Fuldkornsspaghetti med citron, basilikum og laks………..
Den seneste bog fra Amo – Den store julebagebog………….
Efter at have set den nævnt utallige steder, men uden at kunne finde den der hvor jeg handler (i bl. a. Kvickly) fik jeg hjælp af en af mine læsere, som har købt og sendt den til mig. TAK, Kirsten!!! Det er virkelig pænt af dig – og jeg håber at du har fået pengene jeg har overført til dig?
Jeg har bladret i bogen og allerede udset mig en hel del opskrifter, som jeg gerne vil have afprøvet – og med al det smør der skal bruges – så får jeg da lagt nogle penge i “fedt-skat”…………
I aften har vi fået fuldkornsspaghetti med citron, basilikum og laks – en opskrift af Giada De Laurentiis (som har lavet nogle skønne og lækre kogebøger) som jeg har fundet på Food Network. Super lækker opskrift, som jeg kun pillede en lille smule ved:
- jeg varmede lidt af den friske spinat op
- jeg tilsatte lidt fløde, fordi jeg havde en sjat og fordi vi godt kan lide at der er sauce til vores pasta
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……………
Fuldkornsspaghetti med citron, basilikum og laks (Giada De Laurentiis for Food Network), 2 pers.:
passende mængde fuldkornsspaghetti
3 spsk. kapers, afdryppet (du kan godt skære lidt ned på mængden, men vi kan godt lide kapers)
fintrevet skal af ½ citron
1-1½ spsk. citronsaft
2 fed hvidløg, knust og finthakket
50 g frisk babyspinat, godt skyllet og slynget tør
1 stor håndfuld frisk basilikum, hakket
3/4 dl piskefløde
evt. lidt kogevand fra pastaen
salt, friskkværnet peber
2 stykker laksefilet, uden skind
lidt citronsaft
olivenolie til stegning
Sæt en stor gryde vand over til pastaen, når den koger, så kom godt med groft salt i.
Varm olien op på en pande, krydr laksestykkerne med salt og friskkværnet peber og steg dem ca. 2-3 minutter på den ene side (alt efter tykkelse). Vend dem, dryp med citronsaft, sluk for varmen men lad dem stå på blusset i ca. 3 minutter – så laksen lige netop er tilberedt, faktisk gerne lidt “underdone” – så den er lidt mørkere lyserød i midten. Laks der er stegt for meget, bliver virkelig kedelig at spise.
Tag laksen af varmen.
Kom pastaen i det kogende vand og kog til den er al dente.
På den samme panden som laksen har været, kommes ca. halvdelen af spinaten sammen med hvidløg, vend det godt rundt. Tilsæt kapers, fløde, citronsaft, salt og friskkværnet peber – lad det koge op. Tilsæt citronsaft, det meste af basilikummen og smag til.
Hæld vandet fra spaghettien, gem lidt af kogevandet.
Vend spaghettien med saucen og evt. lidt af kogevandet, hvis den virker for tør.
Fordel resten af spinaten på 2 tallerkner. Fordel spaghetti og sauce ovenpå og top med laksen. Pynt med det sidste af basilikummen og evt. lidt fintrevet citronskal. Server straks.
Jeg må indrømme at jeg er blevet ret vild med den lækre Iphone, som jeg fik af kæresten i New York. Selvom der var mange apps til min android telefon – jeg havde en LG – så er der altså væsentlig flere til Iphone’en.
Jeg havde ikke “et forhold” til min anden telefon, jeg brugte den til at ringe med og til at sende beskeder, men ellers brugte jeg den ikke så meget. Det er en hel anden snak med min Iphone. Den ligger altid indenfor rækkevidde – og jeg kan altid lige spille lidt eller lave noget andet tidsfordriv med den. Kender i det??
Anyway, jeg vil dele nogle af mine yndlings apps med jer. Lige nu er jeg til:
- Doodle jump (min Mama fik mit hooked på det spil!)
- Bejeweled (selvfølgelig!)
- WordCollapse
- Pro Tennis
- Hit Tennis 2
- Evernote (tak, Xenia)
- TV2 Førstehjælp
- Sky View (som jeg er ret betaget af og hvor du kan se stjernehimlen – og stjernetegn – selv indenfor)
- Blogger
- aNote
Vil du dele dine yndlings apps med mig??

















