning og så skulle der laves noget mad. Menuen bestod af en LÆKKER pastasalat med “poppyseed”-dressing (jeg elsker ordet “poppyseed). Opskriften er fundet hos “Cinnamon, spice & everything nice”, som er endnu en SKØN amerikansk blog, som er fyldt med virkelig lækre opskrifter.
Jeg kunne ikke stå for en dressing med birkes i, det måtte bare prøves og jeg blev ikke skuffet. Virkelig lækker og meget dekorativ pastasalat……
I originalopskriften bruges der laks, jeg valgte at bruge en god tun fra dåse (Albacore). Men jeg er ret sikker på, at den også vil være lækker med kylling i.
Jeg udelod at putte æble i salaten, fordi kæresten ikke er vild med at putter al for meget frugt i hans mad, men jeg puttede lidt ekstra vindruer i.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……….
Pastasalat med tun og birkes-dressing (fra Cinnamon, spice & everything nice), 3 pers.:
225 g farfalle pasta (eller anden form for tørret pasta)
1 dåse god tun i vand, afdryppet og plukket i mindre stykker
½ bakke San Marzano tomater, skåret i tern
1 gul peberfrugt, skåret i små tern
2 forårsløg, fintsnittet
stenfri, blå vindruer, halveret
1 håndfuld mandler, hakket
Dressing:
½ dl god mayonnaise
fintrevet skal af ½ appelsin
1 spsk. hvidvinseddike
1½ spsk. flydende honning
1 spsk. Dijon sennep
1 spsk. birkes
Maldon salt, friskkværnet peber
Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag den til.
Kog pastaen al dente, efter anvisning på emballagen, hæld vandet fra og skyld den godt i koldt vand til den er helt kold. Lad den dryppe af.
Gør alle de øvrige ingredienser til salaten klar og kom dem i en skål, bland dem godt sammen. Tilsæt så den kogte, kolde og afdryppede pasta sammen med dressingen og vend det hele godt rundt. Stil den gerne i køleskab i 1 times tid, men den kan også spises med det samme (det gjorde vi). Server gerne med noget lækkert brød.
Samme dag for et år siden
- Nutella cookies.......... - 2011
- Post Danmark Rundt, Grindsted........ - 2011
- Post Danmark Rundt, Ribe..... - 2011
- Krydderurtefyldt kylling med varm tomatsalat (Spis Bedre nr. 8/2010)......... - 2010
- Newyorkerbyhearts gæstebud.......... - 2009
- Kalvebøffer med kantareller og dijondressing (Spis Bedre 8/08)....... - 2008
- De lækre kanelsnegle a la Morten Heiberg...... - 2007
- I'm a "Rockin' girl blogger".......... - 2007
- We are going on a summer holiday, del 1............... - 2006

















