Sprød kylling med BBQ dip og kartoffelrosetter…………..
Kartoflerne lægges på bageplade……
De er faktisk ret fine – synes jeg selv…….
Kylling paneres i panko og dryppes med olivenolie………
Yoghurt naturel og en god BBQ sauce røres sammen………
Aftenens tallerken………….
Hm, i aften havde jeg faktisk bestemt at vi skulle have haft nogle kyllingeruller med tunsauce, men det blev det ikke til. Jeg var med til torsdags-spil-sammen i tennisklubben og var mere død end levende da jeg kom hjem.
Jeg er ellers aldrig med, fordi mit skildpadde-tempo (derfor kalder jeg det “skildpadde”-tennis) ikke fungerer så godt sammen med de andres hurtighed – i det hele taget er det faktisk lidt for hårdt for mig at spille med andre end kæresten. Men altså, jeg har jo besluttet mig for at deltage i lørdagens “Skomager Cup”, hvor der er helt specielle regler. Alle spiller mod alle, men bagefter slår man med terninger og ens resultat der, har bliver lagt til tennisresultatet. Derved kan selv de dårlige (læs: mig!) gøre sig forhåbninger.
Jeg ved slet ikke om jeg kan holde til det. Det spilles selvfølgelig ikke hele kampe, men tie-breaks og sandsynligheden for at jeg er mere død end noget andet bagefter er overvejende sandsynlig – for jeg kender mig selv for godt til at jeg nok ikke vil give op. Selv med de vildeste smerter, vil jeg nok ikke kunne finde ud af at trække mig – jeg er ret spændt.
Anyway, som det ser ud lige nu ved jeg slet ikke om jeg kommer til at spille lørdag, for jeg kan knapt kravle. Jeg ved godt at det er min egen skyld, men nu ved I det også
Så altså det blev til hvad jeg lige kunne finde på og det blev altså sprøde kyllingestykker og kartoffelrosetter.
Sprød kylling med BBQ dip, 2 pers.:
2 kyllingebrystfileter, skåret i tykke strimler
1½ dl panko rasp
1½ tsk. hvidløgspulver
salt, friskkværnet peber
1 æg
olivenolie
Dip:
1 dl yoghurt naturel
lidt god BBQ sauce, din yndlings
Pisk ægget let sammen. Bland panko, hvidløgspulver, salt og friskkværnet peber godt sammen. Dyp først kyllingestykkerne i æg og derefter i raspen. Læg i et fad. Når alle er vendt i rasp, dryppes med lidt olivenolie og sættes i en 200 grader varm ovn (varmluft) i ca. 15 minutter, til kyllingen er gylden og gennembagt.
Dip:
Bland det sammen, til det har den smag du kan lide. Server dippen til de sprøde kyllingestykker
Kartoffelrosetter, 2 pers.:
2 store bagekartofler, godt skrubbede og skåret i tynde skiver, ca. 3 mm. tykke
olivenolie
Maldon salt, friskkværnet peber
nåle fra 1 kvist rosmarin, finthakket
Dup kartoffelskiverne godt tørre og læg dem taglagt i cirkler på en bageplade. Dryp med olivenolie og krydr med salt, friskkværnet peber og rosmarin. Sæt i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter, til kartoflerne er møre og gyldne.
Vi fik nogle gulerods- og agurkestave til.
Bøger:
Jeg er blevet færdig med “Moskvareglerne” af Daniel Silva og den er altså god. Igen dette miks af fiktion og facts. Dette er endnu en bog i serien om Gabriel Allon, som faktisk er på bryllupsrejse, da han bliver kaldt tilbage i tjenesten (MOSAD). Denne gang skal han operere i Rusland og det er lige ved at koste ham livet, men han slipper ud. Kun for at skulle ind igen, for at hente en russisk våbenhandlers kone, som hjælper dem.
“Se dig aldrig tilbage, du er ikke alene”, sådan lyder en af Moskva-regler (som faktisk findes) – og det må selv Gabriel Allon sande er rigtigt……..
Der er stadigvæk 2 tilbage i serien, som jeg mangler at læse. Den ene har jeg, den anden må jeg ud og skaffe. Men nu holder jeg lige en pause med Daniel Silva, så jeg rigtigt kan glæde mig til de næste – og jeg håber at han bliver ved med at skrive på serien.
Den næste bog jeg kaster mig over er “Frihed” af Jonathan Franzen…………..
Samme dag for et år siden
- Pangasius med pamaskinke og olivenfyld........... - 2009
- Kyllingefrikadeller med majs (fra bogen "Familiemad" af Helle Brønnum Carlsen, Forlaget Lindhardt & Ringhof)........... - 2009
- Kartoffel-/grønsagsfad med varmrøget laks og stuvet spinat..... - 2008
- Måneformørkelse...... - 2008
- Udflugt: Bogense....... - 2007
- "Beef 'n broccoli"................ - 2006
- "Cold spicy sesame noodles" og min smukke prinsesse........... - 2006

















