Blomkålssuppe med rejer (Spis Bedre nr. 10/2011) og lækre fladbrød……
Løg sauteres og derefter tilsættes blomkål og smuldret hønsebouillon…….
Vand tilsættes og det koger i ca. 15-20 minutter under låg……
Suppen blendes og lidt fløde tilsættes…….
Rejer blandes med persille, basilikum og olivenolie…….
Dejen deles i 8 og laves til fladbrød, pensles med vand og drysses med lidt flagesalt…….
De færdigbagte brød…….
Gårsdagens menu…….
I går nat kæmpede jeg med en voldsom hovedpine, som jeg nogle gange lider af. Almindelige smertestillende piller virker ikke og smerterne vågner mig konstant, så det var ikke særlig meget søvn jeg fik.
Mens min Mama var her, talte jeg med hende om smerterne. Hun kender flere der lider af kroniske smerter og har en forståelse for hvor invaliderende det kan være, men også at man skal forsøge at leve et normalt liv.
Hvis smerterne er på det “normale” niveau, så kan jeg nogenlunde se bort fra dem. Altså ikke sådan at jeg ikke føler dem, men jeg er jo vant til at have det sådan så jeg registrerer dem og forsætter så ellers med dagens gøremål. Men det svinger fra dag til dag og nogle dage er smerterne anderledes – eller værre – og så er det at det influerer på min hverdag, mit humør, psyken og søvnen.
Selvom vejret var så skønt i går – og egentlig ikke suppevejr – så havde jeg alligevel planlagt at vi skulle have suppe. Jeg fandt en opskrift på blomkålssuppe med rejer i Spis Bedre 10/2011, som jeg ikke kunne modstå, idet jeg lige havde lyst til rejer.
I stedet for kun at vende rejerne med persille, kom jeg også lidt basilikum i, det gav en dejlig smag synes jeg.
Jeg bagte nogle lækre fladbrød til, en opskrift som jeg fandt hos Bakekos. I original opskriften stod der noget om “rømme” som jeg ikke rigtig vidste hvad var. Da jeg slog det op, fandt jeg ud af at det er et norsk mejeriprodukt som er syrnet – så jeg brugte bare mere creme fraiche 18%.
Begge dele var en stor succes. Suppen har en virkelig skøn, dejlig og cremet smag og rejerne giver lidt konsistens. Jeg spiste resten i dag til frokost – kold – og det er mindst ligeså godt.
Jeg æltede og hævede dejen i min brødmaskine, men du kan sagtens ælte den i hænderne på helt normal vis. Se original opskriften for at se fremgangsmåde. Jeg skriver begge opskrifter som jeg lavede dem……
Blomkålssuppe med rejer (Spis Bedre nr. 10/2011), 4 pers.:
1 stort løg, hakket
1 blomkål, delt i mindre buketter
olivenolie til stegning
1 hønsebouillonterning
7 dl vand
1 dl piskefløde
salt, friskkværnet peber
Desuden:
300 g store, grønlandske rejer fra frost, optøet og afdryppet
1 spsk. olivenolie
1/4 dl persille, hakket
1/4 dl basilikum, hakket
Varm olie op i en gryde og tilsæt løg, lad det sautere til det bliver blødt og gennemsigtig, men uden at det tager farve. Tilsæt blomkål og smuldr bouillonterning i, rør godt rundt og lad det sautere i ca. 3 minutter, under omrøring. Hæld vand ved, lad det koge op, skru ned for varmen og læg låg på. Lad det små simre i 15-20 minutter, til blomkålen er mør. Blend suppen helt glat og tilsæt piskefløde. Sæt gryden tilbage på varmen og smag til med salt og friskkværnet peber. Lad det varme igennem.
Vend rejerne med olie, persille, basilikum og lidt salt og friskkværnet peber. Server suppen varm – eller kold – med rejerne og noget godt brød.
Fladbrød (fra Bakekos), 8 stk.:
½ pakke tørgær
1/4 dl mællk
1 tsk. sukker
5 spsk. creme fraiche 18%
1 tsk. groft salt
1 tsk. bagepulver
1 æg, let sammenpisket
2 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg, knust og finthakket
ca. 5 dl hvedemel
2 dl fuldkornsdurum
Desuden:
vand til pensling
lidt Maldon salt til drys
Kom alle ingredienserne til brødene i brødmaskinen og sæt maskine på dejprogram (det tager 1½ time). Mens den ælter så tjek at dejen får den rigtige konsistens, tilsæt evt. lidt mere vand eller mel, efter behov.
Når dejen er æltet og færdighævet, hældes den ud på et let meldrysset bord og deles i 8 stykker. Hver stykke trykkes flad og lægges på bageplader med bagepapir.
Brødene pensles med vand og drysses med lidt Maldon salt.
Forvarm ovnen til 250-300 grader (varmluft) og bag i 5-7 minutter, til de er gyldne og gennembagte. De er bedst varme/lune.
Jeg er nu blevet færdig med alle mine dagbogsberetninger fre New York, måske du har fulgt med i dem?? Hvis ikke og du skulle have lyst til at læse dem, så kan de alle findes her.
Samme dag for et år siden
- Chicken Parmesan - igen......... - 2011
- Snack time........ - 2011
- Svampetagliatelle (fra bogen "Baronessens sunde fastfood" af Caroline Fleming, forlaget Lindhardt & Ringhof)...... - 2010
- Smag & Behag, oktober....... - 2010
- Sådan lige på falderebet........... - 2009
- Efterårs-blues...... - 2008
- Flæskesteg med bagte rodfrugter og hvidkålssalat....... - 2007
- Chokolade-/orange kage............... - 2006

















