Weekendophold på Skarrildhus…..
Vores værelse……..
Indgangen til Skarrildhusog herefter følger billeder fra vores tur rundt i parken…..
Posen med vores picnic….
Som bl. a. indeholde en flaske med bobler……
Frisksmurte sandwich…….
Bl. a. med æg og rejer……..
Lidt lækkert frugt, et par bjælker god ost og en LÆKKER æblekage……..
Fra lørdag til i dag har vi været på Skarrildhus på det ophold vi købte gennem Sweetdeal for nogle måneder siden – og sikke et ophold!!!
Jeg har været meget spændt, fordi jeg har hørt om meget svingende kvalitet hos Sweetdeal, men vi har INTET at klage over. Vores ophold var med picnic, 3-retters menu, overnatning og morgenmad for ialt kr. 999,-.
Skarrildhus rummer masser af historie, en ret spændende og fascinerende historie, som du kan læse om her hvis du har lyst.
Vi ankom lørdag ved 13-tiden, hvor vi havde aftalt at vores picnic skulle være klar. Vi fik anvist vores værelse, så vi lige kunne komme af med vores bagage og så gik jagten ind på at sted hvor vi kunne sidde og nyde maden.
Vejret var ikke det bedste, men dog tørvejr, så vi begav os ud i den omkring liggende skov og park. Parken er virkelig smuk med mange små broer der går over de fossende vandløb, rundt omkring i parken. Der er endda også et lille sluse i parken……
Efter lidt tid fandt vi det helt ideelle sted, hvor vi kunne høre – og se – det rindende vand og samtidig sad lidt i læ. Vi pakkede vores picnic ud, som bestod af en flaske mousserende vin, 4 sandwich, ost, æblekage og frugt. Det smagte alt sammen dejligt!!
Der var ikke så meget mad i vores sandwich, men de var frisksmurte og lækre. Æblekagen var super lækker og det sammen kan siges om den friske frugt og osten. Eneste minus, at der ikke var andet end mousserende vin som drikkevare, men heldigvis havde jeg selv noget vand med, så det gik fint.
Efter vores frokost gik vi lidt mere rundt i parken, men regnen satte ind og vi måtte afbryde vores gåtur.
Efter lidt afslapning på værelset kørte vi ind til Herning, hvor vi gik lidt rundt på gågaden – alle butikkerne havde dog lukket på dette tidspunkt – men så fik vi da set lidt af Herning. Tilbage på hotellet var der tid til at komme i bad og gøre os klar til middagen……..
Lun varmrøget laks med krydderurtedressing – og der var også brød til……..
Kalverfilet med grønt – der var desuden kartofler og en skysauce til…..
Desserten var lækre pandekager med is og jordbær med mandler og mynte…….
Nede i restauranten fandt vi vores bord, hvor der også stod et skilt, så vi kunne se hvad vi skulle have og spise. Vi glædede os, for vi var ved at være godt sultne!!
Maden levede mere end op til vores forventninger, det hele var pænt anrettet og smagte aldeles dejligt. Serveringen var venlig og meget opmærksomme. Vi blev spurgt mellem hver ret om vi ville have næste ret med det samme eller om vi ville sidde lidt, det kunne jeg godt lide…..
Selvom de havde et selskab på 160 mennesker inde ved siden af, herskede der en afslappet atmosfære, som fik os til at slappe af og føle og godt tilpas.
Vores værelse var pænt og rent – og havde en fin størrelse. Der var insektnet for det ene vindue, så vi kunne have det åbent om natten uden der kom myg og andre insekter ind – nice touch!
I morges vågnede vi så op og var spændte på hvordan morgenmaden ville være – og den levede fuldt ud op til gårsdagens mad. Der var alt hvad vi kunne tænke os: bacon, små amerikanske pandekager – men god canadisk ahornsirup i den helt rigtige emballage, røræg, lækre pølser, forskelligt friskbagt franskbrød, hjemmebagt rugbrød, lækre grove boller, hjemmelavet jordbærmarmelade, forskellige oste og pålæg. Desuden frisk udskåret og hel frugt, yoghurt, forskellige morgenmadsprodukter og blødkogte æg. Alt var økologisk, lige fra mælken og de forskellige slags juice til smør og pølser.
Der var utallige forskellige slags te at vælge imellem, hvis man skulle være te-drikker, i det hele taget kunne jeg ikke komme i tanke om noget der manglede.
Vi tog derfra glade, afslappede og MEGET mætte!! Der er ikke tvivl i mit sind om, at hvis vi igen falder over sådan et tilbud, så vil vi tage imod det – og hvis Sinatur hotelkæden holder samme standard alle deres øvrige steder, så er det da noget vi vil tænke over hvis vi engang trænger til at komme lidt væk. Jeg vil i hvert fald ikke have nogen betænkninger ved at vende tilbage til Skarrildhus igen, hvis muligheden skulle byde sig…………….