Newyorkerbyheart

Boganmeldelse: “Den enes død” af Michael Connelly………

16 oktober , 2011 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Boganmeldelser, Bøger - Tags:

Jeg er blevet færdig med “Den enes død” af Michael Connelly, som faktisk er en efterfølger til “Limousineadvokaten” (som er blevet filmatiseret med Matthew McConaughey), men som sagtens kan læses for sig selv. I denne bog mødes limousineadvokaten Michael Haller med LAPD-detektiven Harry Bosch – en figur, som jeg er helt vild med. Jeg har læst de fleste bøger i serien om Harry Bosch og jeg er helt vild med Michael Connellys skrivestil – og denne bog er ingen undtagelse. Den er velskrevet og spændende, mere forlanger jeg ikke 🙂

Michael Haller – limousineadvokaten – har været væk fra advokaterhvervet i et års tid, men han får noget af et comeback da hans kollega bliver brutalt myrdet og han får overdraget alle hans kollegas klienter. Mens han gennemgår alle de nye klienter, går det lige pludselig også op for ham at en af hans nye klienter kan være morderen……..

Den enes død af Michael Connelly. 360 sider. Kan bl. a. købes på Saxo til kr. 299,-.

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Oct 16, 2011
    3:07 pm

    Annika

    Tak for tippet.
    Selv har jeg kun læst/hørt Echo Park som jeg også var glad for (og lidt sjovt at vi så var i området tidl. i år).

    Vil da overveje nogle flere af ham når jeg engang bliver færdig med "Den første"


  2. Oct 17, 2011
    11:39 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Annika!

    Velkommen herinde, jeg tror ikke at jeg har set dig før – og tak fordi du giver dig til kende 🙂

    Fed rejsedagbog du har på din blog!

    Hvis du kunne lide Echo Park, så skulle du stifte nærmere bekendtskab med hans bøger om Harry Bosch. Jeg synes det er virkelig gode – og selvom Harry Bosch er lidt speciel, så kom jeg alligevel til at holde meget af ham….

    Hvad synes du om "Den første"?? Jeg var helt solgt til den bog og glæder mig for vildt, til den næste 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Oct 17, 2011
    5:19 pm

    Annika

    Tror jeg har kommenteret før, læser i hvertfald yderst fast (længe leve feeds)..

    Echo er Harry også med i, og han er en skøn sag, så vil prøve at huske det.

    Den første er jeg vist startet på for 4-5 gang (og har hørt andre i mellemtiden) – den er hård at høre, men at slæbe på den er ikke et alternativ.
    Er ca. 1/3 inde, lidt mere måske, dvs har næsten lige hørt om barnet under karusellen 😉

    Får ikke hørt så meget i år, som sidste år, så tager lidt længere tid. Fordelen ved lydbøger, er dog at de kan bruges i køkkenet.

    Tak for din ros – er desværre rigtig dårlig til at få opdateret og er diverse ferier bagefter :$


  4. Oct 17, 2011
    9:00 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej igen, Annika!

    Det glæder mig at du er fast læser, tak for det 🙂

    Jeg var helt væk i "Den første", læste den hurtigere end jeg nogensinde har læst sådan en tyk bog før – men ja, det er en ordentlig bog at sidde med…..

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!