Newyorkerbyheart

Dagen før dagen…………..

19 september , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Familie - Tags:

Flæskesteg i går……….

Serveret med brunede kartofler, blomkål, bønner, gulerødder og sovs…….

Resterne så sådan ud i dag, hvor vi også fik spejlæg til………

Det er ikke så meget I hører fra mig, andet end rejsedagbogen, håber ikke at I er alt for trætte af mine beretninger. Det er dog virkelig dejligt at have, til mit eget brug 🙂

Jeg har kæmpet for at komme ovenpå og for at blive klar til at min Mama kommer i morgen formiddag, hvor jeg skal hente hende i Billund. I dag har jeg fået gjort kærestens værelse helt klart – hvor hun skal sove – sat blomster derind og fået redt sengen.
I weekenden blev der ryddet op i køkkenskab og skuffer – hvilket var hårdt tiltrængt – og alle køkkkenlåger, -skuffer og døre i huset blev tørret af. I dag er der så blevet vasket gulv, så nu er vi så godt som klar.
I ugen der kommer står menuen på mad fra den danske køkkenskat. I morgen skal vi have grydestegt kylling med hjemmelavet agurkesalat og ellers skal den stå på hakkebøffer med bløde løg, smørrebrød, stegt flæsk og persillesovs og boller i karry. Jeg har også fået fat i æbler, til en god, gammeldags æblekage og i går aftes bagte jeg kanelsnegle.

Programmet er på ingen måde fastlagt, for vejret kommer til at bestemme meget. Men Ribe, Hindsgavl Slot og en rundtur på kærestens arbejde hos LEGO – og i Legoland – står på listen. Ellers skal vi bare hygge os, gå et par ture, snakke og bare være sammen. Jeg glæder mig helt VILDT!!!

I går fik vi flæskesteg, som fik det sidste under grillen i ovnen og så havde jeg nær glemt den(!!!). Sværen boblede helt op og blev meget luftigt og meget sprødt – og kun en lille bitte, bitte smule brændt – meget billigt sluppet 😀
Til flæskestegen lavede jeg brunede kartofler, dampet blomkål, dampede grønne bønner, kogte gulerødder og skysovs = ret skøn middag.
I dag blev resten af kødet så skåret ud i tern og varmet på panden sammen med resten af grøntsagerne, lidt løg og lidt champignon – dertil et par spejlæg.

Jeg kæmper med en forkølelse, hvilket er virkelig dårlig timing. Jeg vidste selvfølgelig godt at den ville komme, for det gør den altid når jeg er slidt ned og mit immunforsvar forsvinder, men den kunne nu godt lige have ventet i en uges tid!! Nu må jeg se om jeg kan trylle den væk til i morgen………..

Print Friendly
Tilbage

13 kommentarer


  1. Sep 19, 2011
    9:38 pm

    Camilla B

    Jeg vil bare ønske dig nogle dejlige dage i selskab med din Mama.


  2. Sep 19, 2011
    9:44 pm

    Misbah

    Sikken dejligt det lyder med besøg af din mama. God bedring


  3. Sep 19, 2011
    10:31 pm

    Piskeriset

    Håber I får en masse gode oplevelser sammen, mens hun er herovre. Jeg er i gang med at læse mig igennem alle de spændende indlæg om turen – du har søreme haft travlt de sidste dage, mens jeg ikke har været hjemme 😀


  4. Sep 20, 2011
    9:26 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Camilla!

    Tusinde tak 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Sep 20, 2011
    9:26 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Misbah!

    Ja, jeg glæder mig også rigtig meget 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  6. Sep 20, 2011
    9:27 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Ja, jeg har prøvet at blive færdig inden besøget fra USA, men nåede det ikke. Nu har du en uges tid til at få dem læst 😉

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Sep 20, 2011
    9:38 pm

    LaTascha

    Uhh, du må også lave æbleflæsk til frokost en dag.

    1. Det er jo sæson for æbler.
    2. Danmark har nogle af verdens bedste æbler, fordi vi har perfekt klima til den slags frugt.
    3. Du skal alligevel stege flæsk til stegt flæsk med persillesauce. 4. Jeg er sikker på, at din Mama vil elske det – altså amerikanere er jo vilde med kombinationen af sødt og salt:-)

    Se det var hele 4 gode grunde;-)

    Håber I får nogle skønne og mindeværdige dage sammen.

    Kærlig hilsen

    Anne.

    PS. Hils din Mama fra hende der gør dig hæs med sine besøg og elsker hendes land:-)


  8. Sep 20, 2011
    11:07 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anne!

    Hold da op, hvor er du skarp. Jeg må huske det – jeg er sikker på at hun vil elske det, eneste problem jeg har er, at hun ikke spiser særlig meget. Det må jeg have lært hende ;-D

    Jeg skal nok hilse hende fra dig!
    Pas på blogland for mig, mens jeg er væk 😀

    KH
    Birthe


  9. Sep 22, 2011
    8:06 pm

    Skt. Helena

    Du får sikkert så mange, men alligevel…
    har jeg netop nomineret dig til en blog award. Håber du er ok med det?..
    se nærmere på: http://skthelena.blogspot.com/2011/09/jeg-har-faet-er-blog-award.html
    Mange hilsner
    Skt.Helena


  10. Sep 23, 2011
    4:56 pm

    Skt. Helena

    Hej Birthe 🙂
    Jeg er kommet til at nominere dig til en Blog Award.. Jeg ved, du har mange læsere og nok bliver overdænget med disse anmodninger hele tiden.. Men jeg vil høre om du har lyst til at tage imod min – så se nærmere på:
    http://skthelena.blogspot.com/2011/09/jeg-har-faet-er-blog-award.html
    Jeg synes, du har en super god blog – og du er den eneste med over 100 læsere, jeg giver awarden videre til
    Mange hilsner
    Skt.Helena


  11. Sep 25, 2011
    10:25 pm

    Madpaverne

    Kære Birthe …
    Håber i får nogle rigtige dejlige dage sammen – 🙂 🙂
    KNus
    Sofie


  12. Sep 27, 2011
    11:02 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Helena!

    Mange tak for awarden. Jeg har ikke lige fået kigget på det endnu, men jeg skal nok få det gjort 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  13. Sep 27, 2011
    11:02 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Sofie!

    Tusinde tak 🙂

    Kh
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!