Tryk på billedet og se hvordan du deltager.

Konkurrencen slutter 23. maj 2012.

Madblogtræf med fokus på selvforsyning

R.I.P kære Anette (14.12. 1965 – 22. 03.2011)


For kort et liv til et smukt menneske. Jeg glemmer dig ALDRIG. Bærer dig med mig - forever and always....

Oversæt

Køb dine bøger her

Tags

Lige nu læser jeg……….


"Uge 36" af Sofie Sarenbrant

Newyorkerbyheart på Facebook

Annoncering

Er du interesseret i at annoncere på denne blog, så kontakt: info@webhq.dk

Vichyssoise (kold kartoffel-/porresuppe)………..

05 august , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Supper - Tags:

 Porrer sauteres til de bliver bløde, men de må IKKE tage farve………

 Kartofler i tern tilsættes og steges med i et par minutter…….

 Vand og urtebouillon tilsættes og så skal det simre til kartoflerne er møre…….

 Det hele blendes til det er helt glat, så skal der fløde i og i køleskabet til næste dage…………

Suppen serveres med masser af purløg og vi fik de LÆKRE ostebrød til………

Vi skulle op til en af vores naboer i går aftes, men jeg nåde lige at få lavet aftensmaden til i dag, som blev Vichyssoise. Vichyssoise er en tyk og cremet porre-/kartoffelsuppe, serveret iskold med masser af purløg. Den kan selvfølgelig også serveres varm, hvis du synes men traditionelt, serveres den kold.

Jeg fik den første gang da jeg var au pair (for over 20 år siden!!!) og har lavet det flere gange siden. Min Mama laver den bedste udgave, men denne kommer tæt på, det er i hvert fald hendes opskrift. Den er SKØN på en varm sommerdag……….

Da vi nu skulle have suppe, fandt jeg den undskyldning jeg manglede for atter at bage de lækre ostebrød :-) Jeg lavede dog kun halv portion denne gang og der er en del tilovers, de kommer med i morgen på picnic.
Hvis du ikke har fået dem lavet endnu, så kom igang, de er kun “lettere” vanedannende :-D

Suppen laves helst dagen før, så den kan nå at blive virkelig kold. Rør den igennem inden den hældes op i skåle eller dybe tallerkner og server den med masser af friskklippet purløg.

Vichyssoise, 4 pers.:
3 porrer, rengjorte og skåret i ringe
3 store bagekartofler, skrubbet/skrællet og skåret i tern
olivenolie og smør til stegning
ca. 6 dl vand
en god halv spsk. urtebouillon (jeg bruger Herbamare), se note
2-2½ dl piskefløde (hvis du vil kan du prøve med madlavningsfløde, men jeg garanterer ikke for resultatet)
salt, friskkværnet peber
masser af purløg, fintsnittet
Smelt smør i en gryde og tilsæt lidt olivenolie. Sauter porrerne til de falder sammen og bliver bløde, men de må IKKE tage farve. Krydr med salt og friskkværnet peber. Tilsæt kartoflerne og lad dem stege med 3-4 minutter under omrøring, pas stadigvæk på at porrerne ikke tager farve. Tilsæt vand sammen med urtebouillon, lad det koge op, skru ned for varmen, læg låg på og lad det simre i ca. ½ time til kartoflerne er godt møre. Blend suppen helt glat. Det bedste resultat synes jeg du får ved at komme den op i en blender ad et par omgange, holde godt fast på låget og så køre. Men du kan selvfølgelig også bruge en stavblender.
Smag suppen til. Hæld suppen tilbage i gryden, hæld fløden i og varm den igennem. Tag den af varmen og lad den køle lidt af, inden den sættes i køleskabet til næste dag.
Når den skal serveres, røres den godt igennem. Server med masser af fintsnittet purløg og noget brød.

Note:
Du kan også bruge en god hønsebouillon, hvis du har.

Retten kan både være en selvstændig ret, frokost eller en forret.

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Aug 5, 2011
    9:35 am

    Piskeriset

    Jeg elsker kartoffel-porresuppe, men jeg har aldrig prøvet det i kold udgave. Det må lige skrives bag øret (listen) ;-)


  2. Aug 5, 2011
    10:34 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Prøv det, især på en rigtig varm sommerdag, det er virkelig SKØNT!! :-)

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Aug 14, 2011
    9:30 pm

    Ungersvenden

    Hej

    Nu har jeg prøvet den her opskrift, og den blev rigtig god. Har også skrevet om det på min blog. :-)

    - Ungersvenden


  4. Aug 14, 2011
    10:25 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Ungersvenden!

    Dejligt at du kunne lide det :-)

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Proud Member of:
Secret Recipe Club'



Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!

Firmafest Århus Lejebolig